Helene Withington

Jeg er oprindeligt uddannet journalist, men valgte i 2014 at tage en kandidat i manuskriptudvikling fra Goldsmiths, University of London. Efterfølgende har jeg også taget en kandidat i Retorik. Tilsammen danner de tre dele af, hvad jeg virkeligt brænder for: Den vel-researchede historie, der har en effekt på sit publikum.

Padmaavat – filmen og Indien låst fast mellem fortid og fremtid

BOLLYWOOD – Indien har været i oprør inden premieren på årets største Bollywood-produktion, det historiske drama ”Padmaavat”. Manuskriptforfatter og Bollywood-elsker Helene Withington forklarer, hvad der er gået galt – og peger på hvilke politiske og sociale konsekvenser genfortællingen af en historisk legende kan få i dag.

Torsdag den 25. januar 2018 havde en af årets måske største filmproduktioner endelig verdenspremiere. Det er en af de dyreste og mest debatterede film nogensinde. Den kommer til at nå ud til et publikum i en størrelsesorden, som Hollywood kun kan drømme om, og den kvindelige hovedrolleindehaver, som er en af de mest berømte skuespillerinder i verden, er desuden født i København. Alligevel er den danske premiere blevet aflyst.

Og så vil jeg næsten vædde med, at du ikke aner, hvad jeg taler om.

Titlen er Padmaavat, og filmen er instruktøren Sanjay Leela Bhansalis seneste Bollywood-produktion. Han har tidligere lavet storfilm som Raam Leela (Romeo og Julie goes Indian) og Bajirao Mastani (”vi havde sex og nu er vi altså gift”).

Padmaavat handler meget kort fortalt om den indiske Rajput-dronning Padmavati, hvis skønhed fik mænd til at gå i krig for at vinde hende, og historien om hvad hun til slut gjorde for at beskytte sin og sit folks ære. Filmen bygger på et gammelt digt, der for sin del bygger på en legende, som der er lidt debat om ægtheden af.

Filmen hed oprindeligt Padmavati, og her startede problemerne, da det rygtedes, at filmen indeholdt en drømmesekvens, hvor Padmavati havde sex med en muslimsk erobrer – en scene, der så vidt vides aldrig er blevet filmet, og heller ikke er med i filmen. Den indiske Rajput-kaste, et gammelt indisk kriger-folk, protesterede imidlertid så voldsomt over rygterne, at filmens premiere blev udskudt næsten to måneder, mens Bhansali lavede ændringer, der skulle gyde olie på vandene.

Filmen har altså blandt andet fået ny titel – Padmaavat i stedet for Padmavati – for at understrege, at filmen er baseret på digtet og ikke personen, som Rajput-folket i dag tilbeder som en gud. Og så har hovedrolleindehaveren Deepika Padukone ved hjælp af CGI-teknik fået dækket maveskindet i en central sangscene – selvom hun har saari på, som naturligt nok viser maveskind – alt sammen i et forsøg på at respektere Rajput-dronningens ære.

Der tegner sig efterhånden et mønster mellem legende, film og virkelighed.

Indien stiller spørgsmålstegn ved censuren

Jeg kender til mange af de fordomme, der findes om Bollywood-film. Jeg har hørt dem utallige gange, inden jeg har bundet venner og familie fast til sofaen for at tvinge dem til at se en – og ingen af dem har bagefter sagt, “det er tre timer, jeg aldrig får igen”.

Bollywoodfilm er ofte en storladen sanseeksplosion og med god grund. The King of Bollywood, Shah Rukh Khan, har engang påpeget, at mange indere må opgive et måltid mad for at have råd til at gå i biografen. Derfor skal filmen få publikum igennem alle grundfølelser som vrede, glæde og forelskelse, for at de kan gå “mætte” hjem.

At et rygte om vanære af en Rajput-dronning har skabt så meget debat og selvtægt (både før og efter filmen har haft premiere) kan få politiske konsekvenser i Indien

Padmaavat er bestemt ikke en film for Bollywood-begyndere – til det formål er en film som førnævnte Ram-Leela langt bedre.

Alligevel er det en vigtig film i den forstand, at den har fået Indien til at sætte spørgsmålstegn ved censuren, der de seneste 10 år har været under pres: Man kan for eksempel i dag godt se de elskende kysse hinanden eller ligge i samme seng i en Bollywood-film. Men at et rygte om vanære af en Rajput-dronning har skabt så meget debat og selvtægt både før og efter filmen har haft premiere kan få politiske konsekvenser i Indien, der i forbindelse med denne film virker låst fast imellem fortiden og fremtiden.

Fotos: Viacom 18 Motion Pictures (India)/Paramount Pictures (International).

Kategorier