mm

Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Maiken Skeem
på Mobile Pay: 22 22 26 36

Når vikinger bader

De er fløjtende ligeglade med blåfrosne læber og rødspætte-hud. 25.000 vinterbadere trodser lige nu vind og vejr, for de kolde dyp giver dem rå mængder af overskud og højt humør – og sandsynligvis også et bedre helbred. Maiken Skeem fortæller om vinterbadning og forklarer, hvorfor man egentlig bliver så glad efter en tur i det iskolde vand.

Det begyndte så småt sidste år. En varm sommer strakte sig usædvanligt langt ind i efteråret, og jeg tog flere hel- og halvhjertede tilløb til at nedsænke mit legeme i de kølige sensommerbølger. Ideen var at holde stand og fortsætte, også når Kong Vinter fik overtaget.

Der var dog ikke flere ledige pladser i min lokale morgenbader-klub, og jeg var dermed forment adgang til klubbens sauna. Tanken om, at jeg, som en den lille pige med svovlstikkerne, skulle stå blåfrossen ude i de bidende kulde og kigge ind på de andre vikinger, der sad og varmede sig, satte en stopper for mine gode intentioner.

Jeg forfaldt således i den første del af vinteren til stærk kaffe og varme morgenbrus derhjemme frem for kolde saltvandsbade i Århus-bugten.

Permanent lammelse og følelsesløshed

Men her på tærsklen til 2017 blev jeg igen mindet om, hvad et iskoldt gys kan gøre af gode ting for et vintertræt legeme og et halvdunkelt sind. Og det er faktisk langt mere end rigelige mængder af kenyansk koffein er i stand til at udrette.

Da klokken slog 24, hoppede vi derfor ikke ned fra hver vores stol med et champagneglas i hånden, men kastede os i stedet kollektivt og hovedkulds ned i det iskolde vand.

Nytårsaften var jeg sammen med mine to drenge hos gode venner. De har anlagt en saltvands-pool uden opvarmning i baghaven og bader uden undtagelse alle dage året rundt. Da klokken slog 24, hoppede vi derfor ikke ned fra hver vores stol med et champagneglas i hånden, men kastede os i stedet kollektivt og hovedkulds ned i det iskolde vand.

Og for mig og mine drenges vedkommende vaskede vi et særdeles tungt og trist 2016 af os. Den kolde afvaskning blev for mig i hvert fald en slags symbol på en ny begyndelse.

Sønnerne påstod i en tilstand af svært kulde-chok, at de ikke længere kunne mærke, at de havde en krop. De hylede som stukne grise, og mente, at det vanvittige påfund udtænkt af ustabile voksne med bobler i blodet kunne føre til både permanent lammelse eller i hvert fald følelsesløshed.

Jeg fik, modsat dem, straks fornemmelsen af hurtig blodgennemstrømning og prikken og stikken på huden. Det føltes ualmindeligt sundt og godt for både krop og sjæl.

Kedeldragt med termo-for

For den gode veninde med saltvands-poolen, der som nævnt er inkarneret helårs-bader og i øvrigt i besiddelse af et lyst og positivt sind uden sammenligning, er manglende sauna-ophedning ikke en forhindring for at kaste sig ud i de mørke og iskolde bølger – og har aldrig været det.

I adskillige år har hun vinterbadet ved Furesøen uden hverken at gå i sauna eller tage et varmt brusebad efter sit sø-dyp: Køb en kedeldragt med termo-for. Tag den på ned til vandkanten, klæd dig af og kast dig ud i det – og tag dragten på, straks du kommer op igen. Det er nemt,
lyder det.

Og det er, hvad jeg så har gjort. For hvis hun kan, så kan jeg vel også.

Rygende øreflipper og storke-skridt

Flere gange om ugen ifører jeg mig nu en mellemting mellem en kikset kedeldragt og en hipster-sparkedragt til voksne og kører ned til kysten (som jeg heldigvis bor ganske tæt på) sammen med en anden god veninde.

Hun har også i flere år har dyrket den bizarre ’sport’ det jo er at bade i vinterkulden. En par gange smuglede hun mit skælvende korpus med ind i saunaen – og vi tog så endnu et dyp, da øreflipperne begyndte at ryge, og kroppen var godt friteret.

Jeg fik straks fornemmelsen af hurtig blodgennemstrømning og prikken og stikken på huden. Det føltes ualmindeligt sundt og godt for både krop og sjæl.

Men de fleste gange er det fint med et enkelt dyp, for derefter at hoppe i kedeldragten og tage storke-skridt tilbage bilen, som endnu ikke er kølet ned.

Dagen er skudt i gang

Og aldrig har jeg mødt så mange positive, optimistiske og hjerteligt leende vikinger samlet på et sted, som lige der på badebroen i morgenrøden ved det mørke, fjendtlige hav. At regn og slud jævnligt fyger om ørerne på dem, synes de end ikke at ænse.

Årsagerne til denne optimisme og til tider næsten euforiske glæde, som de tilsyneladende alle oplever, er vel flere: Når man frivilligt udsætter sin krop for en form for ’ubehag’ for efterfølgende at opnå et tilstand af velbehag eller i hvert fald velvære, så er man nok i udgangspunkt et menneske, der ikke lader sig slå ud af bagateller fra petitesse-afdelingen. Dernæst spiller sejrsrusen over at have overmandet og besejret de frådende elementer utvivlsomt også ind. Man overlevede mod forventning.

Aldrig har jeg mødt så mange positive, optimistiske og hjerteligt leende vikinger samlet på et sted, som lige der på badebroen i morgenrøden ved det mørke, fjendtlige hav. At regn og slud jævnligt fyger om ørerne på dem, synes de end ikke at ænse.

Men glæden skyldes i høj grad også, ifølge videnskaben, at kroppen, efter et iskoldt dyp, udskiller rigelige mængder af endorfiner, som får humør-barometeret til at stige eksplosivt. Dagen er i skudt i gang, man har fået et ordentligt skub – og fornemmelsen af at møde verden med lige dele ukuelighed og overbærenhed er ikke det dårligste afsæt til at udrette både stort og småt.

Morgenfix med isøkse

Så nu er jeg i gang, dog godt nok stærkt hyperventilerende og med momentan frygt for at miste bevidstheden eller endda for totalt hjertesvigt – men i gang trods alt.

Det er en mild vinter, og det passer mig fint. Jeg ser hverken mig selv plumre rundt i grødis eller manisk insisterende hakke hul på havoverfladen med en isøkse for at få mit kolde morgenfix. Men man ved jo aldrig, hvor afhængig man bliver.

På de klare, kolde dage, er det nemlig nærmest eventyrligt at se dagen gry over bugten. Desuden er endorfiner er en mangelvare for mange af os her i vintermørket, og at nedsænke sit skuttende legeme i havets kolde kar bidrager til, at paletten af signalstoffer bliver sat fri.

Fakta om vinterbadning:

  • Når kroppen nedkøles i meget koldt vand, sættes den under pres, og en række funktioner går straks i ‘overdrive’. Blodkarrene trækker sig sammen, stofskiftet øges, og mange vil opleve, at vejrtrækningen optrappes til en slags hyperventilerings-lignende gisp
  • Stigningen i hormonerne noradrenalin og kortisol aktiverer det sympatiske nervesystem, som kan have en smertestillende effekt
  • Kulde-chokket som indfinder sig, når kroppen nedsænkes i det kolde vand, gør at huden og blodkarrene trækker sig sammen – men også hjernen påvirkes straks. Der frigives en række signalstoffer i hjernen: Adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin. Signalstoffer hjælper til at blodkarrene trækker sig sammen, men de bidrager også til den positive effekt, som kulde-chokket får på vinterbaderens humør. Det er med andre ord signalstofferne, der giver vinterbaderens høje humør. Ofte ser man, især blandt utrænede, nye vinterbadere, en lettelsens lykke over at have klaret udfordringen.
  • Undersøgelser viser, at vinterbadere har færre sygedage og føler sig sundere – men forskerne ved ikke, hvad der kommer først. Er det sunde mennesker, der vinterbader – eller bliver man sundere af at vinterbade?
  • I Danmark findes der omkring 25.000 organiserede vinterbadere, fordelt på mere end 93 klubber, foruden de mange, der vinterbader udenfor klubberne.

Rådet for større badesikkerhed har otte gode vinterbade-råd:

Før du går i vandet – og når du er i vandet:

  • Bad aldrig alene
  • Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
  • Pas på is på trappe og bro
  • Sænk kroppen roligt i vandet
  • Træk vejret roligt
  • Hold øje med hinanden
  • Hold dig tæt ved trappe eller opgang
  • Svøm aldrig under isen.

Topfoto: Privat. Vinterbaderklub, Århus.

Hvis du holder af Maikens artikler, kan du betale hende direkte ved at donere et beløb, som du selv finder rimeligt. Maikens MobilePay-nummer er: 2222 2636.

Kategorier