En af mine yndlingsdefinitioner på intelligens er evnen til at sætte sig i ind i, hvordan andre mennesker oplever verden. Hvad ved de, og hvad kan de ikke vide?
Og omvendt hader jeg, når folk henvender sig til mig på en måde, der tydeligt fortæller, at deres kognitive impulser styres fra et område omkring egen anus.
Det er måske et par år siden sidst, men jeg har jævnligt set skilte på låste butiksdøre med teksten: ”Lukket på grund af status”. Jeg har aldrig selv arbejdet i butik, så det har altid slået mig som lidt af en cirkelslutning: Butikkens status er, at den er lukket, og årsagen til at den er lukket er … status?! Jeg har lært hvad ”status” er, men derfor kunne man godt trække hovedet ud af egen røv og f.eks. skrive, at man er ved at tælle lagervarerne op eller noget andet mere forklarende.
Min yndlingsaversion i skilteverdenen er bizart udbredt, selvom den er fuldkommen idiotisk. Men skiltet hænger i omkring halvdelen af de butiksvinduer, jeg ser i mit område. Mindst! Det er landets mest udbredte eksempel på, at hvis noget lyder lidt fint og pseudojuridisk, så håber spaderne, at vi andre også hopper på det. Det skilt er ønsketænkning omsat til en ordre, man ingen myndighed har til at udstede. Jeg mener naturligvis skiltet, ”Cykler fjernes uden ansvar”.
Jeg forstår fuldt ud butiksindehaveres irritation over, at folk smider deres cykler op ad vinduet. Især når cyklen smælder styret mod ruden, så der lyder et brag i lokalet. Eller bare når cyklen og dens kolleger står i vejen for, at potentielle kunder kan nyde de vinduesudstillede varer. Eller i særligt retarderede årsager skal flyttes, for at folk overhovedet kan komme ind i butikken, fordi nogen har stillet en foran døren. (Oh jo, det har jeg skam set adskillige gange).
Fremover vil jeg ikke handle hos folk, der har de skilte. Det er et nytårsforsæt, der kommer til at gøre mit liv langt mere besværligt end de sædvanlige ”lev sundt, løb langt, lav mere”-tanker. Men jeg har tænkt mig at holde det. Så i 2017 går jeg ikke ind i en butik, der har sådan et skilt i vinduet, for de som har sat det op, er simpelthen for irriterende
Men uanset hvor retarderet en cykel er stillet, kan man ikke bare tage den.
At ”fjerne” andre menneskers ejendele kaldes tyveri, medmindre man stiller det fjernede inden for synsvidde. Og så hedder det at ”flytte”. Og ingen af vores handlinger her i livet er ”uden ansvar”.
Kunne man aflevere sin selvangivelse iført en ”fradrag opdigtes uden ansvar”- T-hirt?
Få trykt ”penisser blottes uden ansvar” på ryggen af sin fedtede cottoncoat?
Gå i byen i en ”kvinder befamles uden ansvar”-trøje?
Nej, for det er ikke din ret at fjerne ting, og hvis du gør, kan det aldrig blive ”uden ansvar”. At ”fjerne” en cykel er brugstyveri, og skiltet bliver ikke mindre idiotisk af, at det typisk bliver brugt af butikker, der ingen parkeringsmuligheder har for cyklister.
Jeg kan acceptere skiltet ”cykelparkering forbudt”, som bare er et fromt ønske. Jeg lever fint med alle variationer af ”stil ikke din cykel her” og andre bønner og opfordringer og jeg elsker skiltet på min nabovej, hvor en poetisk sjæl har skrevet ”Du anmodes indtrængende om ikke at stille din cykel foran dette vindue”. Men jeg gider ikke flere ”Cykler fjernes uden ansvar”-idiotier.
Så fremover vil jeg ikke handle hos folk, der har de skilte. Det er et nytårsforsæt, der kommer til at gøre mit liv langt mere besværligt end de sædvanlige ”lev sundt, løb langt, lav mere”-tanker. Men jeg har tænkt mig at holde det. Så i 2017 går jeg ikke ind i en butik, der har sådan et skilt i vinduet, for de som har sat det op, er simpelthen for irriterende.
Du er ikke jurist, og havde du spurgt en jurist, havde han eller hun grinet højt af dine højtravende formuleringer.
”Cykler bortfjernes uden ansvar”. Jeg får trykt en T-shirt med ”Jeg stjæler fra retarderede butiksejere uden ansvar”, og går ud fra, I vil acceptere, at det gør det lovligt for mig at løbe med kassen…
Tag dog et ansvar i stedet og skaf et cykelstativ. Eller anvis hvilket hjørne, det kunne være nemmest at smide den tohjulede på. Man kan også, som en restaurant på Vesterbro Torv i København, foreslå, at folk stiller deres cykler hos genboen. På skilte. Som at få trykt T-Shirts med teksten ”stjæl hos naboen, please!”
Så godt nytår: Jeg har allerede en liste med butikker, jeg ikke kan handle med i 2017. Jeg beklager på forhånd og må sige, at det nok kommer til at gøre mere ondt på mig end på dem. Men derfor er de stadig imbecile.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her