Omskæringsdebatten kvæler meningsfriheden på de sociale medier

af

Mødet med debatten om drengeomskæring på Facebook var et chok for mig. Aldrig havde jeg været ude for så mange, der kastede sig over mig fra alle sider som et kobbel bidske hunde. Hver gang der var et opslag om omskæring på SOS mod Racismes Facebook-side, kom de strømmende i hobetal.

Kun sjældent vovede nogen at ytre sig imod et forbud, for de blev straks overfaldet fra alle sider og trak sig derfor hurtigt igen. Så det var en rigtig tabersag, jeg kastede mig ud i. Majoritetsdanskerne finder simpelthen drengeomskæring for mærkeligt – og ser det som et overgreb. På få år er modstanden i befolkningen ifølge opinionsundersøgelser vokset fra 74 procent til 87 procent, der mener, omskæring af drenge skal forbydes.

”Med din syge holdning til omskæring håber jeg, der kommer en og dolker dig i skridtet, klamme kost!”

Måske var det, der virkelig fik gang i debatten om omskæring af drenge, det danske studie, som overlæge Morten Frisch – forbudforkæmpernes frontløber – var førsteforfatter til i 2011. Her var det sensationelle bevis på alle myterne om de seksuelle problemer, som omskårne penisser påstås at være årsag til.

Denne undersøgelse studerede vi nøje i SOS mod Racisme, før vi besluttede, at vi ganske vist ikke er fortalere for drengeomskæring, men vi er samtidig afgjort imod et forbud.

Studiet konkluderede, at tre gange så mange omskårne mænd havde orgasmeproblemer, og at kvinder med omskårne partnere havde flere sexlivsproblemer end dem med uomskårne mænd.

Men studiet sagde ingenting om religiøs omskæring af drenge. Det fremgik ikke, om det var medicinske årsager, der lå til grund for omskæringen, men ud af 123 omskårne mænd var der kun 5 muslimer og 2 jøder. Det store flertal var lutheranske protestanter og må derfor antages at være omskåret på grund af en sygdomstilstand. Alligevel blev undersøgelsen af uvurderlig betydning for kampen imod omskæring af sunde babyer.

Intact Danmark sparker nedad – og rammer jøder og muslimer

I begyndelsen var kritikken af drengeomskæring nemlig mest baseret på medicinske argumenter, mens man omhyggeligt undgik at diskutere religion. Det var nemlig pinligt, at hvor storesøster Intact America, der bekæmper omskæring i USA, primært går op imod flertallet og imod magthaverne – især hvide protestanter med angelsaksiske rødder – så sparker lillesøsteren Intact Denmark reelt nedad. Fordi et forbud vil ramme minoriteter – vores ældste religiøse minoritet, jøderne, og vores største, de muslimske mindretal.

Længe insisterede man på, at omskæringsdebatten intet havde med religion at gøre. Senere gik man over til at hævde, at ikke blot religiøse argumenter var irrelevante, men også lægevidenskabelige.

Det handlede i stedet om etik. Og ligebehandling, for når pigeomskæring er forbudt, skal drengeomskæring også være det. Desuden blev ordet ’forbud’ skiftet ud med ’en aldersgrænse på 18 år for ikke-terapeutiske omskæringer’.

Det handler om ord

I det hele taget er ”intaktivisterne” meget bevidste om deres sprogbrug og benytter sig i udstrakt grad af ’framing’. De bruger hele tiden udtryk, som fremkalder negative associationer omkring drenge¬omskæring: ’kønslemlæstelse’, ’skamfering’, ’tvangs-amputation’, ’religiøs vold’, ’børnemishandling’, ’vold mod børn’, ’køns¬kirurgisk overgreb’, ’knivvold’ etc. Samtidig taler man om at ’skære i sunde og raske børn’ og ’barnets ret til selv at bestemme over sin intakte krop’.

Mandlig omskæring resulterer ikke i oplevet forringelse af mandlig seksualfunktion

Religiøsitet kaldes ’forældet’, ’middelalderligt’ eller ’oldnordisk’, Gud omtales ofte som ’Himmelnissen’ eller ’en gammel mand med skæg’, og selve ritualet betegnes som ’modbydeligt’, ’bestialsk’, ’brutalt’, ’grusomt’, osv.

Morten Frisch bruger mest ’kønsbeskæring’ eller ’kønskirurgi’, hvor Intact Denmark foretrækker ’lemlæstelse’. Men ’ lemlæste’ betyder ifølge Den danske Ordbog ” tilføje alvorlige skader på legemet; kvæste hårdt”, og som lingvist finder jeg det ikke bare forkasteligt, men også sprogligt vildledende, at Dansk Selskab for Almen Medicin i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen skrev: ” Hvis der udføres omskæring uden medicinsk indikation, er der tale om lemlæstelse. ”

Forskningen understøtter ikke myterne

Ikke nok med, at der ikke findes forskning, der støtter påstanden om, at et sundt drengebarn lider alvorlig skade ved at få fjernet sin forhud, hvis indgrebet foregår under forsvarlige forhold og foretages af en specialist. Dansk Selskab for Almen Medicin inkluderer dermed f.eks. provokeret abort og selvvalgt kejsersnit, der også foretages uden medicinsk indikation, under begrebet ’lemlæstelse’ – og det var nok ikke hensigten.

Sundhedsstyrelsen konkluderede dengang (2013): ”Der er ikke tilstrækkelig sundheds-faglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn [JM: som flere lægeorganisationer gør i USA]. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.”

Alligevel fastholder intaktivisterne, at der er tale om kønslemlæstelse, og Morten Frisch udsætter enhver forskning, der går intaktivismen imod, for sønderlemmende kritik, ligesom han ikke holder sig for god til at fremhæve forskernes religion.

Således gik Frisch blandt andet til angreb mod førsteforfatteren bagMale circumcision does not result in inferior perceived male sexual function – a systematic review [Mandlig omskæring resulterer ikke i oplevet forringelse af mandlig seksualfunktion – en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning] (Shabanzadeh 2016), og fremhæver, at denne har et jødisk navn. Desuden kritiserede Morten Frisch en af de videnskabelige redaktører ved Danish Medical Journal, der var medansvarlig for behandlingen af reviewet, og her nævner Frisch, at redaktøren har et muslimsk navn.

Modstand kvæles

Man skal derudover være usædvanlig hårdhudet, hvis man vil vove sig ud i denne debat. MF’eren Ida Auken svarede på et tidspunkt Morten Frisch, at ”jeg er for den religiøse og kulturelle frihed til at lade sit drengebarn omskære”. Så snart Frisch offentliggjorde det på Facebook, brød helvede løs.

En af truslerne mod Ida Auken lød: ”Med din syge holdning til omskæring håber jeg, der kommer en og dolker dig i skridtet, klamme kost!” Andre folketingsmedlemmer, der havde udtalt sig imod et forbud, fik tilsendt babybleer oversmurt med ketchup.

Al erfaring viser, at forbud på sundhedsområdet får den modsatte virkning af den tilsigtede. Derfor ville de største tabere blive de drenge, der risikerer at blive ofre for køkkenbords¬omskæringer, som må udføres af kvaksalvere, fordi læger forbydes at medvirke.

Både Morten Frisch og Intact Denmark tager afstand fra de mest rabiate holdninger, men der er mange eksempler på, at debatterne på deres Facebook-sider går amok, uden at kommentarerne slettes. Og de aggressive kommentarer har den ønskede virkning, for selv mennesker, der aktivt har fravalgt at omskære deres sønner, men er imod et forbud, bliver skræmt langt væk fra debatten.

De 6-7 mænd, der offentligt har fortalt, at de er kede af deres omskæring, præsenteres igen og igen i de danske medier. Men de mennesker, debatten i virkeligheden burde handle om – de jødiske og muslimske danskere – forhindres reelt i at gøre brug af den ytringsfrihed, som de sociale medier egentlig skulle give dem. De udskammes og overfaldes verbalt, indtil de trækker sig.

Kun én mening accepteres

Derfor er det ret ensomt at vove sig ud i omskæringsdebatten. Der tillades kun ét synspunkt: et forbud mod religiøs omskærelse, og ve den, der ikke er enig. Saglig information og dialog med forældrene accepteres simpelthen ikke som en mulig vej frem.

Men selv om jeg bliver svinet til, hver gang jeg ytrer den ”forkerte” mening, har jeg ikke tænkt mig at opgive kampen. Jeg er nemlig overbevist om, at det ville være en katastrofe, hvis Danmark som det eneste land i verden forbød rituel drengeomskæring.

For det første ville det være ødelæggende for integrationen i det danske samfund, fordi et forbud vil være endnu et slag i ansigtet på muslimske minoriteter. Desuden ville det tvinge jødiske danskere til at forlade Danmark, hvis de ønsker at omskære deres sønner på 8. dagen, som Gud har befalet jøderne ifølge Moseloven, og som de har gjort i over 3.000 år.

Endelig ville det internationale samfund vende sig imod os – ikke mindst vores nære allierede, USA, hvor religionsfriheden sættes højt, og omskæring er det normale.

Al erfaring viser, at forbud på sundhedsområdet får den modsatte virkning af den tilsigtede. Derfor ville de største tabere blive de drenge, der risikerer at blive ofre for køkkenbords¬omskæringer, som må udføres af kvaksalvere, fordi læger forbydes at medvirke. Det er for drengenes skyld og for retten til forskellighed, at jeg på vegne af SOS mod Racisme fortsætter kampen imod et forbud – og for dialog og saglig, balanceret oplysning.

Jette Møller er medlem af SOS mod Racisme.

Topfoto:”A frightened and an angry face, left and right respectively. Engraving, c. 1760, efter C. Le Brun., WikimediaCommons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Jette Møller
Landsformand for SOS mod Racisme |

Jette Møller er landsformand for SOS mod Racisme og en af de fem i formandskabet for foreningen Retten til Forskellighed – CircumInfo. Hun er fra Randers og bor i København.

Seneste indlæg fra

Gentagelsen

Jeg tænkte på dengang, jeg dansede rundt på gulvet med ham i
Gå til Top