Bjarke Larsen: Man kan godt opdrage børn uden at skælde ud

af

DEBAT – Børn oplever det at få skældud som lige så slemt som at blive slået. Og forskning viser, at omfattende skældud sætter spor i hjernen og påvirker børns psyke negativt. Alligevel er skældud en helt almindelig – og accepteret – måde at opdrage børn på. Det er på tide at ændre det. For man kan godt opdrage sine børn uden at skælde ud, skriver Bjarke Larsen, der fortæller om aktuel forskning i emnet.

Tre ud af fire børn mellem fire og seks år bliver mindst en gang om ugen skældt ud af deres forældre. Det viser en undersøgelse, Psykiatrifonden lavede i 2015. Det samme gælder for hver fjerde teenager. Erik Sigsgaard, der har været børneforsker i årtier og har skrevet bogen ”Om børn og unges nej”, er ikke i tvivl om, at skældud – defineret ved, at forældre kritiserer barnet med høj stemmeføring – er lige så skadeligt som at uddele lussinger og andre former for fysisk afstraffelse.

Det er 50 år siden, det blev ulovligt at slå børn i skolen, og det er 20 år siden, at det blev forbudt at slå børn i hjemmet. Er tiden ikke kommet til at tage næste skridt: at finde andre måder at opdrage vores børn på end ved at skælde ud?

For det kan man godt – og vi kan i hvert fald skælde meget mindre ud, end vi gør i dag, hvor også hvert fjerde børnehavebarn ”tit” oplever at blive skældt ud af de voksne. Og det fortsætter i skolen.

I et debatindlæg i Politiken berettede en vred forælder f.eks. om, at ”min søn fortæller hver dag om skideballer, der har væltet ham og ødelagt hans skoledag”, og om ”lærere, der med den psykiske vold, som skældud er, piller ham ned i stedet for at bygge ham op”. Faren spurgte: ”Hvorfor må staten krænke mit barn?”

Det er der selvfølgelig et gran af sandhed i: Vil vi ikke alle sammen gerne have vores vilje, og vil vi ikke alle sammen gerne slippe så let som muligt om ved en sur pligt? Men det er kun en del af sandheden

Det er det, man kalder et rigtig godt spørgsmål. Men vi bør også stille det til os selv som forældre, for børn oplever det at få skældud som ”at blive slået med stemmen”, som Erik Sigsgaard har formuleret det.

Det handler om synet på børnene

Grunden til, at vi som forældre skælder ud, handler i høj grad om, hvordan vi ser på vores børn og unge. Det er helt almindeligt at høre sætninger som ”hun vil bare have sin vilje”; ”jeg ved, at han kan – han gider bare ikke gøre en indsats”; ”hun tror, hun kan sno mig om sin lillefinger”; ”han prøver at manipulere med os” – og meget mere i samme boldgade.

Det er der selvfølgelig et gran af sandhed i: Vil vi ikke alle sammen gerne have vores vilje, og vil vi ikke alle sammen gerne slippe så let som muligt om ved en sur pligt? Men det er kun en del af sandheden. For det er en større del af sandheden, at børn gerne vil samarbejde og finde løsninger, både barnet og den voksne er tilfredse med.

Ingen – og da slet ikke et mindre barn, der er dybt afhængigt af sine forældre – synes, det er sjovt at få sin vilje, hvis det indebærer masser af skæld ud, vrede og en stemning i hjemmet, der jævnligt er anstrengt og dårlig.

Børn gør det godt, hvis de kan

Derfor skal vi lære i stedet for som grundholdning at tro på, at ”børn gør det godt, hvis de kan”. Det mener den amerikanske psykolog Ross W. Greene, der har udgivet bogen ”Opdragelse uden skældud”. Han beskriver sin grundholdning i denne video på YouTube:

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Med ”hvis de kan” mener han to ting. Den første og mest indlysende er, at de voksnes forventninger til, hvad barnet kan, skal være realistisk og svare til barnets alder og evner. Den anden er, at de voksne skal give barnet muligheden for at forklare og begrunde, hvorfor det ønsker et eller andet, eller hvorfor det ikke vil gøre et eller andet, den voksne ønsker.

På tilsvarende vis skal den voksne begrunde, hvorfor han/hun ikke vil opfylde barnets ønske (i hvert fald ikke i den form, det er fremsat), eller hvorfor den voksne synes, barnet skal gøre noget bestemt.

Lyder det lidt langhåret og 70’er-hippieagtigt? Som en sikker metode til at give slip og lade børnene bestemme alt, uden at der skal sættes rammer for dem? Det er det ikke. Tværtimod

Der skal kort sagt være en dialog mellem de to parter – og Ross Greenes påstand er, at det så er muligt at finde frem til en løsning, der tilfredsstiller både barnet og den voksne. Det er en påstand han baserer på mange års erfaring som både psykolog med egen praksis og som underviser af forældre, lærere, socialpædagoger og andre, der arbejder med børn.

Jo, der SKAL sættes grænser

Lyder det lidt langhåret og 70’er-hippieagtigt? Som en sikker metode til at give slip og lade børnene bestemme alt, uden at der skal sættes rammer for dem? Det er det ikke. Tværtimod. Ross Greene mener helt entydigt, at børn skal opdrages og at der skal sættes rammer, de kan udfolde sig inden for.

Hans mange års erfaring har bare lært ham, at det bedst opnås gennem dialog og forhandling og ikke ved diktat og skældud. Dette partnerskab sikrer, at børnene bliver hørt og samtidig lærer at lytte til andre. De lærer empati. Og som forælder mister man ikke autoritet ved at lytte til sine børn. Tværtimod.

Lyder det tidkrævende og besværligt? Det kan det godt være – i begyndelsen. For begge parter skal pludselig til at lære en ny måde at løse konflikter på. Men det er Ross Greenes erfaring, at det hurtigt bliver en tidsbesparende metode, for konflikter er både tidskrævende og psykisk opslidende på alle parter. Og der skal bagefter bruges tid og kræfter på at genskabe tillid og god stemning.

Når man taler med sine børn, lærer man dem at løse konflikter gennem dialog. Foto: MaxPixel.freegreatpicture.com

Samtidig lærer man også børnene nogle vigtige kompetencer, som samfundet i dén grad efterspørger: At løse konflikter gennem dialog og at finde løsninger, der fungerer for alle i en gruppe.

Psykisk vold påvirker hjernen

Ny forskning viser, at psykisk vold direkte sætter sig negative spor i hjernen, og altså påvirker børn langt mere fundamentalt, end vi hidtil har troet og. Psykisk vold er i denne sammenhæng det, børn oplever, når de bliver skældt ud uden at vide hvorfor, når de bliver verbalt misbrugt og psykisk pillet ned af voksne.

Samfundet høster, hvad det sår, når det kommer til den måde, vi behandler vores børn på, og det er sindssygt og selvødelæggende for et samfund ikke at tage sig godt nok af deres børn, for de er det samfunds fremtid

Martin Teicher, der er professor i psykiatri på Harvard Medical School med ekspertise i neurovidenskab, har forsket i mishandling af børn, og hans forskning har påvist, at psykisk vold påvirker børns nervebaner i hjernen. Det går blandt andet ud over deres sprogcenter og følelsesmæssige reaktion på det, der bliver sagt til dem. Psykisk vold giver altså alvorlige, varige mén hos børn.

MERE POV
Genbrug med japansk grundighed

På den baggrund stiller Martin Teicher sig undrede over for, at man som samfund ikke går hele vejen for at forbedre børnenes vilkår:

”Samfundet høster, hvad det sår, når det kommer til den måde, vi behandler vores børn på, og det er sindssygt og selvødelæggende for et samfund ikke at tage sig godt nok af deres børn, for de er det samfunds fremtid, ” som han siger til Kristeligt Dagblad i et interview fra juni 2017.

Et samfundsmæssigt ansvar

Det er på tide, at vi som samfund igen kigger på børns vilkår og opdragelse i lyset af den nye forskning og anerkender psykisk vold som det det er: vold. Skadelig vold, der former vores børn og kommende samfundsborgere negativt, og som ikke engang har en god effekt i opdragelsesøjemed.

Selvom barnet ikke oplever skældud inde bag hjemmets fire vægge, kan de som beskrevet møde ind til en dag fyldt med skældud og psykisk vold i institutioner og skoler. Det er altså ikke nok at løfte pegefingeren over for mor og far. Vi skal også se på, hvad vi som samfund skal ændre.

Læs mere om alternativerne her

Erik Sigsgaard fortæller i et godt interview i Politiken, hvad man kan gøre i stedet for at skælde ud.
Også Ross W. Greene er blevet interviewet af Politiken og fortæller her om tankerne bag sin pædagogik.

Læs mere om bogen ”Opdragelse uden skældud” her.

Erik Sigsgaard har udgivet bogen ”Skæld mindre ud”, hvor han beskriver en del af den videnskabelige forskning om skadevirkningerne af at skælde ud, og bogen ”Om børn og unges nej”.

Ross W. Greene udviklede oprindeligt sin metode i forhold til adfærdsvanskelige og udfordrede børn (hvoraf de fleste havde en eller flere diagnoser). Det beskrev han i bøgerne ”Det eksplosive barn” og ”Fortabt i skolen”.

Disclaimer: Ross W. Greenes bøger udgives i Danmark på Bjarke Larsens eget forlag, Forlaget Pressto.

Topillustration: Pinterest – Goodhousekeeping.com

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Bjarke Larsen

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste indlæg fra

Gå til Top