mm

Lars Luplau

Lars Luplau er født i 1972 på den københavnske vestegn.
Skribent, skolemenneske og sprogpedant.
Skrev i årene omkring årtusindskiftet for TIPS-bladet om sydamerikansk fodbold. Kom ind i skoleverdenen ved et tilfælde og har de sidste 14 år arbejdet som lærer og skoleleder.
Skriver primært om politiske og kulturelle forhold i Brasilien, uddannelsespolitik og sport. Bosat i Odense med sin familie. Har boet flere år i Brasilien og er BA i portugisisk fra Københavns Universitet og Medievidenskab fra SDU.
Lars tjener primært til livets ophold ved at undervise i linjefaget "Verdensborger" på en efterskole, samt løse journalistiske freelance-opgaver
Derudover arbejder han på to bog-projekter. Kan også bookes til foredrag om sport, politik og kultur i Brasilien. Du kan støtte Lars' skriveri på Point of View International via Mobile Pay 21222329

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Lars Luplau
på Mobile Pay: 21 22 23 29

Militante nazister raser mod politiet op til planlagt march i Göteborg

“Forrædere”, “svin” og “folkefjende!” Sådan lyder anklagerne mod svensk politi inde på Nordiska Motståndsrörelsens website forud for den militante nazistiske organisations planlagte demonstration i Gøteborg den 30. september. Svensk politi har meddelt, at man ikke vil tolerere lovovertrædelser i forbindelse med marchen, og det har skabt voldsom vrede blandt organisationens tilhængere, der bl.a. beskylder politiet for at være “jødelakajer”. På websitet skriver en bruger f.eks:

“Politiet i Sverige, som er et jødelakaj-politi, har for tiden kun en primær opgave: At sikre, at den JØDISKE plan, som vil udrydde vort folk, kan forsætte. Men den djævelske plan er afsløret og den kommer ikke til at blive gennemført. Det bliver over nordiske mænd og kvinders DØDE KROPPE! Hører I det, I feje, hyklende, hjernevaskede… som kaldes politifolk. I er en skamplet på jeres virke. I har solgt jeres sjæle, jeres hjerter, jeres børn til JØDER. I, som fortjener det, vil blive straffet for jeres forbrydelser.”

De demokratiske samtale-steder i Sverige er truet af ikke-demokratiske bevægelser

Demonstrationen kan ses som et led i en vigtig udvikling i svensk politik, hvor det traditionsrige demokratiske møde i Almedalen i år blev skæmmet og skændet af deltagelsen af et nazistparti, som gik mellem teltene og råbte slagord, mens ministre og organisationsfolk fra hele landet sad og drøftede politik.

Forud for bogmessen i Göteborg senere på måneden, deltager Fria Tider, der modsvarer Den Korte Avis, altså en højdepopulistisk fake news-producent, med en stand, hvad der også har fået en række forlag til at hæve brynene ganske alvorligt og true med afbud. Og samtidig holder nazisterne en demonstration uden for messen.

De demokratiske samtale-steder er med andre ord truet af ikke-demokratiske bevægelser.

Screenshots af citater er offentliggjort af det svenske medie Aktuelt Fokus. Demonstrationen er lagt på dagen for den jødiske helligdag Yom Kippur – den helligste dag i den jødiske kalender, som traditionelt tilbringes i synagogen. Ifølge SVT og NRK går Nordiska Motståndsrörelsen demonstrationsrute netop forbi synagogen i Göteborg.

Kilde: Aktuelt Fokus
Foto: Zeitfixierer, Flickr CC, licens

 

Kategorier