Merkel: Det transatlantiske samarbejde i alvorlig krise – Europa må handle selv

af

ANALYSE: Det har vakt opsigt i store dele af Europa og USA, at Angela Merkel efter G7-mødet og Donald Trumps NATO-tale lørdag klart meldte ud, at Europa ikke længere kan regne med den amerikanske sikkerhedsgaranti. Vinderen er klar: Vladimir Putin kan glæde sig i Moskva. Amerikanske kommentatorer taler om et seismologisk jordskred i det transatlantiske samarbejde, mens verden forbereder sig på at Trump trækker USA ud af Paris-aftalen om det globale klimasamarbejde i denne uge.

WASHINGTON DC: Europa må tage sin skæbne i egne hænder. Tiderne hvor kontinentet kunne stole på, at amerikanerne rager de sikkerhedspolitiske kastanjer ud af ilden er forduftet efter Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus og den britiske exit fra EU forstærker både krisen og behovet for en stærkere og fælles politisk linje fra den europæiske Union i fremtiden.

Det var den opsigtsvækkende, klare konklusion fra Tysklands kansler Angela Merkel efter det overståede møde i Italien mellem G7-landene (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. EU deltager også med en repræsentant), hvor USA’s præsident Donald Trump gav sin hidtil mest kølige skulder til det Europa, som USA af historiske og kulturelle grunde har været forbundet med i årtier og hvis sikkerhed, klodens fortsat dominerende supermagt har beskyttet siden afslutningen af Anden Verdenskrig og grundlæggelsen af NATO-samarbejdet.

Merkel: Europa må vågne op – alarmen ringer

Merkel lagde ikke skjul på sin skuffelse over mødet og henviste til såvel Storbritanniens beslutning om at forlade EU som G7-mødet, da hun sammen med den bayerske guvernør Horst Seehofer talte i et øltelt i München-Trudering søndag for CSU – CDU’s søsterparti i Bayern.

Se en lille stump af Merkels tale her på tysk med engelske undertekster:

I talen kaldte Merkel G7-mødet for et europæisk wake-up call.

Det eneste jeg kan sige er, at vi europæere virkelig må til at tage vores skæbne i egne hænder; vi skal kæmpe for vores egen fremtid, som europæere, for vores skæbne – Angela Merkel

“Det eneste jeg kan sige er, at vi europæere virkelig må til at tage vores skæbne i egne hænder; vi skal kæmpe for vores egen fremtid, som europæere, for vores skæbne,” sagde hun, og tilføjede, at det naturligvis skulle ske i et “samarbejde med såvel Amerika som Storbritannien”, ligesom Europa også må opretholde et ”godt naboskab med Rusland samt en række andre lande.”

Trumps NATO-tale varsler ilde for samarbejdet fremover

Under G7-mødet blokerede Donald Trumps medrejsende embedsmænd både for en fælles linje mellem deltagerne på klimaspørgsmålet og holdningen til flygtninge ligesom Trump to dage tidligere også skældte sine europæiske partnere i NATO ud for ikke at bidrage tilstrækkeligt til den fælles forsvarsalliance.

Se eller gense denne tale her – på Twitter havde iagttagere svært ved at stoppe med at tale om de dybt bekymrede ansigtsudtryk, som alliancens andre, lyttende, stats- og regeringschefer havde svært ved at skjule undervejs:

Undervejs på sin tur fik Trump i øvrigt også langet ud efter Tysklands handelspolitik, som han på klassisk trumpiansk vis slet og ret kaldte for ”dum.” Den amerikanske præsident har ved flere lejligheder åbent kritiseret såvel Merkels flygtningepolitik som Tysklands betydelige handelsoverskud med sine naboer.

Amerikansk medie: Trump trækker USA ud af Paris-aftalen

I det historisk korte slutdokument efter mødet hed det bl.a., at landene ville se på yderligere sanktioner overfor såvel Nordkorea som Rusland, og mens seks af de syv G7-lande også var enige om at holde fast i deres forpligtelse til at gennemføre Paris-aftalen fra 2015, der sigter mod at bekæmpe den globale opvarmning, valgte Trump at holde USA ude fra den del og meddelte i stedet, at han havde brug for mere tid til at afgøre, om USA ville opgive aftalen eller holde sig til den.

USA tilsluttede sig Paris-aftalen under præsident Obama, men Trump har længe sagt, at han ”ikke har besluttet sig endnu” for om han går ind for aftalen eller ej. Han har flere gange fremhævet at aftalen er uretfærdig overfor USA, fordi de amerikanske emissionsnormer er skrappere end dem, der er fastsat af bl.a. Kina og Indien, og at aftalen derfor repræsenterer en unfair begrænsning af de amerikanske virksomheders konkurrenceevne.

Lørdag tweetede han, at beslutningen kommer i denne uge:

I weekenden var der imidlertid forlydender fremme i den amerikanske presse om, at beslutningen reelt er taget og at Trump ikke vil forpligte sig på aftalen, der blev indgået mellem 195 deltagende lande i 2015.

MERE POV
Frie kvinder, arabiske mænd og afrikanske nætter

Ifølge Axios har tre kilder med direkte adgang til præsidenten, herunder direktøren for den amerikanske miljøstyrelse, EPA, bekræftet, at tommelen er vendt nedad. Axios skriver, at beslutningen i givet fald vil være det mest alvorlige slag mod præsident Obamas klimapolitik og at en sådant skridt også vil true aftalens muligheder for at blive gennemført i det hele taget:

”Pulling out of Paris is the biggest thing Trump could to do unravel Obama’s climate policies. It also sends a stark and combative signal to the rest of the world that working with other nations on climate change isn’t a priority to the Trump administration. And pulling out threatens to unravel the ambition of the entire deal, given how integral former President Obama was in making it come together in the first place.”

Ifølge kilder i EPA, som POV International har talt med, er rygtet sandt. Embedsmændene har tilsyneladende fået besked på, at de skal forberede sig på at forsvare beslutningen, der efter sigende vil blive taget efter møder mellem Det Hvide Hus og en række amerikanske virksomheder i denne uge.

Hvis præsidenten gør alvor af rygterne om af aflyse USA’s deltagelse i Paris-aftalen, vil det bekræfte de kilder, der fortæller POV, at præsidentens svigersøn, Jared Kushner og hans husrtu Ivanka Trumps indflydelse på præsidenten er svindende.

Store dele af det amerikanske erhvervsliv er ellers – modsat Trump – indstillet på nye, grønnere tider, og man skal helt ind i resterne af den egentlige kul- og stålindustri, før man kan finde stærke fortalere for at opretholde den kulbaserede og CO2-udledende produktionsmåde. Hvis præsidenten gør alvor af rygterne om af aflyse USA’s deltagelse i Paris-aftalen, vil det bekræfte de kilder, der fortæller POV, at præsidentens svigersøn, Jared Kushner og hans husrtu Ivanka Trumps indflydelse på præsidenten er svindende.

Det unge par siges at være fortalere for at blive i Paris-aftalen, mens højrefløjen i Det Hvide Hus  med blandt andre rådgiverne Stephen Miller og Steva Bannon trækker den modsatte vej.

Tre måder USA kan sige farvel til Paris på

Der er imidlertid flere forskellige måder at trække sig på – visse tager mere tid og er mere definitive end andre:

  1. Trump kan meddele, at han trækker USA ud af aftalen, hvilket vil udløse en tilbagetrækningsproces, der ikke kan afsluttes før november 2020. I henhold til traktatens aftalevilkår kan ethvert land meddele sin hensigt om at trække sig i de første tre år efter aftalens ikrafttræden 4. november 2016. Den egentlige tilbagetrækning vil herefter tage et år.
  2. Trump kan erklære, at Paris-aftalen i henhold til amerikansk lov er at betragte som en ny traktat, der kræver godkendelse af senatet (Obama tilsluttede sig traktaten via dekret, fordi han så den som liggende indenfor den eksisterende miljølovgivnings og FN’s rammer – det var et juridisk træk, som mange mente var en bitter nødvendighed, fordi den daværende præsident vidste, at han netop ikke kunne få en ny traktattekst igennem i Kongressen). En egentlig afstemning vil resultere i et nej, fordi senatets republikanske flertal er modstandere af aftalen, og så kan Trump bruge senatets afvisning, som begrundelsen for ikke at overholde aftalen. Trump modtog i den forgangne uge en formel skrivelse fra 22 af senatets republikanske medlemmer –  herunder senatets leder, Mitch McConnell – der netop opfordrede ham til at trække sig ud af aftalen
  3. Endelig kan Trump trække USA helt ud af FN’s rammekonvention om klimaændringer. Det er den konvention, som understøtter Paris-aftalen, og det ville være en bombe mod hele systemet, fordi en sådan beslutning ville trække USA ud af alt globalt klimadiplomati. En sådan – radikal – proces tager til gengæld blot et år at realisere.

Trump kan vælge at trække USA helt ud af FN’s rammekonvention om klimaændringer. Det er den konvention, som understøtter Paris-aftalen og det ville være en bombe mod hele systemet, fordi en sådan beslutning ville trække USA ud af alt globalt klimadiplomati.

Uanset, hvad præsidenten beslutter sig til, var der ikke megen optimisme at spore blandt de andre G7-lande efter topmødet. Merkels karakteristik af klimaforhandlingerne med USA var da også, at forhandlingerne havde været “meget svære, for nu ikke at sige meget utilfredsstillende.”

Dyb bekymring i Ruslands nabolande

Trumps opførsel i både NATO og til G7-mødet samt Merkels efterfølgende klare udmelding blev også registreret i ledende amerikanske medier. Mandag morgen skrev New York Times, at Merkels tale varslede et potentielt jordskred i de transatlantiske forhold:
“Ms. Merkel’s strong comments were a potentially seismic shift in trans-Atlantic relations. With the United States less willing to intervene overseas, Germany is becoming an increasingly dominant power in a partnership with France,” skriver avisen.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

USA’s tidligere NATO-ambassadør, Ivo H. Daalder, der nu er direktør for Chicago Council on Global Affairs siger:

“Dette ser ud til at være slutningen på en æra, hvor USA førte an og Europa fulgte efter. I dag synes USA at være på vej i en diametralt modsat retning end Europa, når det gælder klodens nøgleproblemer. Merkels kommentarer er en anerkendelse af denne nye virkelighed.”

Samtidig er der rørende enighed blandt udenrigspolitiske kommentatorer både om at kritisere Trump og om, hvor vinderen sidder: I Moskva, hvor målet om at splitte Europa og USA har stået øverst på dagsordenen siden den kolde krigs dage.

Ikke overraskende er der derfor dyb bekymring i Ruslands nabolande – især i Ukraine, i de baltiske lande, der formelt står under NATO’s beskyttelse samt i EU-landet Finland. Det skriver magasinet Foreign Policy i artiklen, ”Trump Hands Putin a Win at First NATO Meeting”.

De baltiske allierede er ekstremt bekymrede for deres egen fremtid. De ser den russiske trussel som eksistentiel, det er et spørgsmål om overlevelse, og de lever med truslen hver eneste dag

“Trumps bemærkninger er så langt fra det, disse lande havde brug for,” lyder det eksempelvis fra Derek Chollet, tidligere Pentagon medarbejder, der nu arbejder for the German Marshall Fund of the United States:

“Disse allierede er ekstremt bekymrede for deres egen fremtid. De ser den russiske trussel som eksistentiel, det er et spørgsmål om overlevelse, og de lever med truslen hver eneste dag,” siger han til magasinet.

Så vinderen er …. Putin

Jorge Benitez, NATO-ekspert ved the Atlantic Council kalder Trumps opførsel for “en definitiv sejr for Putin”:

“Trump’s behavior at this NATO meeting in Brussels is a definitive win for Putin … It just increases a lot of the doubts and fears and concerns our allies have had.”

Set I lyset af de to møder ser den amerikanske præsidents hjemlige bekymringer og de igangværende undersøgelser, der netop handler om Trump-kampagnens forhold til Rusland, nærmest profetiske ud. De undersøgelser fortsætter med fuld damp under kedlerne i de kommende uger.

Hvis du bliver klogere og godt oplyst af at læse Annegrethes artikler og gerne vil være med til at betale hendes løn på POV – der nemlig ikke endnu kan lønne sine journalister – så kan du donere til hendes arbejde både som chefredaktør og som USA-korrespondent via hendes personlige Mobile Pay: 93 85 05 85.

Topillustration:Flickr.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top