Minimalistisk livsstil: Et opgør med den meningsløse materialisme

af

Er du glad? Glæder du dig til at stå op om morgenen og komme i gang med dagen? Eller jager livet forbi dig og giver dig en følelse af knap nok at kunne følge med? Måske drømmer du om at stå af ræset, droppe karrieren og starte forfra? Du er ikke den eneste, skriver Katrine Wochner, der fortæller om en stadig mere populær livsstil: minimalismen. Er den så frelst, som mange mener, eller er den bare et spørgsmål om sund fornuft i et stadig mere stresset samfund. Læs og bedøm selv.

Forestil dig et liv med mindre rod, færre ting og en harmonisk hverdag uden stress, hvor du lever i overenstemmelse med dine værdier. Du ser bedre ud, du har det bedre og dine relationer er kærlige og givende. Du er tilfreds. Du har ingen gæld, og du tænker over dit forbrug.

Ikke fordi du har dårlig samvittighed, men fordi du ikke længere bruger mad og shopping til at dulme svære følelser, skuffelse og utilfredshed med. Du dyrker dine passioner og har taget stilling til dine prioriteter; de er ikke bare kommet ubemærket til hen ad vejen, fordi alle de andre også lever sådan. Dit liv er ikke et let liv uden bekymringer, men det er et liv, der giver dig mening.

Velkommen til en hverdag som minimalist og en livsstil hvor du er hoppet af hamsterhjulet og selv bestemmer tempoet. Hvor du har gjort dig fri af det hæsblæsende præstationssamfund og i stedet lever dit liv, som du vil.

Livsstilen kan gradbøjes og tillægges præcis den betydning, du beslutter dig for, og ser derfor forskellig ud, alt efter om du bor i byen eller på landet, er ung eller gammel, mand eller kvinde, studerende, lever i en børnefamilie eller som pensionist

Hvor du ikke dulmer dine desillusioner og dårlige samvittighed med hovedløst forbrug og mere jag; hvor du ikke længere er til fals for smukke reklamer, der lover dig fed lykke, hvis bare du køber et par flotte bryster hos Nygart.

Mange måder at være minimalist på

I USA vokser den minimalistiske bevægelse, hvis slogan er ”a meaningful life with less”.

Livsstilen kan gradbøjes og tillægges den betydning, du beslutter dig for, og ser derfor også forskellig ud, alt efter om du bor i byen eller på landet, er ung eller gammel, mand eller kvinde, studerende, lever i en børnefamilie eller som pensionist.

At leve som minimalist betyder, at du foretager bevidste og velovervejede valg fri fra automatreaktioner og udtalte såvel som uudtalte forventninger fra samfundet, familien, venner eller sågar dig selv, om hvordan du skal og bør leve dit liv.

Fælles for dem der tiltrækkes af den minimalistiske livsstil, er, at de ikke længere vil leve som størstedelen af den vestlige middelklasse lever. Derfor kan den også betragtes som et opgør med konkurrencestatens stadig voksende krav om effektivitet og målinger af alt.

Andre går blidere, og nok mere realistisk for de fleste, frem; de rydder op, dropper eller drosler ned på sociale medier og bliver mere bevidste forbrugere, der prioriterer kvalitet over kvantitet: hellere én smuk silkebluse end ti i polyester fra H&M

Nogle går drastisk til værks som den modelflotte forfatter og iværksætter Colin Wright, udgiver af podcasten Let’s Know Things og rejsebloggen Exile Life, hvis læserne hver fjerde måned bestemmer bestemmelsesstedet for hans næste rejse .

Han ejer blot 51 ting; akkurat hvad hans to tasker kan indeholde, men er alligevel over- eller måske snarere undergået af Andre Hyde’s 15 ejendele. Andre dropper karrieren til fordel for freelancelivet eller et deltidsjob, flytter i ’tiny houses’, bittesmå huse på hjul på helt ned til fem kvadratmeter og hjemmeskoler deres børn.

De fleste går dog blidere, og nok mere realistisk til værks: de rydder op, dropper eller drosler ned på sociale medier og bliver mere bevidste forbrugere, der prioriterer kvalitet over kvantitet: hellere én smuk silkebluse end ti i polyester fra H&M.

Forfatter og iværksætter Colin Wright omgivet af sine 51 ejendele. © Colin Wright

Danskerne mistrives

Den fælles indgang til den minimalistiske livsstil er for mange følelsen af at være overvældede eller af at have fået nok. Nok af rod, gæld, uhæmmet forbrug og den konforme konsumorienterede tilværelse, mange lever i.

Mange kan ikke længere genkende sig selv i deres forjagede liv, hvor dagligdagen føles som en uoverkommelig styrkeprøve, der blot skal gennemføres, før man halvt bevidstløs kan bingewatche den nyeste serie på Netflix, omgivet af tusindvis af ophobede ting i stuen, børneværelset, køkkenskabet og tøjskabe, der knap kan lukkes.

Inderst inde ved vi, at livet, som det ser ud for mange i dag, er uholdbart i længden. Vi ved, at ting, tøj og travlhed kan kun til en vis grad kan lægge låg på utilfredsheden, og vi nærmer os, eller har nået, mætningspunktet, mentalt såvel som materielt

Inderst inde ved vi, at livet, som det ser ud for mange i dag, er uholdbart i længden. Vi ved, at ting, tøj og travlhed kun til en vis grad kan lægge låg på utilfredsheden, og vi nærmer os, eller har nået, mætningspunktet mentalt såvel som materielt.

MERE POV
Territoriet // - en novelle

Tvivler du på, om det nu står så slemt til, taler tallene deres eget tydelige sprog; danskerne går ned med stress på stribe, et stort antal børn og unge mistrives, og de gamle har det heller ikke alt for godt.

Siger vi ikke selv stop, gør vores kroppe det. Først faldt de udsatte og nu er vi nået til de ressourcestærke. Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på stress, svarende til 10-12 procent af danskerne. 250.000-300.000 lider af alvorlig stress.

WHO forudser, at i år 2020 er stress og depression den hyppigste sygdomsfaktor i den vestlige verden. Vi kan ikke længere, og mange vil ikke længere. Udover at de stressede har en elendig livskvalitet, bliver syge og i værste fald dør for tidligt, koster det samfundet 27 milliarder kroner hvert år, fordi vi har 1,5 million ekstra fraværsdage på grund af sygdom forårsaget af stress.

Restauratør Mette Helbæk har flyttet sin restaurant Stedsans ud i de svenske skove © Inge Skovdal – Skovdal Nordic.

Nye veje

Minimalismen kan inspirere os til at få et mere enkelt, mindre stresset liv, og mange ønsker forandring og et mindre hektisk liv.

I august skrev Politiken, at ud af de godt 22.000 nye job, som blev skabt i årets første seks måneder, svarer kun 9.000 til fuldtidsstillinger, resten er deltidsstillinger, hovedsagelig fordi kvinderne vælger at gå på deltid, mens børnene er små.

Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen siger: ”Set med de samfundsøkonomiske briller ville det være klart bedre, hvis hele fremgangen var baseret på fuldtidsstillinger. For fuldtidsjob giver, i sagens natur, lønmodtagerne og deres familier højere indkomster, mere købekraft og et større forbrug – og det er altså benzin for væksten i samfundsøkonomien”.

Præcis det gør familierne oprør imod, når de opvejer deltidsjobbets udfordringer i forhold til økonomi og pension mod fordelene: tid, frihed, fleksibilitet og mere samvær i familien.

En familie, som har taget konsekvensen og sagt helt farvel til det etablerede samfund, er forfatteren Andrea Hejlskov, som for seks år siden flyttede med mand og børn langt ud i en svensk skov. Stresset, deprimeret og bange havde hun fået nok.

Alle bringer de enkelheden og det basale tilbage i livet for at få fokus, nærvær og ro. Og frihed ej at forglemme; frihed for det materialistiske ræs, de færreste kan sige sig fri for

Restauratøren Mette Helbeck har flyttet sin populære restaurant Stedsans fra Østerbro ud blandt granerne i Sveriges dybe skove. Hun havde også fået nok. Et tredje eksempel er journalist og blogger Maj My Midtgaard Humaidan og hendes mand, der er flyttet fra København til Ærø for at leve det frie liv båret af andre værdier end dem, hun så som symptomatiske for livet i byen; karriere, efterspørgsel og penge.

Hvordan har hun beskrevet i kronikken Det ultimative oprør er at flytte fra by til land. På Ærø oplever familien fællesskab, nærvær og tid i stedet for hverdagen i København, hvor det gjaldt om hurtigst muligt at bevæge sig højere op ad karrierestigen. Et unaturligt liv, mener Maj My Midtgaard Humaidan, som også har skrevet om sit liv her på POV International i artiklen, “Bekymringen er min største fjende.”

Alle bringer de enkelheden og det basale tilbage i livet for at få fokus, nærvær og ro. Og frihed ej at forglemme; frihed for det materialistiske ræs, de færreste kan sige sig fri for

Guruerne

Den minimalistiske livsstils guruer er de to amerikanere, Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus, som står bag den populære blog og podcast The Minimalists. Deres definition på minimalisme lyder sådan her:

”Minimalism is a lifestyle that helps people question what things add value to their lives. By clearing the clutter from life’s path, we can all make room for the most important aspects of life: health, relationships, passion, growth, and contribution.”

Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus står bag den populære podcast The Minimalists og Netflix-dokumentaren Minimalism: A Documentary About the Important Things © The Minimalists.

De to barndomsvenner har begge en baggrund i misbrugsfamilier med sygdom, vold og fattigdom. Som ganske unge konkluderede de, at penge og dermed muligheden for at købe alt, hvad de kunne ønske sig, måtte være vejen til lykke, og da de nåede tyverne havde de brudt med den sociale arv og tjente begge big bucks som ledere i retailbranchen, arbejdende 70-80 timer om ugen.

Han brød ud af sit ægteskab, solgte sit store hus med de fire soveværelser og flyttede i et mindre og billigere hus, begyndte at motionere og spise sundt, tabte 20 kilo og fik afviklet al sin gæld, som havde vokset sig enorm, fordi hans forbrug, til trods for en sekscifret dollarindkomst, var alt for højt

På papiret havde de med andre ord al den succes, de havde ønsket sig; de levede Den Amerikanske Drøm. Godt nok var de overvægtige og syge, fortravlede uden meget kontakt til deres familier og generelt ulykkelige, men de var som ønsket velhavende, havde skabet fuldt af dyre jakkesæt og det nyeste TV i hvert rum.

MERE POV
Intet varer evigt

Men som bekendt er lykken hverken gods eller guld, og da Joshuas mor døde efter kort tids kræftsygdom, uden at han havde fået besøgt hende særligt ofte, omlagde han sit liv. Han brød ud af sit ægteskab, solgte sit store hus med de fire soveværelser og flyttede i et mindre og billigere hus, begyndte at motionere og spise sundt, tabte 20 kilo og fik afviklet al sin gæld, som havde vokset sig enorm, fordi hans forbrug, til trods for en sekscifret dollarindkomst, var alt for højt.

I dag lever Joshua og Ryan af at viderebringe budskabet to live more deliberatly with less via deres populære podcast, bøgerne Everything That Remains: A Memoir by The Minimalists, Minimalism: Live a Meaningful Life og Minimalism: Essentiel Essays og dokumentaren Minimalism: A Documentary About the Important Things (kan ses på dansk Netflix):

Her advokerer de for at leve bevidst og i balance efter de fem grundpiller, nævnt i citatet ovenfor.

Opgør med forbrugersamfundet

Minimalisme er også et bæredygtigt alternativ til det traditionelle middelklasseliv, hvor forbrug ikke er (livs)formålet.

Set med klimabriller kan ingen være i tvivl om, at det er nødvendigt, at vi handler nu. Ved at leve minimalistisk er du med til at nedbringe forbruget, og det er nødvendigt. I dag ejer de fleste af os alligevel så meget, at vi har nok til et helt liv og mere til; det vi ikke ejer, kan vi som regel købe.

Trangen til at eje mere og nyt opildnes konstant, når vi eksponeres for reklamer overalt vi befinder os, f.eks. i magasiner, byrummet og sociale medier. De viser os, hvilket liv, der er det rigtige at leve. Mange af os ser intet alternativ til at leve på den måde; vi arbejder for at tjene penge, penge, vi bruger på at købe ting, og med reklamernes tillokkende universer forventer vi, at selvom vi er ganske gennemsnitlige, kan vi opnå det glamourøse liv.

Men vi skal huske at spørge os selv og hinanden om, hvilket samfund vi vil have; hvordan vi vil indrette børneinstitutioner, skoler og arbejdspladser.

I vores samfund er der ikke plads til meget slinger i valsen. Vi lærer fra første dag i vuggestuen, at der kun er en vej, og det er fremad. Effektivitet fremfor alt. Og så er det, vi glemmer, at der findes andre veje. At vi kan vælge vores egen

En af vor tids guruer, psykologiprofessesor og forfatter Svend Brinkmann, siger i Kristeligt Dagblad den 8. september (for abonnenter): ”Vores samfund er filtret ind i en vækst- og optimeringsorden. Der er ikke noget galt med vækst, men det bliver en anelse tomt, hvis væksten skal tillægges værdi i sig selv. Jeg mener, man må spørge med Aristoteles: Hvad er det for værdier, væksten skal tjene? At tjene flere penge gør ikke folk lykkeligere. Så hvad skal vi bruge vores rigdom til?”

Det er et godt spørgsmål. I vores samfund er der ikke plads til meget slinger i valsen. Vi lærer fra første dag i vuggestuen, at der kun er en vej, og det er fremad. Effektivitet fremfor alt. Og så er det, vi glemmer, at der findes andre veje. At vi kan vælge vores egen.

Når vi indser det, opstår friheden, hvor vi kan skabe præcis det liv, som passer til os. At vi har et valg. Og hvem ved, hvad der så kan ske?

Måske ender du som den tidligere børsmægler AJ Leon, der, den dag han blev kaldt ind på chefens kontor og forfremmet til juniorpartner, kvitterede med at opsige sit prestigefulde karrierejob, forlade det flotte hjørnekontor og de andre Wolves of Wall Street for at tage elevatoren 28 etager ned og vandre lettet ud i friheden …

Topfoto: Tinyhouseliving.dk

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Katrine Wochner
Tekstforfatter

Katrine Wochner er cand. mag. og freelanceskribent. Hun skriver om det, som berører hende og meget gerne om Karl Ove Knausgård, den anden mand i hendes liv. Hun er desuden forfatter til bogen ’Når du er mor til et for tidligt født barn’, People’sPress. Har du lyst til at donere til denne artikel, kan du gøre det på MobilePay: 20 82 74 36. Du kan også skrive til Katrine her: katrine@katrinewochner.dk. Begge dele bliver hun glad for!

Seneste indlæg fra

Gå til Top