mm

Steen Blendstrup

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Steen Blendstrup
på Mobile Pay: 25464268

Misantropen: Det er svært at bevare pessimismen

ANMELDELSE – ”Søde”, ”Smuksak” og et væld af begejstrede, hjertelige, kyssende og klappende smileys. Joh, vi er gode til at rose hinanden og holde os gode venner med Gud-og-hvermand på de sociale medier. Undtagen nogle få stikstikkere, der insisterer på at sige, hvad de mener. Misantroper. Steen Blendstrup anmelder. 


Det er altså ikke uden aktualitet, at Grønnegårds Teatret tager Molières næsten 400 år gamle ”Misantropen” op som årets friluftsforestilling i Designmuseum Danmarks Have. Selv om det foregår i pragtfulde kostumer á la Ludvig XIV’s hof.

Ud under åben himmel

Oplevelsen er simpelthen forførende. Efter et par særdeles kontrære somre, der har gjort det til en kold og våd fornøjelse at se teater i museumshaven, tager Grønnegårds Teatret revanche i år.

Himlen er stadig blå, når forestillingen slutter. Mursejlere sværmer over publikum hele tiden. Bagtæppet er grønne træer, og det er fascinerende at følge, hvordan museets skygge langsomt bevæger sig op ad den trappe, der udgør årets scene, som forestillingen skrider frem. Ifølge DMI fortsætter det lysshow i hvert fald en uge frem.

Célmène og hendes mange bejlere (Nicolai Jørgensen, Sonja Richter, Jens Sætter-Lassen), Foto: Bjarne Stæhr

Med den medvind fra vejret er det ikke underligt, at skuespillerne er veloplagte.

Sandhed, bagvaskelse og kærlighed

Nicolas Bro er misantropen Alceste, der ikke kan fordrage spytslikkeriet og bagtalelsen ved hoffet. Han vil nu sige sin mening – også til den skønne enke Célimène (Sonja Richter), som tværtimod excellerer i den overfladiske hofsladder og elsker at omgive sig med tilbedere. Bliver en af dem jaloux, fortæller hun rask væk, hvor latterlig eller frastødende hun finder den tilbeder, han nu er jaloux på.

Det er jo kun for dit eget bedste, søde

Så hvor langt kan den sandhedssøgende Alceste komme i denne slangegård? Han er i hvert fald anderledes, og det falder i kvindernes smag. Både Célimènes kusine, Élicante (Laura Bro), og hendes ældre veninde. Arsinoé (Charlotte Fich) byder sig gerne til som erstatning. Men han ser kun Célimène og er måske ikke renere, end godt er, for han vil kun have hende, hvis hun tilpasser sig hans idealer.

Satire á la Versailles

Så vidt kærlighedsintrigen. Set med 1600-tallets øjne er ”Misantropen” satire over dobbeltmoralen og falskheden og alle de krumspring folk gør for at opnå en bedre stilling ved hoffet. Samtidig udstilles Alceste som lidt naragtig i sin insisteren på at sige sin mening og undsige høfligheden og den hvide løgn for at fremme egne interesser.

De selvoptagne, ærekære og hykleriske figurer er trods alt ikke længere fra vores tid og omgangskreds end, at vi kan genkende typerne, og grine med

For publikum i Versailles har han virket naiv samtidig med, at man har kunnet frydes over hans hudfletning af de andres sleske opførsel (aldrig ens egen, vel?). Hvor tæt på virkelighedens snobbede markis’er og selvoptagne damer Molière kommer, er selvfølgelig svært at vide. Bortset fra at hans forestillinger jævnligt blev forbudt; nogen må have følt sig trådt over tæerne.

Spydigheder på vers

Men er det sjovt?

Oversætteren Jesper Kjær har en fest med Molières alexandrinervers, der parvis skal rime. Han gendigter samtidig på et dansk, der både lyder lidt gammeldags og helt moderne – især når han skal hente et lidt søgt rim hjem. Det skal jo stadig drive handlingen fremad. Det kalder på smilet.

Veninde-fnidder i højeste potens mellem de ædle kvinder ved Solkongens hof – Sonja Richter og Charlotte Fich, foto Bjarne Stæhr.

Det gælder ikke mindst, når veninderne Célimène og Arsinoé i al fortrolighed vil advare hinanden om, hvad andre går og siger om dem bag deres ryg. Det er jo kun for dit eget bedste, søde.

Så ”Misantropen” er en vel anbragt sommerspøg i den smukke have i det centrale København. De selvoptagne, ærekære og hykleriske figurer er trods alt ikke længere fra vores tid og omgangskreds end, at vi kan genkende typerne, og grine med. Kostumerne er bare lidt mere overdådige … med mindre du tæller det designertøj med, der bliver flashet på de sociale medier.

Jeg under Grønnegårds Teatret en sommer som denne, der gør det hele magisk og – enfin – til fem stjerner (hvis vi ellers kunne se dem i de lyse sommernætter).

Fotos: Bjarne Stæhr

Misantropen spiller til 25. august

Instruktion Madeleine Røn Juul.

Med: Nicolas Bro, Sonja Richter, Mads Wille/Morten Hauch-Fausbøll, Laura Bro, Patrick Baurichter, Charlotte Fich, Jens Sætter-Lassen, Nicolai Jørgensen, Steen Stig Lommer.

Kategorier