Mexico er vred og fejrer frihed og ære med trods

af

Mexico fejrer to vigtige nationale dage fredag og lørdag i denne uge. Det er traditionelt en stor begivenhed, men nu er der kommet ekstra patos over festlighederne. Mexico er nemlig ved at miste tålmodigheden med Trumps USA. Man føler sig provokeret, og det giver sig udslag både politisk og på gaden. Anne M. Sørensen rapporterer fra disse dages “Viva México”.

MEXICO CITY – Ethvert barn i Mexico kender historien om præsten Miguel Hidalgo, der 15. september 1810 kimede med kirkeklokken fra Dolores kirke i delstaten Guanajuato, mens han ud over byens plads råbte ”Viva México”.

Således begyndte angiveligt den mexicanske uafhængighedskrig, og selv om de fleste detaljer i legenden næppe tåler at komme under lup, fejres ”El Grito” – råbet – som årets absolut vigtigste nationaldag med den samme ceremoni hvert eneste år over hele landet.

Det er den aften, mexicanerne samles på pladserne rundt omkring i landet iført deres stiveste puds og venter på, at klokken skal blive 23, så de kan høre hyldesten til den frihed, de aldrig har taget for givet.

Præsidentens stemme var fastere, da han råbte navnene på de seks kadetter, der døde for fædrelandet. Kommentatorerne er skarpere i mælet omkring Mexicos uafhængighed. Stemningen er anderledes, fordi Mexico er vred

Kun to dage tidligere, nemlig onsdag, markerede det officielle Mexico også 170 årsdagen for sine seks børnehelte om hvem historien fortæller, at de som unge kadetter døde i kampen for at forsvare militærbasen Chapultepec i Mexico By mod invaderende amerikanske styrker.

Én af de unge kastede sig endog fra et tårn, svøbt i det mexicanske flag. Deres martyrium forhindrede dog ikke, at USA ved samme lejlighed indlemmede halvdelen af Mexico i De Forenede Stater.

Mexico er vred og tirret

De to markeringer af Mexicos frihed og ære finder sted hvert år, men der er unægteligt meget mere patos over forestillingerne i år. Taxaerne satte flag i bilruderne tidligere denne gang. Præsidentens stemme var fastere, da han råbte navnene på de seks kadetter, der døde for fædrelandet. Kommentatorerne er skarpere i mælet omkring Mexicos uafhængighed. Stemningen er anderledes – Mexico er vred.

I det gennemført høflige Mexico er tonen nemlig vigtig. Man kan sådan set sige alt muligt, så længe man holder en ordentlig tone

Måske er det rigtigere at sige, at Mexico er tirret. Tirret af USA’s præsident, Donald Trumps, uforskammede tweets mod mexicanske migranter. Tirret af hans anklager om, at frihandelsaftalen kun er kommet Mexico til gode. Tirret af præsidentens trusler om at smide hundredtusindvis af unge mexicanere tilbage til Mexico og ødelægge deres drømme. Ja, bare tirret af en nabo, der efter mexicanernes mening opfører sig som et hysterisk pattebarn og sætter al god tone over styr.

MERE POV
Fængsling af journalister er en sikkerhedstrussel imod os

I det gennemført høflige Mexico er tonen nemlig vigtig. Man kan sådan set sige alt muligt, så længe man holder en ordentlig tone. Gør man ikke det, mister man omgående respekten fra sine omgivelser. Netop derfor så Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, aldeles perpleks ud, da han mødte Trump i virkeligheden.<

Der er valg til næste år. Lur mig om uafhængighedsdagen ikke vil blive brugt til at tage temperaturen på den mexicanske folkestemning

Med til almindelig høflighed hører også, at man udtrykker medfølelse, når allierede går gennem hårde tider. Mexico stod klar med både bekymring og tilbud om hjælp, da stormen Harvey rasede gennem Texas. Officielt sagde Trump ikke ét trøstende ord, da Mexico sidste uge blev offer for et større jordskælv.

Mistillid til den store nabo

Mexicos bundfæstede mistillid til sin store nabo mod nord er aldrig forsvundet, højst midlertidigt overvundet, når det har været nødvendigt. Og det har i moderne tider været nødvendigt for forholdet mellem to lande, der arbejder så intenst sammen som Mexico og USA. Faktisk er der ingen andre lande, der har så mange aftaler som de to om blandt andet grænsen, narkobekæmpelse, migration og terror.

Set fra Mexicos synspunkt har man lavet USA’s beskidte arbejde, både hvad angår migranter og narkobekæmpelse. På USA’s opfordring har Mexico stoppet hundredtusindvis af mellemamerikanske migranter, der krydsede mexicansk territorium på vej mod USA. I narkokrigen er det mexicanere, der dør i hobetal, fordi forbruget i USA er umætteligt. Hvad angår terrorbekæmpelse er USA ilde stillet uden de mexicanske dørvagter ved grænsen.

Men Mexico er som sagt et høfligt land og vil gå meget langt for at beholde et ordentligt forhold til USA. Det er bestemt også i Mexicos egen interesse. Men der kan komme et tidspunkt, hvor den mexicanske regering bliver tvunget af stemmetallene til at miste tålmodigheden.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

Der er valg til næste år. Lur mig om uafhængighedsdagen ikke vil blive brugt til at tage temperaturen på den mexicanske folkestemning.

Her er en video fra sidste års festligheder:

Foto: Pixabay

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Anne M. Sørensen

Anne M. Sørensen er født i København, men tilbragte sin ungdom i hhv. Ringe, Silkeborg, Viborg og endelig Århus, hvor hun først dimitterede fra Handelshøjskolen (EA) med fagene engelsk og spansk og siden fra Journalisthøjskolen. Latinamerika fik hun i blodet allerede da hun efter gymnasiet drog til Mexico med sin rygsæk. Med uforandret kærlighed til Mexico og lidt bedre spanskkundskaber kom hun tilbage et par år senere og arbejdede på et rejsebureau i Mexico City. Derpå flyttede hun til New York.
I 1988 blev Anne ansat på Politikens Kulturredaktion, men hoppede snart videre til Udlandsredaktionen, som hun har været tilknyttet siden med Latinamerika som område, herunder 4 års udstationering i Mexico. Hun var desuden så svineheldig at vinde et ét-årigt John S. Knight fellowship på Stanford University og et ophold på Georgetown University. For ni år siden valgte Anne at flytte til Chile med sin chilenske mand og sammen købte de en vinmark og byggede et hotel, som de begge driver. Hun arbejder dog stadig som Politikens Latinamerikakorrespondent. Anne har skrevet biografien ”Fidel” og ”Turen går til Mexico” (med Claes Amundsen). Medforfatter til bogen JFK.

Seneste indlæg fra

CPH PIX: Custody

SLACK-CHAT – På falderebet nåede POV’s udsendte Emilie Kellberg (EK), Sebastian Cordes
Gå til Top