Ny arvefølge i Saudi-Arabien skaber bekymring

af

Proklamationen af den nye kronprins i Saudi-Arabien, Mohammed bin Salaman, viser blandt andet, at de økonomiske forandringer er kommet for at blive i kongedømmet, skriver Birgitte Vestermark i en analyse af magtskiftet i kongedømmet.

Onsdag formiddag sprængtes en politisk bombe i Saudi-Arabien, da den 81-årige kong Salman ved kongeligt dekret udnævnte sin søn Mohammed bin Salman som kronprins, og dermed den, der skal overtage tronen, når den aldrende konge ikke er her mere.

Kunstgrebet degraderede med et pennestrøg den hidtidige kronprins, Mohammed bin Nayef, der er kendt i Vesten, som manden bag Saudi-Arabiens effektive kamp imod al-Qaeda i 00’erne.

Mohammed bin Nayef blev ved samme lejlighed frataget indenrigsministerposten og dermed magten over landets sikkerhedsstyrker og alle andre officielle poster.

For folk med kendskab til den saudiske kongefamilie kom degraderingen af Nayef ikke som en stor overraskelse. Siden kong Salman overtog tronen fra sin halvbror i januar 2015, har han stille og roligt klippet Mohammed bin Nayefs vinger stykke for stykke.

Den sidste fjer røg i weekenden, da et nyt system for retsforfølgelse fratog Mohammed bin Nayef magten til at overvåge efterforskningen i kriminalsager og besluttede, at et nyoprettet kontor for offentlig retsforfølgelse fremover skal rapportere direkte til kongen.

En mand med en rekordkarriere

Salmans egen søn Mohammed, der i daglig tale går under forkortelse MBS, var et fuldstændig ubeskrevet blad, da hans far besteg tronen. Men siden er den bare 31 år gamle Mohammed steget i graderne med rekordfart, og han sidder i dag på den magtfulde post som (verdens yngste) forsvarsminister, som ansvarlig for hoffet og som formand for Rådet for Økonomi og Udvikling, som overvåger alle politiske tiltag, der har at gøre med økonomi og sociale spørgsmål som uddannelse, sundhed og boliger.

Mohammed bin Salman er også formand for bestyrelsen i det statslige olieselskab Aramco. Faktisk er han den første kongelige, der nogensinde har bestridt den post, som tidligere var reserveret teknokrater.

For de unge saudiere indgyder udnævnelsen håb. De beundrer MBS og ser hans forfremmelse som et kærkomment signal om, at deres generation nu indtager en central rolle i at udforme politikken i et land, der (alt for) længe har været ledet af bedagede og sygelige mænd, fanget i gamle patriarkalske traditioner

Det var også MBS, der fik æren af at repræsentere sit land på det første officielle besøg hos USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus i marts i år. Og oveni vil MBS altså fremover kunne skrive både kronprins og dermed officiel tronarving og vicepremierminister på sit visitkort.

31 af det 34 medlemmer store familieråd, der samler de mest magtfulde sønner og sønnesønner til Saudi-Arabiens grundlægger, kong Abdul-Aziz Ibn Saud, har ifølge dekretet godkendt valget af MBS, men de har så vidt vides ikke mødtes, så der er muligvis tale om en opbakning, der stammer fra et rådsmøde for to år siden – dengang MBS blev udpeget som ”vicekronprins” og dermed nummer tre i den saudiske arvefølge.

Håb om reformer

Og hvad det betyder er så, at Mohammed bin Salman nu rykker frem i allerforreste linje?

For de unge saudiere indgyder det håb. De beundrer MBS og ser hans forfremmelse som et kærkomment signal om, at deres generation nu indtager en central rolle i at udforme politikken i et land, der (alt for) længe har været ledet af bedagede og sygelige mænd, fanget i gamle patriarkalske traditioner.

Den unge MBS har udfordret kongedømmets dybt konservative dogmer og åbnet døren på klem for underholdningsindustrien, og som led i hans forsøg på at give landets økonomi et gennemgribende serviceeftersyn, der skal liberalisere, privatisere og mindske den saudiske økonomis afhængighed af olieindtægter, har han åbnet op for større udenlandske investeringer.

Forfremmelsen giver MBS magt til at sætte endnu mere fart på den gennemgribende økonomiske forandringsproces, som han luftede i sin plan Vision 2030.

Øgede spændinger i resten af regionen

Men i forhold til resten af regionen indvarsler MBS’ avancement imidlertid øgede spændinger. Den unge kronprins har afvist enhver tale om at gå i dialog med Saudi-Arabiens store nabo og regionale rival, Iran, og så sent som i maj svor han, at han ville ”flytte kampen over på Irans hjemmebane.”

Shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Saudi-Arabien står på hver sin side af frontlinjen i en række regionale konflikter. Det gælder i ”varme” konflikter som Syrien og Yemen og i mere ”kolde” konflikter som Libanon og Bahrain og Irak, og det er i høj grad de to stormagters rivalisering, der driver de sekteriske spændinger i Mellemøsten

Magthaverne i Iran har da også reageret skarpt på udnævnelsen af MBS, som de betegner som et ”blødt” kup.

Shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Saudi-Arabien står på hver sin side af frontlinjen i en række regionale konflikter. Det gælder i ”varme” konflikter som Syrien og Yemen og i mere ”kolde” konflikter som Libanon og Bahrain og Irak, og det er i høj grad de to stormagters rivalisering, der driver de sekteriske spændinger i Mellemøsten.

Spændingerne mellem de to regionale giganter har været voksende siden USA’s præsident Trump besøgte Saudi-Arabien i maj, og da Islamisk Stat for to uger siden angreb det iranske parlament og ayatollah Khomeinis mausoleum, rettede Iran med det samme en anklagede finger mod Saudi-Arabien, som de beskyldte for at stå bag angrebet. Saudierne afviste ikke overraskende anklagerne.

MBS er også arkitekten bag Saudi-Arabiens nylige forsøg på at isolere Qatar, som han anklager for at støtte islamistiske grupper. En anklage Qatar pure afviser. Den seneste optrapning mellem de to nabolande er gået ud over tusindvis af qatarsk ejede kameler og får, som hidtil har græsset på saudiske græsgange, fordi der ikke er græs nok til at forsørge dem i Qatar.

Nu har saudierne imidlertid meddelt, at dyrene ikke længere er velkomne. 15.000 kameler og 10.000 får er ifølge BBC allerede blevet sendt hjem over grænsen til Qatar på den konto og adskillige videoer af kamelflokke, der krydser den qatarsk/saudiske grænse i ørkenen har i de seneste dage floreret på sociale medier.

Golfstaternes indbyrdes stridigheder sender nervøse trækninger gennem investorer og finansielle ratingbureauer, der i øjeblikket venter og holder vejret, og bliver de for alvor skræmt fra at investere

Striden mellem Qatar på den ene side og Saudi-Arabien og dets små allierede Golfstater på den anden fik tidligere på måneden Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten til at bryde de diplomatiske forbindelser, og det er også gået ud over transporten mellem de to lande.

Bekymrede investorer

Golfstaternes indbyrdes stridigheder sender nervøse trækninger gennem investorer og finansielle ratingbureauer, der i øjeblikket venter og holder vejret, og bliver de for alvor skræmt fra at investere.

Det risikerer i sidste ende at spænde ben for MBS’ ambitiøse økonomiske visioner, der blandt andet omfatter privatiseringer af statsejede saudiske lufthavne, sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet og kronjuvelen – det statslige olieselskab Aramco, der ventes at blive sat delvist til salg næste år, som led i MBS’s planer om at gøre landet mindre afhængigt af olieindtægter.

Men måske går det ikke så galt, for at kongehusets har udnævnt Mohammed bin Salman som kronprins, er omvendt med til at skabe sikkerhed om arvefølgen i Saud familien mange år frem i tiden og forhindre ubehagelige magtkampe mellem Mohammed Nayef og kong Salmans sønner. Og stabiliteten vil givet trække i den modsatte retning.

Saudi-Arabiens statslige medier siger, at Mohammed bin Nayef officielt har erklæret sin loyalitet overfor den nye kronprins – formodentlig er det sket med mindst en arm vredet godt og grundigt om på ryggen, men det ændrer ikke ved, at han har gjort det.

Som man kan se her:

Yemen

Endelig har Mohammed bin Salman som forsvarsminister stået i spidsen for Saudi-Arabiens mere end to år lange krig mod Houthi bevægelsen i Yemen.

Saudierne hader de shiamuslimske houthier af et ærligt hjerte, og ser dem som allierede med Iran, der med saudiske øjne er i færd med at omringe kongedømmet fra alle sider. Uafhængige kilder har dog ikke kunnet påvise nogen reel militær forbindelse mellem houthierne og Iran

En krig, der har kostet flere tusind mennesker livet og bombet det i forvejen fattige Yemen tilbage til middelalderen – uden at komme i nærheden af målet om at fordrive de oprørske houthier fra magten og genindsætte den pro-saudiske ministerpræsident Abd Rabbo Mansour Hadi. Og det til trods for at Saudi- Arabien militært set er Yemen langt overlegen og råder over et af verdens største militærbudgetter.

Saudierne hader de shiamuslimske houthier , og ser dem som allierede med Iran, der med saudiske øjne er i færd med at omringe kongedømmet fra alle sider. Uafhængige kilder har dog ikke kunnet påvise nogen reel militær forbindelse mellem houthierne og Iran.

Borgerkrigen i Yemen viser ingen tegn på at stilne af efter to års kampe. Her er det soldater fra den første væbnede division. Foto: Wikimedia Commons.

Med Mohammed bin Salmans styrkede position må vi forvente, at han fortsætter både sin økonomiske forandringskurs indadtil og sin konfrontatoriske udenrigspolitiske linje. Saudi-Arabien går med andre ord spændende og udfordrende tider i møde… og det samme gør resten af regionen.

POV International lønner ikke sine skribenter. Hvis du blev klogere af at læse Birgittes analyse og gerne vil donere et beløb til hende, du bestemmer selv størrelsen, så kan du benytte hendes Mobile Pay: 93 95 98 64

Topillustration: Mohammed bin Salman – fra mødet i 2016 med den russiske præsident. Foto fra en.kremlin.ru

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Birgitte Vestermark
Journalist, forfatter og foredragsholder

Birgitte Vestermark er journalist , forfatter og foredragsholder med speciale i Mellemøsten. Hun har været Mellemøstkorrespondent for Berlingske og Mellemøstanalytiker på P1 programmet Orientering på Danmarks Radio, har rejst i hele regionen og boet tre år i Jerusalem. Hun har desuden netop afsluttet en kandidatgrad på Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Hun har også skrevet flere bøger herunder lærebogen "Det moderne Mellemøsten". Hun bor i Hvidovre med sin familie. Hvis du vil bidrage til Birgittes fortsatte skriverier på POV, kan du donere til hende på hendes Mobile Pay: 93 95 98 64

Seneste indlæg fra

Gå til Top