Peter Tudvad: Eliten og det forskelsløse folk

af

Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at en del personer med notorisk magt – politisk, økonomisk, kulturel – er nogle slemme koketter, når de nægter at være en del af eliten. Men vi har sikkert vanskeligere ved at blive enige om, hvorvidt det i sig selv er moralsk godt eller skidt at være del af bemeldte elite, og om et demokratisk samfund overhovedet bør forlige sig med det elitære.

Danske politikere får i disse dage på puklen for ikke at vil vedstå, at de er en del af eliten. Højrefløjen håner Pernille Skipper for netop det, venstrefløjen Pia Kjærsgaard for det samme.

Men hvad er elite overhovedet? I Nudansk Ordbog defineres elite som “den bedste og dygtigste del af en bestemt gruppe personer; også om den mest privilegerede gruppe i et samfund”. Ud fra den betragtning bliver det nok lidt vanskeligt at undgå en elite, med mindre man da er blevet vulgærkommunistisk i hovedet og absolut ingen forskel vil acceptere.

Nogle ér bare bedre og dygtigere end andre, og når vi i en eller anden udstrækning præmierer den slags, så bliver de inkriminerede grupper med nødvendighed privilegerede.

Ja, det ér noget pjat ikke at ville vedstå, at man er privilegeret – hvis man altså er det. Og nej, der er ikke nødvendigvis noget forkert ved at tilhøre en elite

Ja, det ér noget pjat ikke at ville vedstå, at man er privilegeret – hvis man altså er det. Og nej, der er ikke nødvendigvis noget forkert ved at tilhøre en elite. Moralsk set er der forskel på det – altså at tilhøre eliten – og på at være elitær og agere elitært. Jf. igen Nudansk Ordbog, der definerer elitær således: “som vedrører eliten; især nedsættende om en gruppe uden forbindelse med almindelige mennesker ≠ folkelig”.

Man kunne retorisk spørge, om den velkendte tømrersøn fra Levanten, altså Jesus, der nok var lidt bedre og dygtigere end de fleste andre, i kraft af samme kvaliteter nødvendigvis var ufolkelig?

Og Søren Kierkegaard – var han ikke en del af eliten? Stor formue, godt hoved, mange bøger på CV’et, berømmelse ud over landets grænser! Manden var aristokrat om en hals, en svoren kritiker af demokratiet, og dog var der næppe nogen anden i samtiden, der var så folkelig som han, når det kom til at omgås høj og ikke mindst lav i samfundet, jf. hans daglige “menneskebade” i København.

Kierkegaard så imidlertid, at danskerne i bred almindelighed var smålige og misundelige, og at det liberaldemokratiske samfund, der på hans tid var ved at udvikle sig, stilede mod en nivellering, en udjævning af alle forskelle. Alle skulle være lige! Dermed blev det umuligt at anerkende nogen for at være bedre eller dygtigere end andre, og derfor misundte man dem, der ikke desto mindre var bedre eller dygtigere, for at være dette, da man jo selv burde (anses for at) være lige så god eller dygtig.

Kierkegaard så imidlertid, at danskerne i bred almindelighed var smålige og misundelige, og at det liberaldemokratiske samfund, der på hans tid var ved at udvikle sig, stilede mod en nivellering af alle forskelle. Alle skulle være lige!

Elite er i dag blevet et skældsord – hvilket på ingen måde kunne have overrasket salig Søren.

Tilsvarende hviler folkets allestedsnærværende argusøjne på enhver, der hæver sig over mængden, som på en forræder. Er nogen ligefrem fremragende, bliver han enten nedsablet – nivelleret – eller ophøjet som pot og pande med folket, som var han et blot og bart udtryk for alt det gode, der bor i folket, i hele folket, hele det forskelsløse folk.

Illustration: Michaël Dorbec (Mobile Pay: 3131 8234)

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Peter Tudvad

Peter Tudvad, f. 1966, dansk filosof og forfatter, bosiddende i Tyskland, hvor han på skift opholder sig i Berlins brogede kunstnerkvarter Kreuzberg og i Sachsens idylliske porcelænsby Meißen. Bag sig har Tudvad en fortid som kolumnist og anmelder for diverse dagblade og tidsskrifter, lærer på Folkeuniversitetet og videnskabelig medarbejder på Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet. Som »arkivrotte« og »kildefetichist« er Tudvad blandt kolleger berygtet og frygtet for sin videnskabelige nidkærhed, mens han i medierne snart er blevet adlet, snart dadlet for sin kompromisløse stridslyst og højttravende stil. I sine biografier og romaner, monografier og essays diskuterer og dramatiserer Tudvad med forkærlighed for filosofiske og teologiske aspekter af den europæiske historie og den individuelle eksistens. Senest har Tudvad udgivet vampyrromanen "Manteuffel" (Rosinante 2016), der bl.a. blev skældt ud som en "sprænglærd splatteroman".
Portrætfoto af Anne-Marie Jonsbak.

Seneste indlæg fra

FAR FAR VEL

Emilia van Hauens far er død. I denne tekst, som løber over
Gå til Top