mm

Elmas Berke

Elmas Berke er forfatter og foredragsholder. Tidligere nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde. Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015. Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016. Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko. Hun har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering. Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid. Hun er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier, og hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination, en gruppe medborgere lever under i Danmark. Elmas Berke er gift og mor til 4.

Se alle skribentens artikler

Tyrkiet – omstridt lovforslag trækkes tilbage

BREAKING NEWS: Den tyrkiske premiereminister, Binali Yildirim, udtaler her til morgen, at det omstridte lovforslag om at mænd kan slippe for straf efter voldtægt, hvis blot de gifter sig med deres offer, også selv om dette er under 18 – trækkes tilbage, til der er sikret en bred aftale. Oppositionspartier, ngo’ere, eksperter og borgere vil blive hørt i bestræbelserne på at løse problemet, siger han ifølge tyrkiske medier.

Lovforslaget blev mødt af massiv kritik og vrede protestdemonstrationer overalt i landet
Voldtægter og overgreb mod børn er svære at bevise. Det nye lovforslag ville have gjort det endnu vanskeligere for ofrene. Forslaget ville benåde voldtægtsdømte, hvis de giftede sig med deres mindreårige ofre. Elmas Berke forklarer og konkluderer: Det er sorte dage for tyrkiske kvinders og børns retssikkerhed.

Demonstranter har været på gaderne i de større tyrkiske byer i protest mod et nyt lovforslag, der vil gøre det muligt at benåde voldtægtsmænd, hvis de gifter sig med deres ofre – også hvis ofrene er under 18 år. Lovforslaget er under lovbehandling og derfor samledes mænd og kvinder foran det tyrkiske parlament i Ankara, tidligt fra morgenstunden i denne uge. Der er anmeldt demonstrationer i alle større byer, hvor demonstranterne vil gå klædt i sort, som symbol på, at det er en sort dag for kvinders og børns retssikkerhed – og for demokratiet.

Se en video fra demonstrationerne her:

Den tyrkiske regering argumenterede for lovforslaget ved at påpege, at det er et forsøg på at komme de mange mindreårige ægteskaber i især landdistrikterne i forkøbet, fordi mænd fængsles for at blive gift med umyndige piger uvidende om, at det er ulovligt at gifte sig med mindreårige. Myndighedsalderen i Tyrkiet er 18 år.

Det er almindelig kendt, at voldtægtsforbrydere allerede får nedsat deres straf eller helt undgår den, hvis de gifter sig med deres offer. Det gør de, fordi pigernes eller kvindernes familier enten undlader at rejse tiltale eller frafalder sigtelse ved indgåelse af ægteskab. Det har imidlertid hidtil ikke været retspraksis og det er dette juridiske forhold, det nye lovforslag vil lave om på.

Unge kvinder vælger at stikke af

Det er også almindelig kendt, at unge, der ikke må gifte sig med hinanden, vælger at stikke af og ved indgåelse af et seksuelt samvær, har familierne ofte ikke andre muligheder end officielt at acceptere deres ægtemål.

Spørgsmålet er, om problemets omfang er så stort, at der ligefrem skal en lovændring til eller om det er endnu et forsøg på at indskrænke kvinders bevægelsesmuligheder.

Hvis problemets omfang er så stort, at der ligefrem skal en lovændring til, ville det være mere nærliggende at sætte ressourcer ind på at udvikle landområderne og sikre kvinders retsstilling i stedet for at komme med et lovforslag, der åbner op for, at også reelle voldtægtsforbrydere kan gå fri, hvis blot de gifter sig med deres offer.

Lovforslaget  har været genstand for en omfattende kritik, bekymring og fordømmelse, hvilket selvsagt er grunden til massedemonstrationerne, der har  både tyrkiske mænd og kvinder som deltagere.

Ansvarsbyrden påhviler ofret: En ordentlig pige bliver nemlig ikke voldtaget

Lad mig se nærmere på substansen:

Den tyrkiske regering siger som nævnt, at det er for at beskytte de par, hvor en af parterne er under myndighedsalderen og at lovforslaget ikke gælder såkaldt “almindelige voldtægtssager.” Den seksuelle akt må nemlig ikke være foretaget under vold eller trusler om vold, hedder det. Den tyrkiske justitsminister, Bekir Bozdag fra regeringspartiet AKP udtaler åledes, at seksuelt samkvem i de sager, der sigtes til med forslagt, er sket med familiernes samtykke og at det derfor er urimeligt, at manden skal straffes for forholdet.

Dette argument lyder noget hult i mine øren, eftersom der allerede er mulighed for at søge dispensation ved ægteskab for umyndige personer. Det, der i Danmark svarer til et Kongebrev. Det synes derfor ikke at være for at komme unge ægteskaber i forkøbet, snarere en snigende islamisering af landets sekulære forfatning.

Det første spørgsmål, som denne argumentation rejser, er imidlertid selvklart, i forhold til hvor meget samtykke, der er mulig i et samfund, hvor den herskende kulturforståelse er at, den eneste mulighed for at redde familiens ære efter en voldtægt, netop er indgåelse af ægteskab?

Næste spørgsmål er, hvor mange unge piger – helt ned til 12-års alderen – der har modet til at stå imod familiens pres, hvis forældre og andre ældre slægtninge insisterer på, at eneste redning af familiens ære og omdømme er ægteskab og dét oven i købet efter at have været ude for noget så traumatiserende som en voldtægt? Igen kommer man ikke uden om, at det også ligger i kulturforståelsen, at en ”ordentlig” pige og kvinde selvfølgelig er hende, der er klog nok til at sørge for aldrig at lade sig komme i den situation, at hun kan blive antastet eller ligefrem voldtaget. Ansvarsbyrden ved seksuelle krænkelser påhviler primært kvinder.

Det er, under Erdogans regeringsperiode, gradvist blevet gjort vanskeligere at være kvinde i det offentlige rum i Tyrkiet. Sværere end det var i forvejen. Flere sexistiske udtalelser fra højtstående AKP-mænd, der spreder sig som ringe i vandet, har naturligvis fået konsekvenser. Bedst som man tror, det ikke kan blive værre, når de et nyt lavpunkt. Om det er tidspunkter på døgnet kvinder, efter deres mening, bør opholde sig ude, om det er at grine højt offentligt, ja selv det at være gravid er blevet gjort til debatemne vedrørende kvinder i det offentlige rum. For, vi ved jo alle, hvordan en kvinde er blevet gjort gravid. Det er sygt og lige til at blive vanvittig af.

Flere steder meldes der om, at fremmede mænd chikanerer kvinder for ikke at være tækkeligt tildækkede. En del kvinder melder om, at det synes som om mænd er blevet udstationeret til at nedstirre kvinder, der ikke er tækkelig tildækkede, hvorved stadig flere kvinder ifører sig niqab.Jeg bliver selv overrasket over det stigende antal niqabklædte kvinder i Tyrkiet hver gang, jeg er i landet. Der kommer stadigt flere til. Kan de andet? Tør de andet, når nu også voldtægtsmænd tilsyneladende bare kan gifte sig med deres offer for at slippe for straf i et land, hvor ansvarsbyrden for seksuelle krænkelser eller egentlig voldtægt i forvejen hviler på kvinderne?

Prisen er et liv for at redde familiernes ære

Der har som nævnt ikke været retspraksis for frifindelse blot fordi der er tale om efterfølgende indgåelse af ægteskab tidligere. Men netop dette vil den nye lov gøre til gældende lov. Hidtil har det været sådan, at tiltale og sigtelse kun faldt bort ved en aktiv handling; nemlig ved at familierne til ofrene for voldtægt trak sigtelsen tilbage, når og hvis forbryderen giftede sig med offeret.

For et kort øjeblik tøvede jeg med at poste noget om det, fordi min første indskydelse var: “hvem vil kunne bruge og misbruge nyheden?”  langt ud er vi kommet, at selv jeg – der stammer fra Tyrkiet og med familie, der stadig bor og lever i Tyrkiet, og som kan risikere at blive ramt af den nye lov – knap turde protestere mod en så åbenlys kvindeundertrykkende lovforslag, fordi jeg frygtede, hvem der kunne misbruge nyheden og protesten her i Danmark.

Det, der gør det vanskeligt for mig – som sekulær feminist med rødder i Tyrkiet – at protestere mod denne åbenlyse kvindeundertrykkende lov, er, at det rejser et af de virkelig svære dilemmaer i Danmark:

Frygten for at blive taget til indtægt af kræfter, man på ingen måde ønsker at blive associeret med. Ikke kun mennesker, der udnytter hver en given mulighed for at tage en kvindeundertrykkende praksis til indtægt for at fremme egen dagsorden imod en herboende minoritet, men også af ivrige Erdogan støtter, der har for vane at bruge sprogets værste gloser mod folk, de er uenige med. Således blev jeg for et øjeblik fanget af min egen handlingslammelse, og jeg skammer mig over det.

For et kort øjeblik tøvede jeg nemlig med at poste noget om det, fordi min første indskydelse var: “hvem vil kunne bruge og misbruge nyheden?”  langt ud er vi kommet, at selv jeg – der stammer fra Tyrkiet og med familie, der stadig bor og lever i Tyrkiet, og som kan risikere at blive ramt af den nye lov – knap turde protestere mod en så åbenlys kvindeundertrykkende lovforslag, fordi jeg frygtede, hvem der kunne misbruge nyheden og protesten her i Danmark.

I det officielt muslimske Iran og Tyrkiet, forsøger kvinder at kæmpe en sekulær kvindekamp, mens vi i det officielt sekulære Danmark, tager mere højde for religiøse følelser end at kæmpe imod rendyrket kvindeundertrykkelse i et land som Tyrkiet, fordi disse religiøse følelser tilfældigvis også sidder på et mindretal i Danmark.

Som om, kvinder i Tyrkiet, der vil blive ramt af lovforslaget, kan bruge den politiske højre-venstrefløjs situation i Danmark til noget som helst i Tyrkiet.

Sorte dage for Tyrkiets kvinders retssikkerhed

For 4 år siden var der ligeledes massive protestdemonstrationer i Marokko mod en lignende lov, der frafaldt sigtelser mod voldtægtsmænd, hvis de giftede sig med deres ofre. Protesterne blev især affødt af, at kun 16-årige Amina Filali, efter at være blevet voldtaget, blev presset til at skulle gifte sig med sin voldtægtsmand for at redde sin families ære – og begik selvmord.

Hendes død og de efterfølgende protester førte til, at den marokkanske regering forkastede lovforslaget. I 2014 blev den omstridte artikel fjernet fra loven. Jeg kan kun håbe, det samme vil gøre sig gældende i Tyrkiet. For der er nok af tyrkiske Amina Filali’ere, der allerede betaler prisen med deres liv for at redde familiernes ære efter et overgreb eller voldtægt.

I forbindelse med det arabiske forår, lød en del meldinger ellers, at man søgte inspiration i den tyrkiske model som inspiration til muslimsk-demokratiske arabiske samfund. Her, ser Tyrkiet ud til at være gået baglæns ved at forsøge at indføre love, der allerede er blevet afprøvet og forkastet i et arabisk land. Og mandag udtalte præsident Erdogan, at kvinder, der ikke får børn, ikke er ægte kvinder lige som kvinder, der ikke vil være ’til stedet i huset’ er ‘ufuldendte kvinder.’

A woman who says ‘because I am working I will not be a mother’ is actually denying her feminity. A woman who rejects motherhood, who refrains from being around the house, however successful her working life is, is deficient, is incomplete,” hed det.

Det er sorte dage for tyrkiske kvinders retssikkerhed; lige indtil lovforslaget er endelig forsvundet og trukket helt tilbage – og ikke bliver genfremsat i ny form.

Topfoto: Flickr.

Kategorier