mm

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Se alle skribentens artikler

”Under the Sun”- Nordkoreas propagandistiske lyksaligheder

FILM – Optagelserne i Nordkoreas hovedstad Pyongyang af Vitaly Manskys dokumentarfilm Under the Sun tog et år og foregik under streng kontrol. Alligevel er den ikke blevet en traditionel propagandafilm. Mansky følger myndighedernes drejebog og filmer alt, hvad han får tilbudt – men når de nordkoreanske hjælpeinstruktører råber ”cut”, filmer han videre, uden at de opdager det.

Den berømte russiske dokumentarist Vitaly Mansky har modtaget mange priser for sin fascinerende dokumentarfilm Under the Sun, som i torsdags kom op i Cinemateket. Vitaly Mansky er født 1963 i Ukraine, men bor i dag i Letland og har sit eget produktionsselskab, Vertov Real Cinema.

Det er sin sag at få lov til at filme i Nordkorea, så det krævede tid og mange skriverier, før Manskys anmodning gik igennem. Men der var hårde betingelser: Manuskriptet skulle skrives af koreanerne, og et hold medhjælpere skulle sørge for, at alt gik rigtigt til under optagelserne: ”We are going to show you the real North Korea.”

Ambitionerne er høje fra arrangørernes side; alt skal være perfekt, og er det ikke det, så sørger de mange koreanske medinstruktører for, at det bliver det. Folk instrueres og scener tages om i en uendelighed: Musikken brager, og folket klapper og danser under forteksterne til denne splendide film om verdens lykkeligste folk i verdens smukkeste land.

Optagelserne i hovedstaden Pyongyang tog et år og foregik under streng kontrol. Alligevel er Under the Sun ikke blevet en traditionel propagandafilm

Optagelserne i hovedstaden Pyongyang tog et år og foregik under streng kontrol. Alligevel er Under the Sun ikke blevet en traditionel propagandafilm. Vitaly Mansky følger myndighedernes drejebog og filmer alt, han får tilbudt, men når de nordkoreanske hjælpeinstruktører råber ”cut”, filmer han videre, uden at de opdager det. Når hjælpeinstruktørerne er optaget af at forklare de medvirkende, hvordan de skal agere, smile eller klappe, forvilder kameraet sig ud af vinduet og fanger glimt af det virkelige liv i Pyongyangs brede, næsten trafiktomme gader, hvor folk kører på cykel eller skubber små ladvogne foran sig, mens højtalerne opmuntrer dem til at arbejde hårdt for landet og den respekterede leder Kim Jong-Un.

Trailer: Vi forstår med det samme, at denne 3-værelseslejlighed midt i byen, ikke er Zin-mis hjem men en kulisse.

En helt almindelig familie
I Under the Sun møder vi den 8-årige pige Zin-mi og hendes forældre. Hun er øjensynlig repræsentant for en helt almindelig familie, bor i Pyongyang, går i en eliteskole og står overfor et vigtigt overgangsritual: Hun skal indtræde i Korean Childrens’ Union, som det er skik og brug for alle loyale børn. Dette skal foregå på The Day of the Shining Star, som er Den store leder, generalissimus Kim Il-Sungs fødselsdag i april måned.

Lille Zin-mi er godt instrueret og kæmper gennem hele filmen med at holde humøret oppe og gøre sit bedste for filmen og for de tre betydningsfulde ledere, Kim Il-Sung, Kim Jong-Il og Kim Jong-Un. Man får efterhånden medlidenhed med den lille tapre pige, der konstant skal stå i centrum og gøre landet ære. Hun korrigeres ofte, fx i en scene hvor familien sidder ved et veldækket bord med mange lækre retter, og hendes far opfordrer hende til at spise mindst 100 gram kimchi – en slags gæret kål – om dagen, og hun leende gir ham ret: ”Kimchi er sundt, det forhindrer ældning og cancer.”

Hun rettes med ordene: ”Behave naturally, as you do at home!”, og vi forstår med det samme, at denne 3-værelseslejlighed midt i byen, ikke er hendes hjem men en kulisse. Vi ser scenen taget om tre gange, medens Zin-mi bliver mere og mere træt.

Der marcheres og spilles musik til ære for de mange hundrede små nye medlemmer af Childrens’ Union.

Ifølge manuskriptet arbejder Zin-mis far, der egentlig er typograf, som ingeniør på en tekstilfabrik, hvor de mange ivrige kvinder hylder ham, fordi produktionen takket være hans gode råd er steget 200%. I en scene, som tages om mange gange, ser vi de ihærdige kvinder sy lynlåse i røde bluser og kæmpe med at smile i den rigtige retning. Zin-mis mor, der til daglig arbejder i et cafeteria, er i filmen castet som mønsterarbejder på en soyamælkfabrik, hvor otte kvindelige arbejdere instrueres i at prise den sunde soyamælk og hylde Zin-mis mor, fordi hun sammen med sin datter har fremavlet en flot rød blomst til Kim Il-Sungs ære. Kort efter tropper Zin-mi op i Blomstermuseet med sin smukke plante.

Jeg besøgte selv i 2011 dette fantastiske sted, hvor tusinder af azalea var opstillet under et billede af Kim Il-Sung, og orkidéer prydede nærliggende bede. Disse specielle planter er fremavlet af en japansk botaniker. I Under the Sun ser vi mange par med børn og meget højtidelige miner blive fotograferet foran de smukke røde blomster. De virkede meget ægte, og jeg fandt det fascinerende at se på de mange forskellige fysiognomier.

Ifølge ekstra tekster, som nordkoreanerne sikkert ikke aner eksistensen af, kommer oplysningerne om forældrenes rigtige erhverv fra lille Zin-mi. Jeg er meget sikker på, at nordkoreanerne ikke har set den færdige film, for så ville de have rettet en fejl, som gentages mange gange: Den røde azala omtales konstant som en ”kimjungilia” og ikke ved sit rigtige navn ”Kimilsungia” – den mest berømte blomst i Nordkoreas historie!

Hjernevask
Der marcheres og spilles musik til ære for de mange hundrede små nye medlemmer af Childrens’ Union, og en hær af ældgamle medaljebehængte officerer hjælper de små med at knytte det røde pionertørklæde, hvorefter de en efter en sværger troskabseden. Det er sandelig et stort øjeblik for lille Zin-mi, der kort efter introduceres for en ivrig danselærerinde, der skal have hende og to små veninder med i et stort show. Man herser og regerer med de små, for de har endnu ikke den rette rytmik – de skældes faktisk ud! Men klarer sig senere fint blandt de mange professionelle, da alle mødes i en stor flot sal for at beundre det farverige danseshow.

Sluttelig marcherer Zin-mi hånd i hånd med sine forældre alene frem mod de enorme bronzestatuer af Kim Il-Sung og hans søn Kim Jong-Il for at bukke og lægge blomster. Et sekund efter myldrer hele pladsen af mennesker og blomster, og lille Zin-mi skal tale foran alle disse mennesker for den store respekterede leder Kim Jong-Un. Hun klarer det, men så begynder hun at græde. En stemme siger på russisk til tolken: Prøv at berolige hende. Og tolken beder hende tænke på noget morsomt! Men det her er ikke med i manuskriptet, og Zin-mi snøfter bare videre. Hun kender ikke noget morsomt og ender med presset at aflire sin edsafsværgelse!

Familien levede altså kun sammen 2-3 dage ad gangen. En sådan adskillelse giver myndighederne særdeles gode muligheder for politisk korrekt opdragelse. På dansk ville vi måske kalde dette hjernevask

Under the Sun er meget morsom, fordi instruktøren ofte lader kameraet vise os meget, som garanteret ikke står i drejebogen: Som små halvsovende børn under historieforelæsninger, hjælpeinstruktører der gemmer sig for kameraet, og løber ind i billedet for at rette de medvirkende eller koncentrerer sig om at vise de ægte mennesker, der klumper sig sammen i den tågede kolde by.

For mig, der besøgte landet i 11 dage i 2011, er det et spændende gensyn med en stor by med masser af imponerende huse og trivielle boligkarreer. I en interessant kommentar efter filmen, beretter instruktøren, at han aldrig så de evigt ekserserende børn uden for skolerne. Han spekulerer over, om de bor på skolen og aldrig kommer hjem, og om arbejderne tilsvarende bor i barakker tæt ved fabrikkerne, for dette ville jo kunne aflaste forældrene gevaldigt, så hele landet ville kunne få et større udbytte af deres arbejdsindsats!

Jeg tror, han her har fat i noget vigtigt, for i 2011 besøgte vi en landsby med knap 300 indbyggere, hvor vi blev underholdt af dygtige dansende og syngende børnehavebørn. Her fortalte man os, at børnene boede i børnehaven og kun så deres forældre hver tiende dag. Familien levede altså kun sammen 2-3 dage ad gangen. En sådan adskillelse giver myndighederne særdeles gode muligheder for politisk korrekt opdragelse. På dansk ville vi måske kalde dette hjernevask.

Jeg så Under the Sun to gange. Jeg nød den meget.

Under The Sun
Premiere: 25.01.2018
Originaltitel: V Paprscích Slunce
Genre: Dokumentar
Spilletid: 1 time 46 minutter
Copyright og fotos: Vertov Studio

Kategorier