Peer Aagaard: For skægs skyld

af

KOMMENTAR  – Jeg tror, Pia Kjærsgaard har et meget lykkeligt ægteskab med sin husbond, Henrik Thorup. Han tilhører naturligvis samme parti som hende og er også politisk aktiv – pt som genopstillende medlem af Regionsrådet for hovedstaden.

Og lige som hende lider han af et indædt had mod muslimer og er ikke spor bange at italesætte det.

Tilmed har han nu opdaget en niche for Dansk Folkeparti, som partiledelsen har været fuldkommen uopmærksom på under de seneste mange års kamp imod tørklæder, halalkød og badeforhæng og for frikadeller, juletræer og amagerhylder.

Ja, det er vist ikke for meget sagt, at med Thorups indtræden i den offentlige debat, åbner der sig helt nye horisonter for dette lands muslim-hadere; en ny arena for årelange ”debatter” i de afkroge af internettet, hvor skumle typer slår deres folder under navne som Holger Danske, Berserk eller Arier fra Allerød.

Hvis du ikke allerede har set det i fredag morgens medier, skal jeg udløse spændingen: FULDSKÆG!

Som regionsrepræsentant har Thorup besøgt et hospital, og her stødte han på en ansat, hvis fuldskæg havde en sådan facon og et sådant omfang, at Thorup følte sig truet – ikke bare på egne vegne, men hele nationens.

Desværre for DF er Thorup ikke så dreven til at formulere sig som den kvinde, han deler hjem med, så han busede lige ud med, hvad han tænkte: ”Når man har sådan et skæg af den størrelse, så har man en vis religion, som jeg aldeles ikke bryder mig om”, skrev han i et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis.

Man skal derfor være hårdt ramt af den tiltagende generelle accept af dansk racisme for ikke at anse Thorups udsagn som et problem, men da DF bliver mere og mere rabiat i takt med, at trængslen på det yderste fremmedfjendske højre vokser, medfører den slags udtalelser ikke en gang løftede bryn længere

Til Berlingske Tidende bedyrer han dog, at det slet ikke drejer sig om mulismer, men om skæg i al almindelighed: “Henrik Thorup fortæller, at et “lyst skæg ville genere mig lige så meget. Et rødt skæg ville genere mig lige så meget. Men i denne her situation er jeg ikke i tvivl om, at det ikke er en borger, der bare har den kristne tro,” skriver avisen fredag.

Hans  parti har prompte bakket ham op.

Men der er en problematisk måde at sige tingene på – selv for en DF’er.

For det første består Thorups udsagn ikke jøde-testen. Havde han sagt noget tilsvarende om ortodokse jøders særegne skæg og de slangekrøller, som enkelte af mændene indenfor den religion promener rundt med, ville ingen have tøvet med at kalde ham antisemit eller det, der er værre.

Man skal derfor være hårdt ramt af den tiltagende generelle accept af dæmonisering af islam for ikke at anse Thorups udsagn som et problem, men da DF bliver mere og mere rabiat i takt med, at trængslen på det yderste fremmedfjendske højre vokser, medfører den slags udtalelser ikke en gang løftede bryn længere.

For det andet sætter Thorups angst spørgsmålstegn ved, hvor meget en nation skal give efter for enkeltindividers fobier. En del borgere nærer en irrationel rædsel for klovne, edderkopper, slanger, fugle eller de lider af den sjældne, men invaliderende lachanofobi – angst for grøntsager – men der er ikke en kæft med fornuften i behold som overvejer at forbyde, indespærre eller udrydde nogen af delene af den grund.

Aviser og æterbårne medier rydder forsiderne, og hele nationen involveres gang på gang i ”debatter”, hvis præmis næsten altid er fuldkommen afkoblet fra virkeligheden

Afhængig af fobien vil det rette råd til fobiske mennesker næsten altid lyde ”søg professionel hjælp”. Tal med en læge, en psykolog, en psykiater, en kraniosakralterapeut, en aura-læsende, krystal-healende kvaksalver – kontakt hvem fanden du vil – men gør noget selv! Forvent ikke at hele verden indretter sig efter din irrationelle frygt.

Men lige når det gælder xenofober og islamofober, har dette samfund valgt en anden tilgang. Uanset hvor vanvittig deres rablen bliver, uanset hvor meget had de lufter, tages de alvorligt. Aviser og æterbårne medier rydder forsiderne, og hele nationen involveres gang på gang i ”debatter”, hvis præmis næsten altid er fuldkommen afkoblet fra virkeligheden.

Desværre er denne normalisering af det unormale ikke bare spild af millioner af menneskers kostbare tid, den er også normsættende for hele samfundet. Det skyldes ikke kun, at de gale råber så forbandet højt, men også at de påberåber sig en generel fare for hele samfundet i processen. Snart er det vores kultur, snart vores jobs, snart vores landbrugs svineavl, snart vores folkekirke, som er truet.

Med alvorstunge miner toner det ene åndsformørkede kældermenneske efter det andet frem på vores skærme for at forsikre os om, at deres fobi bør deles af alle andre, hvis vi har vores kirker/folkeskoler/bydele/leverpostejmadder/juleaftener/land kært.

Og dem tager vi alvorligt. Det svarer til at indfinde sig på den lukkede afdeling og bede patienterne komme med et oplæg til næste års finanslov.

For det tredje er der det indlysende problem med Henrik Thorups fablen, at hans tvangstanker aldrig ville kunne udmøntes i lovgivning. Da det ikke er fuldskæg i al almindelighed, han har et problem med (hvilket adskillige af DF’s spidskandidater til kommunalvalget sikkert er glade for), men kun skæg af et vist omfang og design, melder spørgsmålet sig: hvem skal bestemme, hvornår Thorups smertegrænse er overskredet?

Hvorved er det i grunden, at Henrik Thorups tankegang adskiller sig fra gældende lov og ret i de tyranniske religiøse samfund i Mellemøsten, som han påstår, han vil beskytte os imod?

Skal vi nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, som ved hjælp af photoshop eller et af politiets tegneprogrammer til genkendelse af forbrydere udstikker retningslinjer for maskulin hårvækst i ansigtet, komplet med den maksimalt tilladte længde i millimeter pr hårstrå? Og skal vi – for skægs skyld – efterfølgende indføre et særligt korps under ordensmagten, som kan patruljere gader, stræder og hospitaler bevæbnet med peberspray, millimetermål og saks til bekæmpelse af alle misdædere?

Og hvorved er det i grunden, at Henrik Thorups tankegang adskiller sig fra gældende lov og ret i de tyranniske religiøse samfund i Mellemøsten, som han påstår, han vil beskytte os imod? De forhindrer kvinder i at fremtræde som de vil; Thorup vil det samme her i landet, når han ønsker at fratage muslimske kvinder deres tørklæde, eller når han vil barbere visse mænd, fordi deres skægvækst støder ham.

Har Thorup for resten forholdt sig til det ukristelige i sin egen tankegang? På langt de fleste malerier af Jesus og hans disciple fremtræder de med præcis den form for skæg, som Thorup hader. Jeg troede ellers, at de var så ufatteligt kristne i Dansk Folkeparti, men deres feberfantasier omfatter måske en mere arisk og glatbarberet udgave af Frelseren end den gængse?

Og hvad med Grundvig, som flere sociale mediebrugere var ude at påpege torsdag:

Henrik Thorup er Ridder af Dannebrog, hvilket understreger to pointer. Den ene blev først fremsat af P. A. Heiberg helt tilbage i 1790, da han i en visetekst skrev, at “Ordener hænger man på idioter”.

Den anden pointe er mere nutidig: Hvis vi overhovedet skal tildele ordener til visse medborgere, bør det være på baggrund af en helt exceptionel indsats for Danmark – ikke pr automatik når man har moslet sin selvfede røv ind på et vist hierarkisk niveau i embedsværket.

Dette samfund har udfordringer nok. Dit forfølgelsesvanvid er ikke en af dem. Du er ikke løsningen på noget problem, men i dig selv et symptom på en af dette samfunds helt grundlæggende udfordringer: normaliseringen af fobisk betinget vanvid

Ingen forventer, at Thorups pogonofobi (en sygelig angst for skægvækst) omsættes i lovgivning – simpelthen fordi enhver normal person inderst inde tænker “manden er jo kuleskør”, men jeg drømmer om den dag, hvor det igen bliver acceptabelt at sige det højt, når personer som han misbruger deres ytringsfrihed og stjæler normale menneskers tid: Luk dog røven.

Dette samfund har udfordringer nok. Dit forfølgelsesvanvid er ikke en af dem. Du er ikke løsningen på noget problem, men i dig selv et symptom på en af dette samfunds helt grundlæggende udfordringer: normaliseringen af fobisk betinget vanvid.

Topfoto: Wikimedia Commons – Hans Langseth, manden med verdens længste skæg iflg Guiness Rekordbog.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Peer Aagaard

59-årige Peer Aagaard arbejder til daglig som sekretær i forskningsenheden CHIP på Rigshospitalet. Han er desuden medlem af den amerikansk-baserede forskningsgruppe INSIGHT's patientudvalg som repræsentant for hiv-positive patienter. Peer bor på Frederiksberg med sin mand Allan.

Seneste indlæg fra

Gå til Top