MADfilm – det skal du se på CPH:DOX

af

I al beskedenhed er jeg landets ukronede madfilmnørd nummer et. Det skaber altid en vis spænding lige op til offentliggørelsen af årets program for CPH:DOX. Nu er det endelig landet, og 16. marts starter ti dages festival med dokumentarer, events, debatter, fest og ballade. Jeg glæder mig, for fem dokumentarer handler om vigtige politiske, kulturelle, etiske og økonomiske aspekter af det at spise og drikke. Så læs med, hvis du er til eftertanke, forundring, finurligheder og forargelse på det store lærred.

Bare lige for at sætte rammen. Jeg er tosset med madfilm. Siden jeg så fødevaresystemgyseren Food, Inc. til CPH:DOX i 2010, har jeg været begejstret for, hvad filmmediet kan gøre for de mange komplekse budskaber og fakta om de problemer og følgevirkninger, der er forbundet med at spise uden omtanke.

I 2011 rejste jeg til USA for at teste New York Food Film Festivals format: Taste what you see on screen. Ovenpå den totalsanseoplevelse af lyd, lys, duft, smag og følelser overtalte jeg min medstifter i mad+medier til at samarbejde med New York Food Film Festival om CPH Food Film Lab i 2013.

Her viste vi 10 madfilm og -dokumentarer matchet med mad og vin. Samme år iscenesatte vi for CPH:DOX verdenspremieren på dokumentaren Seeds of Time med en biodivers spiselig optakt med efterfølgende debat, og overrakte sammen med kompetente jurymedlemmer mad+medier-prisen til en vinder i kategorien Mad på Film og Tv. Jeg kan ganske enkelt ikke få nok.

Men nok om min indgang, nu til de fem film CPH:DOX har på programmet.

Sure druer


Kan du lide en vaskeægte svindelhistorie og et godt glas vin, så er filmen Sour Grapes et godt bud. Vinbutikken i Stengade, Magnus & Søn, åbner den nye vinkælder og inviterer indenfor til vinsmagning og dokumentar om “århundredets vinsvindel i et ekstremt underholdende set-up”.

Vi morer os desværre gerne, når ekspertvældet snydes, som da McDonalds forklædte deres råvarer i gourmetklæder i Los Angeles eller Lidls ditto-stunt i Stockholm. Madanmeldere, journalister og bloggere blev forført af fancy kokkenavne og glamourøse omgivelser og snydt. At lade sig snyde og forføre af indpakning fremfor indhold er Sour Grapes tema, og filmen portrætterer en branche med opportunist-vin-investorer med mange millioner på spil, i falsk vin.

Sour Grapes x Wine finder sted 18. marts kl. 19.00 i Magnus & Søns vinbutik i Stengade. Der er almindelige visninger 20. marts i Nordisk Film Palads og 25. marts i Nordisk Film Falkoner. Billetter kan du købe via Facebook, og mere information om filmen finder du her.

Planternes magi

Med mit professionelle engagement som kommunikatør hos Haver til Maver på Krogerup Avlsgaard er jeg stærkt forudindtaget. Selvfølgelig glæder jeg mig til genfinde mit link til naturen via det store lærred. Filmen Wild Plants dyrker dyrkning og menneskets relation til planter, og hvem ellers end Søren Ejlersen, stifter af Aarstiderne og Haver til Maver, til at sætte det hele ind i en aktuel ramme til den efterfølgende debat med mad?

Lige nu er vi lidt udfordret på friske grøntsager fra den danske muld, så mon ikke det bliver noget fermenteret? Filmen vises i Empire Bio og rykker efter visningen over til naboen BRUS, byens måske landets mest spændende ølhus med bryggeri, bar og restaurant.

Wild Plants x Aarstiderne & BRUS finder sted 19. marts kl. 12.30 i Empire & BRUS, og der er almindelig visning i VesterVovVov 25. marts. Billetter købes via Facebook, og mere om filmen får du her.

Slavechokolade – aldrig mere?

Børnearbejde, slavearbejde, elendige arbejdsforhold og underbetaling. Chocoholics og andre værdigt chokolade-trængende forfølges for evigt af seriøse genovervejelser ved køb af billig chokolade, når først linjen med oplysning om den reelle værdikæde i gængs chokoladeproduktion er krydset. Herhjemme satte journalist Miki Mistrati i 2010 gang i chokoladedebatten med dokumentaren Lyssky Chokolade.

I ny og næ dukker rædselsartiklerne igen op i medierne om de horrible forhold hos kakaobønnerne. Så går de store producenter i crisis management-træning for at levere en tarvelig version af undskyld og love kunderne bod og bedring. Producenterne kan dog varme sig ved tanken om, at en egentlig krise aldrig opstår, så længe forbrugernes betalingsvillighed vejer tungere end forargelsen. De grufulde oplysninger forsvinder bekvemt pist væk ved næste chokoladerus.

I dokumentaren The Chocolate Case inddrager en gruppe idealistiske hollandske journalister sig selv i fortællingen om etikken og iværksætter eget chokoladebrand.

Instruktøren Benthe Forrer gæster visningen i Cinemateket til en Q&A og byder på smagsprøver på chokoladen Tony’s Chocolate Case, som han nu selv producerer. Det sker 25. marts kl. 12.30 i Cinemateket. Derudover er der visninger 19. marts i Nordisk Film Palads og 22. marts i Grand Teatret. Find billetter her og mere information her.

Hun plukker østers

Kampai hilser de japanske kvinder og skåler for dagens fangst af østers. I filmen Ama-San får du et helt særligt og fint indblik i de japanske kvindernes arbejde og liv omkring østers. Se den japanske bedstemor sidde der på kanten af båden i våddragt og kyse for kort tid efter at hoppe i havet og plukke østers.

Det er den portugisiske instruktør Cláudia Varejaos, der fortæller om et stykke, for mig, ukendt japansk madkultur. I 2000 år har kvinder dykket og plukket i havet ved den japanske halvø Ise. Igen åbner bryggeriet BRUS efter visningen og serverer øller og østers fra husets fabelagtige restaurant Spontan.

Ama-San x BRUS x Spontan finder sted 18. marts kl. 15.00 i Empire Bio. Almindelige visninger foregår 23.  marts i Grand Teatret og 26. marts i Gloria Biograf. Køb dine billetter via Facebook og læs mere om filmen her.

Gode GMO

Debatten om GMO bringes aldrig til hvile. Heldigvis. I dokumentaren Food Evolution får de, der mener, at løsningen på at kunne brødføde verden ligger i genmodificerede fødevarer, taletid. Det er altid spændende med synspunkter og argumenter fra modpolen til de politisk korrekte holdninger, og det bliver forfriskende at se, hvordan en maddokumentar, der ikke følger den klassiske streng, er skåret.

Den Oscar-nominerede instruktør Scott Hamilton Kennedy deltager i visningen og debatterer bagefter med publikum og klimaaktivist Mark Lynas. CPH:DOX kalder selv filmen en sand debatskaber. Jeg håber, at de får ret.

Food Evolution x debat finder sted 21. marts kl. 18.30 på Kunsthal Charlottenborg. Den vises også 23. marts i Nordisk Film Palads og 25. marts i Empire. Find billetter her, og læs mere om filmen hos CPH:DOX her. 

Sulten efter mere?

Synes du lige som jeg, at programmet for CPH:DOX sagtens kunne bære flere film end fem, så kan du heldigvis selv gå på opdagelse på the worldwideweb. Her er min liste over fem gode madfilmsvandingshuller.

1. Perennial Plate. Tag med ægteparret Mirra Fine og Daniel Klein på deres madverdensturné, hvor de deler oplevelserne i korte, flotte og oplagte film. Nogle hurtige og heftige som Mexico ovenfor, andre langsomme og grundigt fortællende. Sådan kan du så sidde derhjemme i badekarret og blive klogere og mere sulten på boliviansk, indisk, japansk, italiensk og mange andre landes madkultur.

2. Chef’s Table på Netflix. Vanvittigt smukke og gode portrætter af talentfulde kokke. Særligt afsnittet med den tostjernede Michelinkok Dominique Crenn er bevægende. Det egentlige portræt af kvinden Lara Gilmore bag manden Massimo Bottura (der med restauranten Osteria Francescana overtog tronen som verdens bedste restaurant efter NOMA) og deres kærlighedshistorie er også værd at se.

3. Food for Talk. Danske samtalefilm om GMO. Forskere interviewes af kokken Henrik Boserup, der sammen med producer Mette Hvid og forsker Inga Christensen Bach stiller sig kritisk overfor fordele og ulemper ved genmodificerede afgrøder. Se dem her.

4. MAD. Hvert år, næsten, mødes toppen af poppen indenfor gastronomi i København til MADsymposium til samtaler, foredrag og workshops om, hvor gastronomien skal hen. René Redzepi er medstifter af organisationen, der har gjort mange af symposiets foredrag tilgængelige her.

5. Munchies
Ser du bort fra det barnlige overforbrug af bandeord i et mandsdomineret univers, så er der stadig spændende madhistorier at hente i videofilmene. Tjek det ud her ved at scrolle ned på siden efter videoerne.

Topillustration fra arrangementet.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Marie Sainabou Jeng

Marie Sainabou Jeng, 36 år, madkommunikatør.
Jeg har en stor interesse for de strukturelle rammer, der betinger, hvem der spiser, hvad der spises, hvor og hvornår og i hvilken sammenhæng. Jeg er nysgerrig på globale og nationale initiativer og tendenser på området og deler gerne min begejstring.
Jeg arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb og agiterer for en madkultur, hvor smageglæde, kogekendskab og sunde bæredygtige måltider er centralt. Det glade madbudskab udbreder jeg gerne i tide og utide og rådgiver mine kunder og underviser mine elever i samme. Er ordet fødevarer egentlig ikke svært distanceret? Det handler jo om MAD.
Jeg er forelsket i min Søren, elsker popcorn og danser helst til discofunk.
----------------------------------------------
Jeg har uddannet mig i ernæring og sundhed på Suhr’s og i Food Policy På City University of London.
I dag arbejder jeg som selvstændig pr- og kommunikationsrådgiver i en hjertedrevet virksomhed med speciale i mad. Her er vi så privilegerede at størstedelen af vores kunder arbejder ud fra samme udgangspunkt.
I 2010 iværksatte jeg og Rasmus Holmgård Madbloggersymposium, den første store samling af madbloggere i Danmark. Det blev til stiftelsen af mad+medier i 2011, et netværk for 900 danske madkommunikatører. Her har vi givet den gas med et utal af faglige og sociale møder med fokus på etik og ansvarlighed i den evigt foranderlige madkommunikationsbranche, bl.a. ved at uddele mad+medier-prisen.
I foråret 2015 blev jeg højskolelærer på Suhrs Højskole, hvor jeg leder hovedfaget madkommunikation.
Jeg har skrevet som fast madanmelder for Dagbladet Information i 3,5 år, og glæder mig til at skrive videre på tråden af tanker og refleksioner om at være en bevidst spiser.

Seneste indlæg fra

At have eller ikke have

Malene Lei Raben sprunget ind som stedfortrædende haveperson denne uge, hvor Signe Wenneberg
Gå til Top