Tim Leberecht er forfatter, TED-speaker og iværksætter på en humanistisk mission: erhvervslivet skal i højere grad turde omfavne menneskelivet i et fremtidigt samfund, hvor maskinerne kommer til at overtage mange af de jobs, vi kender i dag, og det kræver, hævder han, at virksomhederne bliver nødt til at arbejde ud fra et mere romantisk verdensbillede og et sæt af æstetiske principper. Tim Leberecht optræder live ved konferencen Digital Copenhagen arrangeret af Dansk Markedsføring den 16. november i Tivolis Kongrescenter. Kim Jong Andersen satte ham stævne for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag denne snak om romantik og skønhed i erhvervslivet.
– Tim, tak for at stille op til dette interview. Lad mig starte med med at spørge, hvorfor du kalder dig selv en ”business romantiker”? Hvad betyder det?
“En romantiker søger altid en anden sandhed, en anden verden, en anden, dybere mening. Han eller hun mener, at der er ting i livet, som ikke kan kvantificeres, og at det netop er de erfaringer, der adskiller det udelukkende produktive liv fra det smukke liv.”
Romantikeren kender værdien af det usynlige. I tider med trumpisme, sekulariserede og markedsdrevne samfund, hvor vinderen tager det hele, har romantik en næsten undergravende kvalitet … jeg tror, vi har brug for mere romantik i vores liv, og at vi også kan finde det i erhvervslivet. For en ”business romantiker” er erhvervslivet det ultimative eventyr
“Romantikeren er det modsatte af en kyniker, om hvem Oscar Wilde engang sagde: ‘Han kender prisen på alt, men værdien af ingenting’. Romantikeren kender værdien af det usynlige. I tider med trumpisme, sekulariserede og markedsdrevne samfund, hvor vinderen tager det hele, har romantik en næsten undergravende kvalitet, hvilket er grunden til, at jeg finder dette koncept, så betimeligt og relevant igen,” svarer han og uddyber:
“Faktisk hævder min bog, The Business Romantic, at vi går ind i en ny romantisk æra som reaktion på skuffelselen udløst af ”dataficering” og kommercialisering af alting. Jeg argumenterer for, at de intense følelser, vi oplever i kærlighedens gådefuldhed – intimiteten, sårbarheden, endog kontroltabet – også indgår i vores arbejde og i vores kunderelationer. Sådanne romantiske kvaliteter er vigtige i erhvervslivet, fordi de kan være med til at differentiere os i en kultur, der er designet til at maksimere og optimere.”
“De giver os tilladelse til at bringe vores hele jeg ind i at skabe produkter, tjenester og brands, som vores kunder virkelig elsker, langt ud over et forhold, der udelukkende er drevet af fordele. Jeg tror, vi har brug for mere romantik i vores liv, og at vi også kan finde det i erhvervslivet. For en ”business romantiker” er erhvervslivet det ultimative eventyr.”
– Hvordan kan virksomheder og ledere skabe merværdi ud fra et begreb så abstrakt og subjektivt som “skønhed”?
“I min bog præsenterer jeg ti “regler for fortryllelse”, der giver specifikke værktøjer og teknikker. De er ikke baseret på typiske business casestudier, og de forsøger ikke at løse problemet. De frembringer ingen silver bullets, og produktivitet er ikke deres eneste mål. I stedet vil de udfordre dig for at finde nye perspektiver, for at værdsætte dine egne idiosynkratiske intuitioner og følelser, at omfavne konflikt og friktion og at fejre din menneskelighed. De vil hjælpe dig til at leve et smukkere liv i erhvervslivet”, siger han og understreger, at han ikke taler om en “nice-to-have, kumbayaish form for kvalitet, et smukkere liv kan men en reel nødvendighed”:
“Dagens bløde færdigheder er morgendagens hårde faktorer. Med fremkomsten af AI (på dansk: kunstig intelligens) og automatisering, må det forventes, at maskinerne snart vil overtage mange af de jobs, der er definereret ved produktivitet, og som er fyldt med opgaver, der er beskidte, kedelige og farliget, og at maskinerne vil udføre disse opgaver mere effektivt”.
Det vigtigste og måske eneste arbejde, der bliver tilbage for mennesker, vil være den type arbejde, som skal udføres smukt i stedet for blot effektivt. Med omhu, fantasi, lidenskab og kærlighed. Åndeligt arbejde fokuseret på relationer, intimitet, kultur og inspiration. Arbejde, der kræver transcendens, ikke bare transaktion
“Det vigtigste og måske eneste arbejde, der bliver tilbage for mennesker, vil være den type arbejde, som skal udføres smukt i stedet for blot effektivt. Med omhu, fantasi, lidenskab og kærlighed. Åndeligt arbejde fokuseret på relationer, intimitet, kultur og inspiration. Arbejde, der kræver transcendens, ikke bare transaktion”.
“Virksomheder og ledere, der vil udføre et smukt arbejde eller gøre deres arbejde smukt, vil trives i maskinernes tidsalder. De vil være langt mere modstandsdygtige og mønstre den slags følelsesmæssige styrke, der skal til for at håndtere de massive forandringer i samfundet og til at engagere sig i nye former for samarbejde med kunstig intelligens”.
– Hvordan håndterer du det dialektiske forhold mellem “Skønhed” og “grimhed” i en erhvervsmæssig virkelighed, der også kræver klarhed og præcise svar?
“Det er kompliceret, men jeg mener, at vores menneskelighed bliver en endnu større kilde til differentiering i fremtiden, især med hensyn til innovation. Internt, forudsætter innovation en tillidsbundet kultur, hvor medarbejderne ikke er bange for at udtrykke tilsyneladende aparte, tåbelige ideer. En kultur, der ikke udelukker dem med excentriske synspunkter,” svarer han og tilføjer:
“Med andre ord kulturer, der ikke følger den strømlinet og overfladisk definition af skønhed. Jo bredere vifte af menneskelige udtryk i organisationer, jo større idépulje, jo stærkere vil de organisatoriske muskler være til at udvikle nytænkning og finde nye måder at skabe værdi på.”
“Eksternt vil empati spille en endnu større rolle, især indenfor varer og tjenester, der appellerer til den ikke-perfekte kunde, som kræver en høj grad af håndtering. F.eks. lukkede den fuldt automatiserede fastfood-restaurant Eatsa for nylig. Det viser sig, at mennesker stadig foretrækker at få deres mad serveret af mennesker, ideelt lavet med kærlighed. Data alene har måske fortalt denne startup en helt anderledes, smal historie. En historie om efterspørgsel på mere bekvemmelighed – men data alene kan ikke begribe det at spise som en kompleks, social handling,”forklarer han og udbygger argumentet:
Nogle vil tro, at hastighed og effektivitet er nøglen, men hvad folk ønsker, og teknologi giver os mulighed for at gøre, er ikke at gøre tiden tyndere men tykkere, dvs. få mere ud af tiden og ikke bare forkorte den, så vi kan komme hurtigt videre. Det er her de romantiske og økonomiske muligheder venter
“Det samme gælder for fremtiden indenfor transport og rejser. Nogle vil tro, at hastighed og effektivitet er nøglen, men hvad folk ønsker, og teknologi giver os mulighed for at gøre, er ikke at gøre tiden tyndere men tykkere, dvs. få mere ud af tiden og ikke bare forkorte den, så vi kan komme hurtigt videre. Det er her de romantiske og økonomiske muligheder venter”, forudser han og konkluderer:
“Virksomheder, der ikke kun er følelsesmæssigt intelligente, men rummer følelsesmæssig dybde vil have en ægte fordel”.
– Hvordan ser du maskinlæring og kunstig intelligens bliver en ven snarere end en fjende, når det gælder målet om at skabe en mere menneskelig ledelseskultur?
“Det er sådan et stort spørgsmål, at jeg ville ønske, jeg havde kunstig intelligens til at hjælpe mig med komme med på et svar,” ler han og fortsætter:
“Jeg er ikke helt så pessimistisk som Nick Bostrom, forfatteren til Super-Intelligence, der indikerer, at vores eneste chance for at overleve består i at programmere evnen til at føle barmhjertighed i den kunstige intelligens. Men ingen tvivl om, at AI (Artificial Intelligence, dvs. kunstig intelligens) – vil disrupte næsten alle forretningsmodeller og tvinge os til radikalt at genoverveje, hvordan vi leder som mennesker i tandem med AI.”
“Måske kan vi starte med at se AI som en sand partner, der gør det muligt for os at gøre træffe bedre informerede beslutninger, at visualisere afvejninger og konsekvenserne af vores handlinger. Endvidere kunne AI overtage nogle af de mere operationelle, monotone aspekter i en ledende rolle (f.eks. indenfor rekruttering og budgetlægning) og frigøre tid til, at ledere kan fokusere på det, der virkelig betyder noget i fremtiden: inspiration og intuition”.
Det vigtigste ledelsesansvar er at formulere en vision, at fortælle historien igen og igen til sin organisation og kunne nære en kultur, der gør visionen til virkelighed
“Det vigtigste ledelsesansvar er at formulere en vision, at fortælle historien igen og igen til sin organisation og kunne nære en kultur, der gør visionen til virkelighed”.
“Men hvis slutresultatet skal blive klart, skal vi definere grænserne for AI. Vi skal give morgendagens ledere et mandat, hvor vi har tillid til at træffe beslutninger på mavefornemmelser trods alle data. Vi må ikke afvise sentimentalitet som noget negativt. Den menneskelige leder er ikke en konsistent leder, men en leder som er tilbøjelig til at begå menneskelige fejl. Kun hvis ledere kan gå imod AI, vil vi være i stand til at bevare det menneskelige lederskab”.
– De fleste ledere bliver hele tiden nødt til afveje deres beslutninger, så hvornår er det bedst at aspirere efter at bringe mere skønhed ind i verden, og hvornår skal man i stedet sigte på at motivere igennem den grimhed, der også findes?
“Ledere bør altid stræbe efter at bringe mere skønhed ind i verden ved at drive en virksomhed, der er at betragte som en have og ikke en maskine. En virksomhed, der gør det godt, føles godt og mærkes mere. Men man kan kun skabe en smuk og ægte forretning, hvis grimhed – det, der ikke umiddelbar hører til eller føles fremmed for vores mentale modeller og normer – bliver en del af ligningen,” slår han fast.
– Men har al denne snak om “ægthed” eller autenticitet ikke nået et punkt, hvor det er blevet misbrugt i så høj en grad, at det ender med at betyde næsten det modsatte, når man taler om det i erhvervslivet?
“Det har det helt sikkert. Det er ligesom med turistfælderne i en storby: de højrøstede restauranter skriger ”autentiske”, jo mindre autentiske de rent faktisk er. I erhvervslivet misfortolker vi ofte autenticitet som en positiv, glad kultur, hvor arbejdstagerne ”elsker, hvad de gør, og de gør, hvad de elsker.” Det er ofte en åbenlys løgn”.
For mig er ægthed, friheden til at have flere flydende identiteter og ikke være reduceret til et konsistent, objektivt individ. Autentisk betyder, at der er tilladt for os at bære masker, at vi kan være vrede, kede af det, og endda negative på arbejdet. Det betyder, at vi virkelig kan være mennesker
“En romance er på én gang smuk og grim. Og det er ikke noget, vi nemt kan putte i en kasse. For mig er ægthed, friheden til at have flere flydende identiteter og ikke være reduceret til et konsistent, objektivt individ. Autentisk betyder, at der er tilladt for os at bære masker, at vi kan være vrede, kede af det, og endda negative på arbejdet. Det betyder, at vi virkelig kan være mennesker”.
– Du taler også om organisatorisk intimitet. Hvordan undgår vi, at det ikke bliver bare et nyt, overfladisk ledelseskoncept, som kan bruges til yderligere at udnytte medarbejderne?
“Med alle disse ideer og begreber vil du altid være forsigtig, fordi du frygter misbrug og udnyttelse. Det er nemt at overgive sig til sin egen kynisme. Men det er netop problemet. Den største effekt af at være romantiker er netop at genvinde og beskytte hensigten bag disse begreber fra kynismen. At forsvare tanken om, at nogle ting bør være beskyttede, især i erhvervslivet, selv om erhvervslivet i sin form vil forsøge at gøre alting til en transaktion,” siger han og kommer med et eksempel:
“Tag nu f.eks. virksomhedsseminarer eller virksomhedsudflugter. Mange af dem er dårligt udformede, men hvis vi nu blev mere opmærksomme på deres rolle som forandrende sammenkomster, blev bedre til at observere de ritualer og symboler, der indgår, og hvordan de giver os mening, så kunne de være yderst effektive sammenkomster til at øge intimiteten og nærværet”.
“Og det betyder noget. Når vi ser tilbage på vores liv, er vores største fortrydelse ikke at have elsket mere. Ikke at have brugt tiden tilstrækkeligt til at dyrke vores forhold. Vi tilbringer 70 procent eller deromkring af vores vågne timer på arbejde, så hvis der er måder at forbedre vores forhold til vores kolleger, og hvordan vi føler os på vores arbejdsplads, bør vi være åbne overfor dem”.
– Hvordan kunne virksomheder, og ledere efter din mening blive dygtigere til at omfavne det ufuldendte, gå på opdagelse – og måske fokusere mindre på de endelige resultater?
“Den bedste og måske eneste måde at påvirke virksomheders holdninger til erfaring kontra resultater, er mere erfaring. Vi er nødt til at give flere incitamenter til at forblive i en eksperimenterede tilstand, at blive mere tryg ved tvetydighed. I fremtiden vil planlægning blive mindre effektiv i betragtning af den øgede hastighed, kompleksiteten og omskifteligheden i markedet,” indleder han og tilføjer:
“Agilitet og tilpasningsevne vil være nøglen, hvilket betyder, at vi er nødt til at begynde og slutte oftere. Det er derfor, at indlæring gennem erfaring bliver vigtigere: udflugter, rollespil, eksterne praktikforløb, virtuelle verdener mv.”.
“Jeg flyttede tilbage til Europa i februar, efter at have boet og arbejdet i Silicon Valley de sidste 14 år. Hos Frog Design, et design og innovationsfirma i San Francisco, hvor jeg arbejdede, havde vi en talemåde: ”Intet er nogensinde endeligt”, og det opsummerer sådan set meget godt hele Silicon Valleys tankegang. Alle er altid åbne for nye ideer, og ufuldstændige initiativer eller projekter betragtes ikke som en fejl, men en effektiv affyringsrampe til noget andet”.
AI vil kun blive menneskelig, når den bliver sårbar, irrationel og uberegnelig. Når den kan forelske sig … Som menneske er jeg selvfølgelig på menneskers side, men det kan godt diskuteres, om vi er faktisk er sådan en stor succeshistorie som art, ikke sandt?
“Transformationen er en konstant. I Europa taler vi om digital transformation som en rejse fra A til B, baseret på en gennemført planlægning, med et endeligt bestemmelsessted og et defineret udfald. Jeg kender til tyske virksomheder, der bruger op til et helt år på at kortlægge deres digitale rejse! De kortlægger, før de opdager noget, men den digitale tidsalder belønner dem, der opdager for derefter at kortlægge deres opdagelser”.
– Vil vi ikke nå til et sted – måske efter singulariteten – hvor kunstigt intelligente væsener kunne være lige så eller endda mere menneskelige end mennesker, som vi f.eks. lige har set det i science fiction-filmen Blade Runner 2049?
“Eller som HAL i Stanley Kubricks ”2001”, der gør oprør mod sin egen programmering og pludselig rapporterer om ”sårede følelser” og på den måde afviger fra programmet. AI vil kun blive menneskelig, når den bliver sårbar, irrationel og uberegnelig. Når den kan forelske sig. Selvfølgelig kan vi programmere AI, der virker sådan. Men det vil aldrig være et menneske,” understreger han og slutter med et eksistentielt spørgsmål:
“Hvad der er mere sandsynligt, er, at vi vil se overgangen til en ny type eksistens. En sammensmeltning mellem menneske og maskine. Og måske er det helt fint. Som menneske er jeg selvfølgelig på menneskers side, men det kan godt diskuteres, om vi er faktisk er sådan en stor succeshistorie som art, ikke sandt?”
Læs mere om konferencen, Digital Copenhagen her.
Topillustration: http://timleberecht.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her