Opsigtsvækkende gamle fotos fra Dansk Vestindien

af

Christine Almlund, leder af auktionshuset Bruun Rasmussens afdeling for fotokunst, er rimelig glad i disse dage. Hun kan nemlig her, hvor Dansk Vestindien er på manges læber, præsentere en række sjældne, gamle fotografier fra de tidligere danske øer, som eksperter er enige om, er endog ”meget interessante”.

”Vi har fået den indleveret af en kunde, der har arvet den fra sine forældre. Og det er en person, der har interesseret sig for Dansk Vestindien”, forklarer Christine Almlund, da POV International besøger hende i auktionshusets afdeling i Københavns Nordhavn.

Samlingen kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen til april. Der er tale om meget tidlige fotografier, såkaldte daguerreotypier, nogle helt tilbage fra 1840’erne. De viser den danske søofficer Levin Jørgen Rohde, hans familie og, hvad der er nok så interessant, nogle af hans sorte tjenestefolk.

Søofficer Levin Jørgen Rohde (1786-1857) sammen med hustruen Louise, født Brown (1806-1850), datter af plantageejer George Brown.

”Vi ved, at Rohde var kommandørkaptajn i Dansk Vestindien. Og den stilling besad han i rigtig mange år. Denne samling er så hans familie. Det er ikke alle personer, vi har kunnet identificere endnu, desværre. Men nogle af dem er identificeret. Blandt andet han døtre og nogle af hans tjenestefolk”, fortæller Christine Almlund.

”Det er ret usædvanligt”, påpeger hun med henvisning til de sorte tjenestefolk. ”Hvorfor de er blevet fotograferet, kan man ikke rigtig sige. Det har været en tid, hvor dette medie det pludselig er kommet på bane, og Rohde har været en velhavende mand. Og jeg vil tro, at han har bekostet disse fotografier. Også af sine tjenestefolk”.

Rohde-familiens amme, Nanna. Antageligt 1840’erne.

Rohdes sorte tjenestefolk

Daguerreotypiet, en meget tidlig form for fotografisk gengivelse, blev opfundet af franskmanden Louise-Jacques-Mandé Daguerre. Han solgte sin opfindelse til den franske stat, som derefter gjorde den til almeneje – så at alle måtte bruge metoden – i 1839. Den danske Rohde-samling er derfor bemærkelsesværdig af to grunde. Dels fordi nogle af billederne er fra årene umiddelbart efter, at Daguerres fotograferingsmetode blev offentlig kendt. Dels fordi nogle af billederne forestiller sorte tjenestefolk.

Et af de gamle portrætfotografier viser familien Rohdes sorte tjener Henry. Afbildet i sit fineste stadstøj og med en cigar i hånden. Et andet viser familiens sorte amme, Nanna. Hendes påklædning er mere hverdagsagtig, med den karakteristiske ternede hovedbeklædning, man så ofte så hos de sorte barnepiger og ammer i Dansk Vestindien.

Rohde-familiens tjener Henry. Antageligt 1860’erne.

”Det her er fra 1840’erne”, siger Christine Almlund og holder billedet af ammen Nanna op mod lyset. ”Og dette her reflekterer ikke lyset på samme måde som de andre”, forklarer hun og peger på billedet af Henry midt på hendes skrivebord. ”Det er en ny teknik, der først kommer frem i slutningen af 1850’erne”.

Tjenestefolk sjældent afbildet

I Den Sorte Diamant på Slotsholmen i København sidder kurator Sarah Giersing og forbereder Det Kongelige Biblioteks store udstilling af fotografier fra Dansk Vestindien – i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Hun finder oplysningen om, at Bruun Rasmussen nu står foran at sætte 12 daguerreotypier fra den gamle danske koloni under hammeren, for ”meget, meget interessant”.

”Det er meget sjældent, at man ser så tidlige billeder af tjenestefolk fra det tidligere Dansk Vestindien. Det gælder også tjenestefolk i Danmark i samme periode”, siger hun til POV International.

Sarah Giersing er tilknyttet Det Kongelige Biblioteks nationale fotomuseum, der råder over Skandinaviens største samling af daguerreotypier.

Louisa MacPherson Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge. 1847. Det Nationale Fotomuseum.

”Det var meget dyrt at få fremstillet et daguerreotypi, og kun de allerfærreste havde råd til det. Det Nationale Fotomuseums samling af daguerreotypier rummer to af de tidlige billeder, der viser tjenestefolk fra det tidligere Dansk Vestindien. De forestiller begge den danske pige Louisa Bauditz med sin afrocaribiske barnepige Charlotte Hodge, og de er formentlig fra henholdsvis 1843 og 1847”, forklarer hun.

Et  nærmest familiært forhold

Sarah Giersing så torsdag billeder af de daguerreotypier, Bruun Rasmussen-auktionshuset nu sætter til salg. Hun finder det særligt spændende, at der blandt dem findes soloportrætter af tjenestefolk.

”Der eksisterer flere billeder af danske børn sammen med deres vestindiske ammer eller barnepiger. Både på malerier og i de familiealbums med fotografier, der for alvor blev udbredt fra 1880erne. Men det er usædvanligt, at en dansk familie har beholdt – og måske også betalt for at få fremstillet – portrætter af tjenestefolkene alene. Det kan give det indtryk, at der har været et nært, måske nærmest familiært forhold mellem tjenestefolkene og deres arbejdsgivere”, siger Giersing.

Hun finder det slet og ret ”fantastisk”, at der oven i købet findes oplysninger om navnene på de sorte tjenestefolk, der optræder i Rohde-samlingen.

”Det betyder, at man kan søge efter dem i folketællinger og andre arkivalier, og på den måde finde ud af mere om deres liv”, siger eksperten fra Det Kongelige Bibliotek.

Der er interesse for gamle samlinger som disse. Og der er især interesse, når vi har en proveniens. Når vi ved, hvem det er, der er på billederne. Når vi kan datere dem. Og så er der ret stor interesse for billeder af sorte.

Måske med til Danmark

Netop derfor henvendte POV International sig tidligere på ugen til Rigsarkivet for at gøre opmærksom på de sjældne daguerreotypier, der nu er dukket op hos Bruun Rasmussen. ”Det lyder som en spændende historie”, siger historiker Niklas Thode Jensen, der er med til at koordinere Rigsarkivets store projekt med digitalisering af dets millioner af arkivalier fra Dansk Vestindien.

Selv rejser han i weekenden til de tidligere danske øer i Caribien som led i det omfattende projekt, men han har lige tid til at gøre en interessant iagttagelse omkring Levin Jørgen Rohde og hans sorte tjenestefolk. Muligvis bragte den danske søofficer sin mandlige tjener med på en af sine rejser til Danmark.

”Det viser sig, at Levin Jørgen Rohde og hans familie findes i folketællingerne for København af 1835 og 1840. I den sidste optræder også en tjener ved navn William Henry Kewt. Det kunne være den tjener Henry, som du nævner”, påpeger Niklas Thode Jensen fra Rigsarkivet.

Der er mange ting, der endnu mangler at blive undersøgt, før man endeligt kan fastslå, hvem alle personerne er på de sjældne, gamle daguerreotypier, som inden længe bliver sat på auktion hos Bruun Rasmussen.

Rohde-samlingen kommer under hammeren den 4. april.

Interessen er der

En ting er sikkert. ”Der er interesse for gamle samlinger som disse”, understreger Christine Almlund. ”Og der er især interesse, når vi har en proveniens. Når vi ved, hvem det er, der er på billederne. Når vi kan datere dem. Og så er der ret stor interesse for billeder af sorte”.

Og hvem køber så daguerreotypier, som disse?

“Det kan være institutioner. Det kan også være private samlere. Fra både ind- og udland. Der findes ret mange daguerreotypier af borgerlige familier, der sidder i deres pæne tøj og sådan noget. Men alt, hvad der har med Dansk Vestindien at gøre har interesse”.

Christine Almlund har vurderet denne samling fra kommandørløjtnant Rohde, der også omfatter nogle breve, tegninger og en poesibog, til mellem 20.000 og 30.000 kr. “Det har igen noget at gøre med, at det er Dansk Vestindien. Det er det leje, som jeg mener er realistisk”, siger Bruun Rasmussens fotoekspert.

Auktionshusets store fotoauktion finder sted den 4. april – fire dage efter selve 100-årsdagen for salget af De Vestindiske Øer til USA. I forbindelse med auktionen efterlyser Bruun Rasmussen andre gamle fotografier og daguerreotypier, der kan komme under hammeren. Gerne, men ikke nødvendigvis, fra Dansk Vestindien.

Det Kongelige Biblioteks store udstilling af bl.a. fotografier og daguerreotypier fra Dansk Vestindien åbner 19. maj. Den får titlen ”Blinde Vinkler”.

Topfoto: Christine Almlund med Rohdesamlingen (Philip Sampson)

Tjeneren Henry, ammen Nanna og Rohde-samlingen (Bruun Rasmussen)

Louisa MacPherson Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge (Det Nationale Fotomuseum)

Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top