Et hovedproblem i hele diskussionen om stress er den manglende accept af problemet på mange niveauer i samfundet. Der er brug for øget lovgivning, ikke mindst i form af krav til arbejdsgiverne, hvis vi for alvor skal have gjort noget ved de stigende stressproblemer. Det fastslår en af Danmarks førende stresseksperter, fhv. overlæge Bo Netterstrøm.
Men inden han kommer med forslag til en række konkrete initiativer, der efter hans mening kan mindske problemet, gennemgår Bo Netterstrøm, hvad stress er, hvordan den påvirker kroppen og hvad vi hver især kan gøre for at mindske risikoen for at gå ned med stress.
Hvad er stress?
Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Oprindeligt brugte man det i den teknologiske litteratur om en påvirkning eller belastning, man kunne være udsat for.
I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på følgende definition (som bl.a. bruges i min bog ”Stress og Arbejde”, Hans Reitzels forlag 2014): “Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende”.
Her er altså tale om en interaktion mellem omgivelser og individ samtidig med, at den belastning, der indgår i definitionen, har en sådan størrelse, at den har konsekvenser for individets velbefindende.
I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i organismen (kroppen) – det vil sige effekten af en påvirkning. Rent fysisk er stresstilstanden kendetegnet ved at det såkaldte sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Desuden sker der en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i katabol (nedbrydende) retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket. I starten stimuleres det, senere nedsættes dets effektivitet.
Allermest stressede er imidlertid personer uden for arbejdsmarkedet såsom arbejdsløse og førtidspensionister.
Stress giver en række forskellige uspecifikke symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske. Der kan være tale om fysiske symptomer som mavesmerter, trykken for brystet og svimmelhed, psykiske som irritabilitet, hukommelses- og koncentrationsbesvær og adfærdsmæssige såsom øget indtag af stimulanser.
Ikke en sygdom, men en reaktion på en belastning
Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Om belastningen eller stresstilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden:
- Belastningens styrke og varighed.
- Hvorledes belastningen opleves og vurderes af den stressramte.
- Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stressramte.
- Hvordan den stressramte håndterer belastningen (coping).
- Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer, belastningen medfører.
- Sygdomsfølsomhed hos den stressede.
Hvor mange danskere er stressede?
Forekomsten af stress i befolkningen beskrives på basis af selvrapporterede oplysninger, da man ikke har objektive mål for stress. Ofte er der anvendt simple spørgsmål om i hvor høj grad man føler stress. I de seneste år har man anvendt stressskalaer, der dog også måler vanskeligheder i livet og derfor giver andre resultater som f.eks. stor stressforekomst hos meget unge og de ældre.
En undersøgelse fra 2016 viste, at oplevelsen af stress var markant mere udtalt blandt personer med dårligt socialt netværk.
I 2016 angav 12-16 procent af erhvervsaktive i Danmark i en stor undersøgelse at være stressede en stor del af eller hele tiden. Det anslås, at 2-4 procent af den erhvervsaktive befolkning på et givet tidspunkt er sygemeldt eller på anden vis har en udtalt funktionsnedsættelse på grund af stress. Det er især ansatte inden for fag med ansvar for andre borgere, der er stressede, og det er en udvikling, der er sket gennem de sidste tredive år.
Allermest stressede er imidlertid personer uden for arbejdsmarkedet såsom arbejdsløse og førtidspensionister. De nyeste undersøgelser viser at unge kvinder i stigende grad rapporter stress. Tidligere var især akkordarbejdere og andre med få frihedsgrader i arbejdet de mest stressede.
Flere kvinder end mænd angav ofte at være stressede. Når det drejer sig om svær stress, der medfører sygemelding, er kvinder klart overrepræsenterede.
Der var klar sammenhæng mellem livsstil og stress, idet oplevelsen af ofte at være stresset var mest udtalt blandt personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner såsom højt alkohol- og tobaksforbrug. Endvidere var oplevelsen af stress markant mere udtalt blandt personer med dårligt socialt netværk.
Hvilke typer belastninger kan resultere i stress?
Belastningen (stressoren) kan være både fysisk, biologisk og psykisk.
Fysiske belastninger kan f.eks. være traumer, kulde, varme og støj.
Stress ved biologiske påvirkninger ses f.eks. ved infektioner.
Psykiske belastninger kan være
- kvantitative som f.eks. store arbejdsmængder
- kognitive som f.eks. krav om at huske meget
- emotionelle som f.eks. oplevelse af dødsfald og krænkelser
Både belastningens varighed og dens styrke er afgørende for, om belastningen medfører stress.
Hvad afgør, hvordan man bliver påvirket af en belastning?
Oplevelsen af belastningen og vurderingen af dens ”farlighed” afhænger af personlige og miljøbestemte ressourcer. Vurdering af belastningens karakter er også afgørende for, hvorledes håndteringen (coping) gribes an og den deraf følgende stresstilstand.
Høje krav i arbejdet opleves således ikke så belastende, hvis man f.eks. har opbakning og mulighed for indflydelse.
Personlige ressourcer i form af arv, køn, alder og personlighed har også betydning for, hvordan vi fysisk reagerer på en belastning.
Alderen spiller en rolle på to måder. Dels fordi yngres stressreaktioner hurtigere normaliseres. Dels fordi man bliver mere erfaren med alderen, og oplevelsen af belastningens ”farlighed” netop påvirkes af tidligere indhøstede erfaringer fra lignende belastninger.
Mænd og kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt, og symptomer opstået som følge af belastning er ligeledes ofte forskellige for mænd og kvinder.
Også personligheden har stor betydning for, hvorledes vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. Nogle reagerer voldsomt på en belastning, som andre tager ganske roligt.
Ressourcer, man kan trække på fra andre, øger muligheden for effektiv håndtering af stress, men har, ligesom de personlige, også indflydelse på, hvordan vi oplever de stressudløsende belastninger. Høje krav i arbejdet opleves således ikke så belastende, hvis man f.eks. har opbakning og mulighed for indflydelse. Det samme sker, hvis man oplever høj grad af meningsfuldhed og forudsigelighed i arbejdet. Da vil oplevelsen af belastning som følge af stor arbejdsmængde ikke føles så belastende.
Er disse træk ikke tilstede i tilstrækkeligt omfang, vil de altså i stedet for virke som belastninger.
Hvornår bliver stress til fare for helbredet?
De fysiologiske reaktioner er hensigtsmæssige i et kort tidsperspektiv (timer), således at man bliver i stand til at yde sit yderste. Evolutionen har på denne måde gearet pattedyr, herunder mennesket, til at kunne mobilisere energi og mentalt beredskab til at kunne håndtere farer og skaffe sig føde. Men hvis man bliver udsat for belastningen i længere tid, eller hvis belastningen meget stor, så øges risikoen for stressbetinget sygdom.
En copingstrategi, der rettes mod stressens årsager, er oftest mere succesfuld end en strategi, der er rettet mod symptomerne.
Hjertet og blodtrykket bliver påvirket af stressbetinget belastning med risiko for udvikling af blodprop i hjerte og hjerne på længere sigt. Personer med anlæg for at få angst og depression øger også deres risiko for at udløse depression eller angst ved stress. Desuden forværres mange sygdomme ved stress – for eksempel sukkersyge, smertetilstande eller allergiske sygdomme så som astma.
Individuel håndtering af stress (coping)
Håndteringen af stresstilstanden kaldes også for coping eller mestring.
Coping er de mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner, der har til formål at forebygge, mildne eller afbøde en stresstilstand. Coping-begrebet er værdineutralt, det vil sige man kan cope positivt eller negativt, med succes eller med fiasko.
Coping kan antage mange former – og man taler derfor om forskellige copingstrategier. En strategis succes afhænger af, i hvor høj grad det lykkes at nedsætte belastningen og/eller øge de miljøbestemte ressourcer. Derfor er en copingstrategi, der rettes mod stressens årsager, oftest mere succesfuld end en strategi, der er rettet mod symptomerne.
Hvis arbejdet fylder for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje at finde et andet job.
Hvis copingstrategien ikke er i stand til at nedsætte stressniveauet, vil resultatet over tid blive øget risiko for udvikling af symptomer og sygdom.
Selve behandlingen af stresstilstanden skal rette sig mod de stressudløsende årsager- altså belastningerne. Samtaler hos læge eller psykolog hjælper ofte, men det er også vigtigt at bruge sine nærmeste til at få sat ord på og finde ud af hvordan belastningen skal tackles.
For den enkelte og dennes sociale netværk er følgende forhold vigtige som led i forebyggelse af en alvorlig stresstilstand :
- At have kendskab til symptomer på stress
- At kende årsager stress
- At ændre belastningerne
- At modtage hjælp fra og lytte til pårørende og kolleger
- At planlægge sin tid
- At prioritere sine opgaver
- At holde sig i form
- At sige ”pyt” til småting
Sådan forebygger man stress på arbejdspladsen
Individet:
- Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt
- Vær fagligt klædt på til opgaverne
- Prioriter dine opgaver
- Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede
- Lær at sige fra
- Lad andre hjælpe til
- Lær dine kolleger at kende, og brug dem
- Brug din leder og kolleger som støtte
- Hold pauser
- Fokuser på det, du nåede
Virksomheden:
- Lav en stresspolitik som led i personalepolitikken
- Giv medarbejderne indflydelse på, hvorledes arbejdet skal gøres
- Giv den enkelte mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt
- Lav funktionsbeskrivelse for den enkelte
- Gør arbejdet meningsfuldt
- Informer om hvad der skal ske fremover
- Sørg for at rammer for socialt samvær er i orden
- Prioriter at tonen på arbejdspladsen er god
- Lav regler mod mobning
- Klæd lederne på til ledelse
Forebyggende råd til arbejdslivet
Planlæg og strukturer
Det nedsætter risikoen for stress, hvis man har et mål med sine aktiviteter. Lav derfor en plan for, hvad der skal nås karrieremæssigt inden for de næste år. Læg også en plan for og prioriter, hvad der skal nås den næste uge og måned og sørg for, at planen er realistisk med plads til det uforudsete. Jo mere der kan skrives ind i en kalender, jo mindre behøver man at tænke på det.
Udfør det du kan og lad andre klare resten
Vær sikker på at du har den nødvendige faglige viden og støtte, før du kaster dig over en ny opgave. Sig fra, hvis nye opgaver ikke indgår i dit tidsskema, og hvis de ikke har højere prioritet end dem, du er i gang med. Ellers må andre udføre dem. Tænk på det du nåede og planlæg, hvordan du når det, der ikke blev tid til.
Brug kolleger og leder
Plej dit sociale netværk også på arbejdspladsen. Kolleger kan også bruges til at støtte dig og at læsse af på. Sørg for, at du kan tale med din nærmeste leder om, hvordan du udfører dit arbejde, så du når det, der forventes. Hvis arbejdet fylder for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje at finde et andet job.
Man må lovgivningsmæssigt stille større og mere specifikke krav til virksomhederne.
Det er vigtigt at holde pauser og få gearet ned nogle gange i dagens løb. Brug pauserne med dine kolleger til at snakke om andre fornøjelige ting end arbejde.
Forebyggende råd til virksomheden
Stresspolitikken er krumtappen
Medarbejderne skal føle, at de har indflydelse på deres arbejdsforhold. At de udvikler sig, og at det er rart at gå på arbejde hver dag. Derfor er udvikling af en stresspolitik, som de ansatte føler medejerskab af, vigtig for at forebygge stress.
Denne politik skal indeholde anvisninger på, hvordan virksomheden definerer og håndterer stress, samt hvorledes forebyggelsen foregår.
Rolleklarhed og mening
Hver medarbejder skal have en helt klar fornemmelse af, hvad der forventes af hende eller ham og samtidig vide, hvad de øvriges funktion er. Forudsigelighed i form af relevant information i god tid nedsætter stressniveauet. Det giver også mening i dagligdagen og er med til at udvikle den enkelte.
Socialt samvær
Rammerne for at være sammen i pauser skal være i orden. Omgangstonen bør gennemgå et eftersyn. Hvordan taler vi til hinanden? Og er vi sikre på, at der ikke er nogen, der bliver mobbet?
Ledelse
Det er vigtigt, at den enkelte leder føler sig fagligt klædt på til sine ledelsesopgaver, er uddannet til konfliktløsning og til at se, når en medarbejder trænger til støtte enten fagligt eller personligt. Lederen skal skabe trygge rammer for de ansatte og sørge for, at alt går retfærdigt til. Lederen skal være helt klar i den forventningsafstemning, der løbende skal foregå mellem ledelsen og den enkelte medarbejder vedrørende arbejdsopgaver.
Samfundet
På trods af at vi i arbejdsmiljølovgivningen i Danmark har præciseret, at virksomhederne har ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, er stressforekomsten blandt erhvervsaktive stigende. De samfundsmæssige økonomiske omkostninger i form af produktionstab og udgifter til dagpenge og sundhedsvæsen beløber sig til mere end 10 milliarder kr. årligt, hvortil kommer den nedsatte effektivitet, stress giver anledning til.
Det er ikke muligt at give et kvalificeret bud på, hvad den høje stressforekomst hos grupper uden for arbejdsmarkedet koster samfundet.
Lovgivning
Man må derfor forvente politiske tiltag til at få vendt denne udvikling: Det vil sige, at man lovgivningsmæssigt må stille større og mere specifikke krav til virksomhederne. I dag har man krav om arbejdspladsvurdering (APV), hvor virksomheder skal redegøre for det psykiske arbejdsmiljø. Men APV’erne bliver foretaget yderst forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Der er derfor brug for en ensartet gennemskuelig måde at foretage denne vurdering på. En fremgangsmåde, hvor ikke bare tilsynsmyndigheden, Arbejdstilsynet, men også offentligheden kan se, hvad status er i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og hvad virksomheden agter at gøre for at forbedre dette.
De redskaber, virksomheden skal anvende, bør være designet til hver enkelt branche, så der fokuseres på de områder, der erfaringsmæssigt giver problemer. I sundhedssektoren vil det f.eks. ofte være interpersonelle relationer, der giver problemer, medens det i byggebranchen vil være sikkerhedsmæssige forhold.
Desuden bør der være et lovkrav om, at virksomheden skal udarbejde en politik på området – en stresspolitik – og at denne konfirmeres i samarbejdsudvalgene.
For ti år siden udkom en rapport fra Familie- og arbejdslivskommisionen. I denne rapport blev beskrevet en række tiltag til, hvordan dagligdagen kunne gøres lettere for danskerne. Hovedparten af disse forslag er stadig aktuelle og burde indgå i de politiske drøftelser af stressproblematikken. Der var f.eks. forslag om etablering af kommunal rådgivning på stressområdet for blot at nævne et eksempel.
Mennesker uden for arbejdsmarkedet
De mest stressede grupper er som nævnt mennesker uden for arbejdsmarkedet. Deres stress hidrører ofte fra problemer med helbredet og den usikkerhed, økonomiske vanskeligheder medfører. For at nedsætte disse gruppers stressniveau bør der eksempelvis prioriteres mere differentieret fra sundhedsvæsenets side, så der bruges mere tid og ressourcer på disse borgeres helbredsproblemer.
Desuden vil en forenkling og mere gennemskuelighed i arbejdsløshedstiltagene og dagpengesystemet virke forebyggende. I dag bliver arbejdsløse og potentielle førtidspensionister udsat for meningsløs kontrol og dårlig sagsbehandling. Endelig vil en regulering af det økonomiske grundlag for mere marginaliserede grupper til et mere anstændigt niveau have effekt. For disse grupper handler det om tryghed.
Se til Sverige
Et hovedproblem i hele diskussionen om stress er den manglende accept af problemet på mange niveauer i samfundet. Så længe vi ikke erkender at stress er en naturlig del af vores liv, men ved længerevarende belastninger medfører nedsat funktionsniveau, psykiske belastningstilstande og fysiske sygdomme, er det vanskeligt at knække kurven. Der forestår derfor en pædagogisk opgave i at få denne erkendelse implementeret. At det kan lade sig gøre vidner den stramning, man i Sverige har foretaget på området rent lovgivningsmæssigt i 2015, om.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her