Se hvad vi fandt, da vi skraldede i nat

af

I nat havde jeg en stor øjenåbnende oplevelse. Som alle der interesserer sig for etik, klima, miljø, bæredygtighed, fødevarer, cirkulær økonomi og madspild vil interessere sig for at høre om.

En oplevelse, man ikke kan få af at høre på nok så mange eksperter. Sådan som vi har gjort det, i Det Etiske Råd, hvor vi i år (mit sidste år) satte fokus på blandt andet etik og fødevarer.

I nat tog jeg på tur med en erfaren skralder. En tidligere soldat, som har styr på rekognoscering og er iført militærbukser, pandelampe og gummihandsker. Sådan en type, der siger: ”30 sekunder. Klar!”. Og slukker motor og lys, inden vi nærmer os et mål. Hvorefter vi så lister os ind på målet. Som er skraldespandene. Jeg var iført gummistøvler, armybukser og bevæbnet med Ikea-poser. Ingen ville – med andre ord – nogensinde gætte, at vi to skraldere engang i begyndelsen af 1990erne mødtes i PH-lampernes skær og blev venner på Dagbladet Politikens Litteraturredaktion.

I bilen, som til sidst var fyldt til randen (jeg måtte sidde med den sidste pose på skødet), talte vi om, at flere mennesker burde komme mere ud med pandelamperne og hente gratis mad. Også af økonomiske årsager. Dem, der intet har, kan hente mad sådan her efter lukketid. Og vi talte om, at vi jo er nogle gamle røvhuller, der sådan set har råd til at købe vores mad. Men vi er forargede.

Så vi er her vel som research. Og som en form for klimaaktivisktisk protestaktion. Jeg tager somme tider med ud, fordi jeg vil vide, om det virkelig – stadig – står så galt til med madspild i Danmark.

img_2059

Her på billedet ses udbyttet fra en times tur. Til ikke-aflåste, ikke indespærrede, ikke ulovlige skraldespande. Dette her er hvad der smides ud. Og det er blot fra det allerøverste lag. Fra en times arbejde i skraldespandene. Det er vildt.

Efter alt hvad vi ved om klimabelastende fødevarer og overbefolkningskrise og klimakrise. Så smider vi bare det her ud. Det er mere end vildt. Det er forargeligt.

På en time fandt vi bjerge af brugbar mad, som ikke fejlede noget, men som var smidt i affaldscontainere klar til afhentning og forbrænding (begge dele også klimabelastende). Meget af det var over dato, men som bekendt, er datomærkning jo bare vejledende og mange fødevarer er udmærkede efter sidste salgsdato. Andet var bare smidt ud, fordi det må have været til overs på hylden. Eller fordi der var en smule snavs på etiketten – som også kan være kommet på i skraldespanden.

Jeg så i hvert fald 300 pakker lurpak-smør i sølvfarvede pakker. 500 pakker gær. Massevis af intakte img_2076pakker danske æbler pakket i ubrudt plast – ingen af æblerne fejlede noget – men måske var de for julerøde for nytårssortimentet? Der var kassevis af friske røde snackpebere, alt for mange til at vi kunne slæbe dem med os. Der var rugbrød nok til at bespise en hær. Nogle kasser med pølser og pizzaer i plast, som vi ikke tog med. Der var appelsiner og citroner – og der var så mange, at jeg kunne vælge mellem øko og konventionelle. Det kunne jeg også med meget andet. Mælk. Yoghurt.

Så var der chips, slik og Bugles. Masser af flødeboller, der ikke var over udløbsdato. Friske hindbær (flotte). Dåsecroissanter. Tomater i kassevis – både cherry, bøftomater og økotomater (nu laver jeg tomatsuppe til fryseren og til nabolaget). Der var økologiske krydderurter – både timian og mynte og dem tog jeg med mig. Poser med frisk spinat. Flere slags ost. Masser af radiser, helt friske. Økologiske agurker. Bananer og kiwier – her kunne jeg også vælge øko. Ananas, som vi spiste til morgenmad sammen med bananerne og hindbærrene. Der var roser i spandevis. Og så var der potteplanter (orkideer, ikke med på billedet, alt kunne ikke være der).

img_2079
Gratis tomatsuppe af skraldede indgredienser

Der var noget, jeg havde på min huskeseddel i forvejen: Vaskepulver. Her en stor Biotex til hvid vask – uden en skramme. Masser af øko rodfrugter. Broccoli. Kål. Og masser af ler, til de frøbomber, jeg sommetider laver med børn på havekursus. Vi fandt også masser af afkølet fisk og kød (stadig koldt). Dåser. Masser af morgenbrød. Masser af colaer (ikke med på billedet). Piskefløde nok til at lave så meget is, at vi kunne åbne en isbod ved vejen (vi tog kun lidt).

Og min ven – og ja, vi kan godt afsløre, at det er Jesper 69 Green, fortalte om dage, hvor der er masser af øl, masser af kaffebønner, masser af stearinlys, servietter og endda vin.

Lad mig understrege: Vi tog kun en lille smule med os af alt det, vi så i nat. I fire-fem forskellige supermarkeders ikke-aflåste containere. Der var noget overalt. Der var gode ting smidt ud, alle steder vi kiggede. NB. Vi efterlod selvfølgelig ikke rod eller andre spor.

Hvordan er vi endt her? Hvor vi producerer mad og ting for at smide mad og ting ud. Hvor vi har glemt, hvad meningen er. Meningen med det hele.

En bonde producerer de fineste økologiske pastinakker. De sås og passes og plejes. Der ordnes ukrudt. De høstes. De pakkes. De køres. De sættes på plads. De køles. De er fine. De bliver ikke solgt lige den dag. De er stadig fine. Der ryddes op. Fordi det hele kører i et højt gear, og der er nye varer på vej, som er blevet høstet og kørt og kølet. Og de fine pastinakker smides ud i skraldespanden bag ved butikken.

img_2054
Bordet set fra den anden ende – så meget mad, så meget spild

Alles arbejde har været forgæves. Moder Jord har stillet sin muld til rådighed uden nytte. Der har været klimabelastning fra kørsel, pakning i plast og nedkøling. Men til ingen nytte. Og her taler vi endda om en pakke lokale danske økologiske pastinakker.

Tænk på alle de konventionelle importerede varer, der er fløjet hertil – eller kørt hertil fra Spanien, som tomaterne vi fandt – blot for at blive smidt ud. Belastningen er enorm.

Det her går ikke.

Vi bliver nødt til at finde på en ny måde. Vi er nødt til at respektere Moder Jord. Fødevarerne, der kommer fra jorden. De andre varer. Vi må ikke smide ting ud, der duer. Der må være en anden måde.

FOTO: Signe Wenneberg

Husk: Vi skribenter på platformen POV har valgt ikke at genere jer læsere med reklamer, larm, bannere, pop-up og betalingsmure. Til gengæld håber vi på læsernes frivillige økonomiske støtte til det videre arbejde. Støt Signe Wenneberg på Mobile Pay nummer 21435463.

PS. Foredrag om klimaaktivisme? Jesper Green og Signe Wenneberg kommer gerne ud og deler erfaringer.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg - Mobilepay 21435463
Signe Wenneberg er medstifter af POV og fungerer som kreativ redaktør og praktisk gris i Danmark, da de to andre stiftere bor i USA.
SW er freelance foredragsholder, journalist og rådgiver i bæredygtighed. Er prisvindende forfatter og skriver cirka en bog om året. Den næste handler om høns! Se bogliste på www.signewenneberg.dk
POV FORRETNINGSMODEL: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere, som har lyst til at honorere et indlæg med et lille beløb. Sådan slipper læserne for betalingsmure, grimme pop-op-annoncer og gyselige bannere. Signe Wenneberg er taknemmelig på forhånd for donationer til det fortsatte redaktionelle arbejde. Mobilepay nummer 21435463. Tak!

Seneste indlæg fra

Gå til Top