Norsk ‘lejesoldat’ løsladt i DR Congo

af

Joshua French, den norske statsborger, der i 2010 blev fængslet og idømt dødsstraf for mord i DR Congo, er igen en fri mand og hjemme i Norge, efter han i går uventet blev løsladt af humanitære årsager. Peter Tygesen skriver om sagen, der skabte overskrifter over hele verden, og de mange spørgsmål, der fortsat ikke er blevet besvaret.

Festlighederne på Norges nationaldag tog i går en overraskende drejning, da den kontroversielle tidligere elitesoldat Joshua French, der havde siddet fængslet for blandt andet mord og spionage i DR Congo, blev løsladt og fløjet hjem i privatfly.

French var i 2010 blevet dømt til døden: Han og kammeraten, Tjostolv Moland, var året før stukket af fra en bil med liget af deres myrdede chauffør. Efterforskere fandt et billede på French’ mobiltelefon, hvor Moland grinende vaskede blod af bilens sæder. Det blev brugt som et væsentligt bevis i en omdiskuteret retssag.

Historien om sagen gik verden rundt sammen, ofte fortalt med slidte klichéer om Afrikas uciviliserede uforanderlighed: ’Vores reporter gennemgår sagen og opdager, at mere end 100 år efter Mørkets Hjerte vil nogle ting aldrig forandres”, skrev det britiske blad GQ eksempelvis i sin chauvinistiske reportage.

Farlige eller fantaster?

Sagen stillede langt flere spørgsmål, end den gav svar: Hvorfor rejste de to mænd rundt i den afrikanske regnskov med militærtøj, falske FN-kasketter og ID-kort fra det norske militær – selv om de begge forlængst var blevet smidt ud af landet, for ulovligt at have rekrutteret soldater til et militant ‘sikkerhedsfirma’? Hvorfor bar de desuden ID-kort med falske navne fra sikkerhedsfirmaet Special Interventions Group? Hvorfor medbragte de en skjult riffel? Hvorfor stak de af fra drabet på chaufføren? Hvad skulle de overhovedet dér; hvad lavede de egentlig?

Spørgsmålene blev flere i takt med, at nye oplysninger kom for dagen: Hvad var det for et ’sikkerhedsfirma’, de to havde etableret i nabolandet Uganda uden myndighedernes viden? Hvorfor afholdt de dér våbenøvelser og træning for ’sikkerhedspersonale’? Var de fantaster, der gennemlevede en ungdomsdrøm om at være lejesoldater i det episke Afrika, ønskede de at lave action tourism på baggrund af drømmen, eller var de faktisk lejesoldater på mission for en af Congos utallige banditkonger?

Billeder af de to hvide mænd, der lagt i håndjern blev marcheret ned ad en afrikansk gade med forfaldne bygninger omgivet af sorte soldater, gav genklang af de rædsler, hvide mennesker oplevede under Afrikas borgerkrige, og som fyldte europæiske aviser i 1960’erne.

MERE POV
Finn Nørgaard mindes

Militærdomstol

Fordi French og Moland bar militære ID-kort, da de blev pågrebet, kom retssagen mod dem til at blive gennemført ved en militærdomstol. Nordmændene fastholdt, at chaufføren, Abedi Kasongo, omkom, da ukendte overfaldsmænd åbnede ild mod deres bil midt om natten. De hævdede desuden, at det var deres skud mod gerningsmændene, der fik dem til at flygte. Men to vidner, der var med i bilen, fortalte retten, at Moland havde skudt Abedi, og at French havde forsøgt at dræbe det ene vidne.

Norske myndigheder, der fulgte retssagen, udtrykte bekymring for, at de anklagede ikke havde fået en fair retssag, og udenrigsminister Jonas Støre fordømte dommen og afviste at betale kompensation

Retssagen gav ikke nogen forklaring på, hvorfor de to nordmænd skulle have overfaldet deres chaufføren og de medrejsende.

I domsafsigelsen blev French og Moland ikke alene dødsdømt og dømt for spionage, ulovlig våbenbesiddelse, drabsforsøg, væbnet tyveri og for at have oprettet en kriminel organisation. Norge blev også idømt kompensation lydende på én amerikansk dollar per congolesisk indbygger, i alt 65 millioner dollar (430  millioner kroner). Oprindeligt havde anklageren krævet 500 millioner dollar (3,3 milliarder kroner).

Klichéernes parade

Norske myndigheder, der fulgte sagen, udtrykte bekymring for, at de anklagede ikke havde fået en fair retssag, og udenrigsminister Jonas Støre fordømte dommen og afviste at betale kompensation.

Undervejs var mange norske medier gået amok i sympati for de to landsmænd, og svælgede i forestillinger om, nåja, netop Mørkets Hjerte. Klichéerne om barbariske afrikanere fik ekstra næring, da journalister og bloggeres opdagede, at netop byen Kisangani, hvor de to havde hyret Abedi og hans bil, optrådte i forfatteren Joseph Conrads legendariske kortroman.

Efter en ihærdig indsats fra norsk side blev dommene senere omstødt til livsvarigt fængsel uden mulighed for tidlig løsladelse. Fængselsforhold i DR Congo er hverken behagelige eller sunde, og de to var ofte syge. I 2013 blev Moland fundet hængt i parrets fælles celle. Efter diplomatisk pres fra Norge accepterede Congos myndigheder at modtage et hold norske retsmedicinere, som konkluderede, at der var tale om selvmord.

Ny dødsdom

Men Molands død førte til endnu en kontroversiel retssag, hvor French blev dømt skyldig i at have dræbt sin kammerat og idømt endnu en livstidsdom.

MERE POV
Populismens store rekyl

Efter fortsat stærkt norsk pres fik French i 2014 ret til at afsone resten af dommen i en overvåget lejlighed i hovedstaden, Kinshasa. Han var ofte syg, og hans mor har i længere perioder boet i Kinshasa for at hjælpe sønnen og videreføre kampagnen for hans løsladelse.

I går, på den norske nationaldag, gav den ihærdige norske diplomatiske indsats for French’ løsladelse endelig resultat: Statsminister Erna Solbjerg og udenrigsminister Børge Brende kunne meddele, at de congolesiske myndigheder havde accepteret, at French blev overført til Norge i et diplomatisk kompromis, hvor French blev løsladt af humanitære årsager.

Onsdag aften bekræftede French’ mor, at sønnen var tilbage i Norge som en fri mand.

Hovedillustration:
“Et livsfarligt billede. Hvad tænkte Moland og French, da de arrangerede dette foto af førstnævnte, der fjerner blodet fra deres dræbte chauffør?”
Foto af Joshua French/DR Congo Government, bevismateriale fra retssagen.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Peter Tygesen

Jeg fortæller historier, mest fra Afrika. Den første samlede jeg op på landevejen til Malawi, da Zimbabwe lige var født efter 15 års krig. Den hvide chauffør underholdt om at snige sig gennem natten som lejesoldat og ”pløkke sorte” - med bue og pil, fordi ”det skræmte dem fra vid og sans.”
Siden har jeg boet ni år i Zimbabwe, Congo og Sydafrika og været journalist på Radioavisen, korrespondent for Weekendavisen og Berlingske og udlandsredaktør på dagbladet Information (hvor du fortsat kan læse tekster fra mig). Jeg har været selvstændig det meste af mit liv og skriver, laver radio og film.
Tid er penge; jo flere af de sidste, jo flere artikler til POV. Beløb via Mobile Pay 26 27 77 07 – tak!

Seneste indlæg fra

Gå til Top