Nyt website med dansk kolonihistorie søsat

af

Omkring 90 mennesker med særlig interesse for Dansk Vestindien var onsdag vidne til, at kulturminister Mette Bock søsatte det website, der nu giver folk i ind- og udland fri og uhindret adgang til millioner af dokumenter fra den gamle danske koloni i Caribien.

Lanceringen af websitet, der rummer fem millioner digitaliserede dokumenter sker få uger før, at man i Danmark og US Virgin Islands markerer 100-årsdagen for overdragelsen af øerne til USA. En begivenhed, der har afstedkommet en debat om, hvordan vi i dag skal forholde os til 250 års dansk slaverihistorie på øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan. En æra, hvor danske slaveskibe sejlede omkring 110.000 afrikanere over Atlanten til slavetilværelser i Caribien.

”Man kan stille sig selv spørgsmålet: Skal man skamme sig over historien? Kan man skamme sig over noget, der foregik for rigtig mange år siden”, sagde kulturministeren i en tale til de mennesker – historikere, forskere, politikere, forfattere, journalister og enkelte slaveefterkommere – der var forsamlet til website-lanceringen i Rigsarkivets smukke Harsdorffsal.

Og påpegede, at lige såvel som H.C. Andersen, som vi er stolte af, er en del af vores historie, så er kolonitiden og slaveriet det også.

Historikere, forskere, politikere, forfattere, journalister og enkelte slaveefterkommere samlet i Rigsarkivets Harsdorffsal

Et kolossalt materiale

Den mængde af dokumenter, der gennem de seneste tre år møjsommeligt er blevet digitaliseret af Rigsarkivets folk, fylder 1,2 hyldekilometer. Hvilket svarer til, at hvis alle papirerne skulle stilles op på én lang hylde, så ville denne være længere end Strøget i København.

Som en af hovedmændene bag projektet, historiker og seniorforsker på Rigsarkivet Erik Gøbel udtrykker det: ”Det er et kolossalt materiale”.

Et materiale, som slægtsforskere, historikere og andre interesserede kan få adgang til på deres hjemmecomputere, hvad enten disse står i Danmark eller eksempelvis ude på de gamle danske øer, der i dag hedder U.S. Virgin Islands – de amerikanske jomfruøer.

De mange, mange dokumenter var dem, som danskerne tog med hjem til København, da øerne blev solgt til USA i 1917. Siden lå dokumenterne – folketællinger, mandtalslister, matrikeloversigter, politiprotokoller og meget andet – i årtier gemt væk i Rigsarkivets lokaler lige over for Folketinget.

”Indtil 1999, der lå det på det allerøverste loft her på Rigsarkivet, og i hvert fald store dele af det var nærmest skovlet ind. Det betød at de ansatte og gæster på læsesalen ikke kunne bruge det til noget, fordi man ikke vidste, hvad der lå”, forklarer Gøbel i en samtale med POV International.

”Men i 1999 indgik vi en arkivaftale mellem Danmark og Jomfruøerne om at prøve at gøre et eller andet”, fortsætter Gøbel, der er en af de historikere herhjemme, der ved mest om Danmarks slaverihistorie.

I de efterfølgende år begyndte man så at få lidt styr på de vestindiske arkivalier. Man registrerede dem. Puttede dem i kasser. Og så videre. Alt imens nærmere 2017 sig – 100-året for salget af Dansk Vestindien.

En gestus overfor den gamle koloni

”Det bedste, man har kunnet gøre i denne jubilæumssituation, var at dele vores fortid, vores kulturarv, og gøre det på en måde, så folk fra Jomfruøerne ikke behøver at rejse hertil og sidde på vores læsesal for at få de oplysninger, de søger. Planen var at få scannet det hele og lagt det ud på nettet”, forklarer Gøbel.

Han var en af dem, der rejste med Folketingets kulturudvalg ud til US Virgin Islands for at se de gamle danske øer. For at høre, hvad slaveefterkommerne havde at sige. Det gjorde indtryk på de danske politikere. Som Gøbel forklarer: ”Der var ingen af dem, der havde været der før. Så det tror jeg var en øjenåbner for dem.”

Historiker Erik Gøbel: “Det er en gestus overfor den gamle koloni”

Da kulturudvalget kom hjem, bevilgede Folketinget 4,3 millioner kroner til digitaliseringsprojektet. Og i kølvandet på dette kom der 10 millioner kroner fra A.P. Møllers Fond.

Nu er de mange millioner dokumenter blevet scannet, og onsdag formiddag blev de så gjort tilgængelige for offentligheden på adressen: www.virgin-islands-history.org.

”Det er et stort øjeblik for mig. Det er der ingen tvivl om. Det er en gestus overfor den gamle koloni”, siger Erik Gøbel.

Internationalt set helt enestående

Vi beder ham forklare, hvor unikt dette projekt med digitaliseringen af disse støvede gamle dokumenter fra Dansk Vestindien er.

”Det danske materiale er internationalt set helt enestående, fordi det er en meget lille koloni”, forklarer den erfarne historiker.

”Tilsammen kan de tre øer ligge på Mors i Limfjorden, og befolkningen har aldrig været særlig stor. Og til denne lille koloni, har vi så vel over en hyldekilometer arkivalier. Det betyder så, at næsten ligegyldigt hvilket spørgsmål, man kunne tænke sig at stille om øerne, så kan man med en ihærdig indsats i vore arkivalier finde svaret. Det gælder helt ned på individniveau – også for slavernes vedkommende. Det er internationalt set ret enestående”, fortsætter Gøbel.

Mens han også lige bemærker, at mange af de danske dokumenter er så betydningsfulde, at de er kommet med på Unescos såkaldte Memory of the World-liste, der omfatter verdens skriftlige kulturarv.

Gøbel er ikke i tvivl om, at det nye website med de mange gamle vestindiske dokumenter vil føre til en stigning i interessen for vor kolonifortid i Caribien. En interesse, der i forvejen er voksende.

”Da jeg startede med det her i 1979, kunne man tælle på få fingre, hvem der beskæftigede sig med det her område. Men efter at vi fik registreret og scannet alt det materiale, vi havde på hylderne, er der en sværm af unge ph.d.-studerende og slægtsforskere, der er begyndt at bruge det. Og det er i virkeligheden det, der er en arkivar eller forskers fornemmeste opgave. At åbne denne skatkiste for andre. Og sige: ’Prøv at se her’”.

For den 67-årige Erik Gøbel selv betyder lanceringen af det store digitaliseringsprojekt et punktum for hans mangeårige virke på Rigsarkivet.

”Den 1. juni er etableringsfasen af hele dette digitaliseringsprojekt overstået. Så der slutter jeg. Jeg har sagt min stilling op. Nu får jeg så tid til at skrive nogle bøger. Det passer mig meget fint”, slutter the grand old man indenfor dansk koloni- og slaveriforskning.

Fotos: Philip Sampson.

Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top