mm

Birthe Ronn Hornbech

Birthe Rønn Hornbech, født 1943, er cand.jur. Vicepolitimester hos rigspolitichefen og medlem af Folketinget for Venstre 1984-87 og fra 1990. Fra 2007 til 2011 minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister.

Birthe Rønn Hornbech har tidligere bl.a. skrevet: SÅ GIK DER POLITIK I DET fra 1997, EN LIGE VENSTRE fra 2006, FRA KRIGSBARN TIL FOLKEVALGT fra 2007, OGSÅ DANSKE fra 2008 (s.m. Else Cornelius) og GUD, GRUNDTVIG, GRUNDLOV fra 2009. MINISTERBILLEDER fra 2011 og DET EVIGT MENNESKELIGE, H.C. ANDERSEN-EVENTYR, LÆST AF BIRTHE RØNN HORNBECH fra 2014.

Foto: Gyldendal/Morten Holtum.

Se alle skribentens artikler

På drabsstedet – uddrag af Birthe Rønn Hornbechs “Politierindringer”

ERINDRINGER – Politimesteren kommer til stede. Kaster et blik på mig. Ser på vagthavende: „Fru Hornbech og jeg skal køres til gerningsstedet.“ Det var lige, hvad jeg håbede på. Jeg når lige at ringe til min mand, så holder der på mirakuløs vis en af Rigsfærdselens malede patruljevogne for døren.

Ved indkørslen til landsbyen møder vi de posterede kollegaer, der straks flytter vejspærringen for at lade os køre til gerningsstedet. Bortset fra, at ruskvejret bidrager til uhyggen, ånder alt idyl, da vi i langsom fart triller ind i den hyggelige lille landsby. Men dette er ikke en hyggelig aftentur til den gamle middelalderkirke.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der i disse omgivelser virkelig kan være forøvet så bestialsk en handling, som vi er blevet briefet om. Jeg forsøger at forberede mig mentalt. Jeg er på vej til et gerningssted i en drabssag. Jeg skal i måneder arbejde med sagen, før den kan overgives til Hertz til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Jeg forbereder mig på, at jeg om et øjeblik skal stå ved et myrdet menneske og betragte det med anklagerens øjne. Jeg er nødt til at se den afdøde. Der kan være iagttagelser, der er nyttige at gøre af hensyn til det videre arbejde.

Ved ankomsten til drabsstedet møder vi Bjarne Eriksen og et par Falckfolk. Der er opsat store projektører, der sender kraftigt og koldt lys op ad alléen, næsten helt op til gården. Projektørerne afslører uden nåde alt. Midtvejs i alléen kan vi se en bylt og noget rødt, der flyder ned ad alléen. Jeg er ikke i tvivl om, hvad det er, jeg ser.

Projektørerne afslører uden nåde alt. Midtvejs i alléen kan vi se en bylt og noget rødt, der flyder ned ad alléen. Jeg er ikke i tvivl om, hvad det er, jeg ser

Det er politimesteren, Henning Christensen, der leder politikredsen. Han har det øverste ansvar for sagens efterforskning og den juridiske forberedelse med henblik på forelæggelse for statsadvokaten. Politimesteren vil straks besigtige gerningsstedet. Eriksen og jeg overbeviser ham

dog om, at ingen bør bevæge sig ud af stedet, før amtslægen har fuldført sit arbejde, og før teknisk afdeling har sikret ethvert spor i alléen.

Vi skutter os i kulden og afventer amtslæge og teknisk afdeling. I ventetiden orienterer Eriksen om, hvad han allerede ved. Flere kriminalbetjente er i færd med at foretage afhøringer på nabogårdene. Eriksen kan fortælle, at der er tale om rovmord med ukendt gerningsmand. Der er intet i de foreløbige afhøringer, der tyder på, at drabet har noget som helst med afdødes privatliv at gøre. Drabsmanden skal ikke findes i afdødes nærmeste kreds.

Vi er dog ikke på bar bund. Flere af kriminalpolitiets efterforskere har allerede fået vigtige oplysninger. Vi har allerede efter godt en times afhøringer signalement af en mistænkt. Efterforskerne regner med, at vi inden længe kender mistænktes identitet.

Vi befinder os i et landsbymiljø, hvor alle kender alle og indbyrdes udveksler oplysninger om, hvad der sker. Dette skal vise sig at blive en meget stor hjælp for politiet.

Sådan er det langtfra altid. Jeg har haft sager i isolerede små samfund, hvor alle havde noget på hinanden, som ikke tålte dagens lys. I sådanne miljøer kan det være meget vanskeligt at finde vidner, selvom man fornemmer, at folk ved langt mere, end de vil være ved.

I aften er det helt anderledes. På forespørgsel på nabogårdene, om nogen har set noget mistænkeligt eller mistænkelige eller fremmede personer, svarer flere, at de har set „kalkemanden“. Han kommer ellers kun om sommeren og kalker gårdene.

Det er disse oplysninger om kalkemanden, der bidrager til en hurtig identifikation af gerningsmanden og en hurtig anholdelse.

Jeg kan ikke lade være med at tænke og føle, at det menneske, der for få timer siden var i live og i gang med den daglige aftenmalkning, nu ligger brutalt myrdet til ukendelighed. Blottet

Medvirkende til den hurtige anholdelse er naturligvis også, at drabet opdages så hurtigt. Ikke sjældent indledes en sag med, at forældre eller andre pårørende bliver urolige, fordi en datter ikke vender hjem, eller en kæreste eller et familiemedlem ikke er til at få kontakt med. Der kan gå flere dage eller uger, før offeret findes. Det vanskeliggør naturligvis efterforskningen. Spor kan være ødelagt, og vidner kan have glemt vigtige iagttagelser. Vi er langt heldigere i aften.

Den myrdede er en ældre kvinde, der bor alene på den landbrugsejendom, som hun ejer. Hun driver selv landbruget med en mindre besætning malkekøer. Hun var inviteret til middag på nabogården, men kom ikke. Naboen, der anmelder drabet og sidder i menighedsrådet med den myrdede Olivia, er en nær ven og ved, at hun altid er meget præcis. Da Olivia ikke kommer til det aftalte tidspunkt, kører naboen over til Olivias gård. I skæret fra billygterne kan han se, at Olivia ligger myrdet i alléen op til gården.

Det er før mobiltelefonernes tid. Naboen vender vognen og kører hjem for at anmelde drabet. Eriksens redegørelse afbrydes. Amtslægen ankommer. Han bevæger sig forsigtigt alene op til gerningsstedet og foretager ligsyn og undersøgelse for at fastslå dødstidspunktet.

Jeg ser i lyset fra projektørerne på afstand, hvordan tre lange lægetermometre nu stikker ud af ligets kropsåbninger.

De skinner så hvidt i projektørlyset. Jeg ser det syn for mig endnu. Jeg kan stadigvæk ikke lide det, jeg ser. Jeg kan stadig ikke fri mig for denne følelse af krænket blufærdighed på den dødes vegne, selvom jeg ved, at undersøgelsen er helt nødvendig for den øvrige efterforskning. Jeg kan ikke lade være med at tænke og føle, at det menneske, der for få timer siden var i live og i gang med den daglige aftenmalkning, nu ligger brutalt myrdet til ukendelighed. Blottet.

Politierindringer
© Birthe Rønn Hornbech og Gyldendal, 2018

 

Kategorier