mm

Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Se alle skribentens artikler

Ny japansk lov: Brug andre folks jord

UDKANTSJAPAN – Store dele af Japans affolkede landområder risikerer at ende som forsømt ødemark, hvis ikke jorden bruges til et eller andet. Det skal en ny lov skabe mulighed for.

Rundt omkring i det hendøende UdkantsJapan ligger der landområder på i alt 4,1 millioner hektar – et område svarende til knap nok hele Danmarks areal – som ingen gør krav på at eje, og som blot ligger øde hen.

Det er synd og skam, mener man i parlamentet i Tokyo, som netop har vedtaget en særlov, der gør det muligt for foreninger og virksomheder i en periode af ti år at benytte den slags grunde til alle mulige fornuftige fælles formål for beboerne i området.

Der er tale om lukkede fabriks- og værkstedsgrunde.

Der er tale om almindelige huse med haver, som er forladt af dem, der boede i dem.

At så store landområder ligger brak, siger noget om, hvor affolket Japans yderkanter er på vej til at blive

Og frem for alt er der tale om marker, der ligger brak, fordi de, der dyrkede dem, er døde, og ingen efterladte har gjort krav på dem. Ikke altid fordi man ikke ved, hvem de er. Ofte vælger de efterladte inde i byerne selv, at de ikke gider udfylde alle papirerne – og betale gebyrerne – ved en overdragelse af afdøde forældres jord fra den ene generation til den næste.

Den nye lov skal gøre det muligt at bruge den slags grunde til midlertidige formål som barakker til skoleklasser og hospitalsstuer, når skoler og hospitaler i området ombygges, men også til at holde lokale festivaler og byfester eller simpelt hen indrette området til parker, legepladser eller en slags forsamlingshuse for borgerne i området – og på den måde gøre det mere attraktivt for børnefamilier.

Hvis en ejer pludselig melder sig, skal området inden for en vis frist leveres tilbage i samme stand, som man modtog det. Men hvis dette aldrig sker, og hvis folk for eksempel er glade for en etableret park eller legeplads, kan tilladelsen ifølge den nye lov sagtens forlænges ud over de oprindelige ti år.

Et farligt spild

At så store landområder ligger brak, siger noget om, hvor affolket Japans yderkanter er på vej til at blive. Avisen Yomiuri Shimbun citerer i anledning af den nye lov en ekspertgruppe for den forudsigelse, at Japan inden år 2040 vil have 7,2 millioner hektar af den slags ødemark uden ejer. Det svarer i areal til hele den nordlige ø Hokkaido.

Loven er et delvist opgør med den ejendomsret til Japans mange små jordlodder, som blev knæsat med den amerikanske besættelsesstyrkes jordreform lige efter Anden Verdenskrig

Det er ikke bare et spild. Det er også farligt. Forsømt land øger risikoen for jordskred og oversvømmelser og gør det vanskeligere at organisere redningsindsatsen ved naturkatastrofer.

I de flestes øjne vil den nye lov derfor nok blive set som ren og skær sund fornuft.

Men den er ikke desto mindre et delvist opgør med den ejendomsret til Japans mange små jordlodder, som blev knæsat med den amerikanske besættelsesstyrkes jordreform lige efter Anden Verdenskrig, en reform, som havde til hovedprincip, at de, der dyrkede jorden, også ejede den.

Princippet har været holdt i hævd lige siden og har gjort det politisk følsomt at røre ved denne ejendomsret.

Foto: Asger Røjle Christensen

Analysen bringes også på forkant.nu

Kategorier