Løkke til Trump: snup en bid dansk grøn realisme

af

Under statsbesøget torsdag var Løkkes mest direkte politiske budskab til Trump, at Danmark kan hjælpe USA med at sænke energiregningen og skabe jobs. Grønne jobs vel og mærke. Men vil Trump lytte? Hans indenrigspolitiske handlinger på miljøområdet peger i en noget anden retning, skriver Kristin Parello-Plesner.

WASHINGTON D.C – I torsdags mødte statsminister Lars Løkke Rasmussen USA’s præsident, Donald Trump, som blot den fjerde europæiske statsleder i rækken. Mødet var en succes, hvis man skal tolke Trumps signaler. Han og statsministeren gav hinanden er ordentligt klask af et håndtryk, og det manglede kun, at de lige havde spyttet i hånden inden. Før håndtrykket tjattede Løkke sågar venskabeligt Trump på skulderen som om de var gamle bonkammerater. Præsidenten mente desuden en masse pæne ting om Løkke og danskerne, som vi skrev i vores reportage fra mødet.

Men næsten endnu mere vigtigt skrev den twitterglade præsident fredag morgen på sit favoritmedie, at han var beæret over at have mødtes med Lars Løkke:

Det var et noget andeledes tweet end de to ad slagsen, Merkel fik med på vejen hjem morgenen efter hendes møde med Trump.

Alt dette på trods af, at Løkke ikke nødvendigvis havde Trumps favorittemaer med i tasken. På mødet blev der bl.a. talt om nødvendigheden af NATO, EU, frihandel og grøn omstilling. Altså områder præsidenten har gjort meget ud af at betvivle enten relevansen eller nødvendigheden af – også selv om han har været meget stille om EU efter sin første hyldest til Brexit og slet skjulte trusler om, at NATO-samarbejdets musketered ikke nødvendigvis ville gælde, medmindre alle medlemslandene levede op til deres “kontingentindbetalinger.”

Men når det gælder den grønne omstilling, dvs. klima og miljøpolitik især, har Trump haft succes med sine indledende forsøg på at rundbarbere indsatsen på hjemmefronten.

Blot to dage inden statsministerens besøg underskrev Trump således denne executive order – et præsidentielt dekret om klimapolitikken:

Det skete i USA’s miljøagentur EPA (der svarer til den danske miljøstyrelse i større format), og præsidenten satte hermed et punktum for Obamas klimapolitik og Demokraternes Clean Power Plan, som man kan se mere om her:

Trumps dekret gør nemlig op med de fleste punkter i Obamas plan. Dekretet giver også de amerikanske delstater større frihed til selv at vælge deres energikilder dvs. frie rammer til at udvinde kul og olie. Hvordan dekretet kommer til at påvirke Parisaftalen er endnu uklart.

Ikke desto mindre var klima og miljø et vigtigt punkt på dagsordenen i torsdags. “Vi havde en lang samtale omkring grøn omstilling. Hvor ikke bare præsidenten, men også staben omkring ham lyttede til, hvordan grøn omstilling går hånd i hånd med jobskabelse”, sagde statsministeren efterfølgende på pressemødet.

Han tilføjede, at den danske grønne realisme er drevet af hensyn til global opvarmning og klima, men også pragmatisme. “FN’s bæredygtighedsmål er en forretningsmulighed for de lande, der kender deres besøgstid”, mente Løkke. 

Kineserne har fundet på klima

Dekretet fra Trump er imidlertid i tråd med hans meldinger fra valgkampen i 2016. Her kritiserede Trump nemlig Obamas Clean Power Plan og anklagede den for at optrappe USA’s energiafhængighed og reducere antallet af amerikanske arbejdspladser. I 2012 gik præsidenten (der naturligvis dengang ikke var politiker) så langt som til at kalde klimaforandringerne for et svindelnummer, der er iværksat af kineserne:

Året efter – i december 2013 – kaldte han klimaforandringerne for et hoax – et svindelnummer:

I 2014 gik han et verbalt skridt videre så at sige, og kaldte den globale opvarmning for bullshit – som videnskabsmændene spillede med på:

I 2015 – efter han havde erklæret sit kandidatur gentog han sit overordnede budskab under et besøg hos den konservative radiovært Hugh Hewitt om, at han “ikke troede på menneskeskabt global opvarmning” og at temperaturen måske “nok stiger, men så vil den falde igen senere på naturlig vis”:

Tidligere i 2015 kaldte han præsident Obama for “sindssyg”, fordi denne ville overholde Paris-aftalens klimamål, men i 2016, under en debat mod Hillary Clinton, vendte han imidlertid skuden og benægtede at have kaldt klimaet et fupnummer (han havde også til FOX News kaldt replikken for “en joke.”). Det fik hans kampagnechef, nu seniorrådgiver Kelleyanne Conway, til at gå ud og forklare, at hendes chef troede på den globale opvarmning, men ikke på, at menneskelige aktiviteter har noget med fænomenet at gøre. Udvekslingen med Clinton, hvor Trump ikke taler sandt, kan ses her:

Efter valget er Trump kommet med rodede og selvmodsigende udsagn om klimaet. På den ene side har han valgt klimabenægteren Scott Pruitt til at lede EPA (en mand, der tidligere i sit liv har forsøgt at nedlægge agenturet) og til New York Times sagde han to uger efter valget om Paris-aftalen: “I have an open mind to it. We’re going to look very carefully.” Samtidig erkendte han, at der nok var “en vis forbindelse” mellem “mennesker og klimaforandringer, men at han ikke vidste i hvor høj grad. Han sagde også, at det “kommer an på, hvor meget det kommer til at koste vores erhvervsliv”, og at det “er komplekst. Jeg tvivler på, at vi nogen sinde finder ud af det”. Han sagde også at, den varmeste dag nogensinde var i 1898.

Ifølge amerikanske medier er der dyb splittelse i Trumps nærmeste rådgiverkreds om miljøpolitikken og om Paris-aftalen. Chefstrateg Steve Bannon skulle være tilhænger af at aflyse USA’s deltagelse i aftalen helt, mens den nyansatte rådgiver og First Daughter, Ivanka Trump modsat skulle være tilhænger af at overholde aftalen og også af at gøre klimapolitik til en aktiv del af Trumps regeringsførelse.

Ifølge amerikanske medier er der dyb splittelse i Trumps nærmeste rådgiverkreds om miljøpolitikken og om Paris-aftalen

Det skulle også have været Ivankas fortjeneste, at den tidligere demokratiske vicepræsident og klimaaktivist Al Gore kom på besøg i Trump Tower i New York efter valget var overstået. Udenrigsminister Rex Tillerson menes også at være tilhænger af at overholde aftalen for ikke at skabe nye diplomatiske spændinger mellem USA og supermagtens vestlige allierede.

For ikke at gøre præsidentens konservative base nervøs, har chief of staff Reince Priebus dog flere gange været ude og forsikre om, at præsidenten ikke er ved at blive blød i koderne. F.eks. her:

Spol frem til virkeligheden anno 2017 – på et pressemøde tirsdag i sidste uge, altså to dage før Lars Løkkes besøg, sagde Trumps pressetalsmand, Sean Spicer, bl.a. til CNN, at Trump “ikke tror på et binært valg mellem jobskabelse, økonomisk vækst og omsorg for miljøet.” Set i lyset af, at Trump virkelig har haft den store hammer fremme, da han udformede sit dekret, er virkeligheden nok fortsat den, at Trump har ensidig fokus på jobskabelse, national sikkerhed og energiuafhængighed for USA.

Den gode nyhed fra Danmark til Trump inkluderede nemlig, at danske virksomheder skaber mere end 70.000 jobs i USA også indenfor vedvarende energi.

Med andre ord er det nok tvivlsomt, hvor stort et indtryk den danske grønne realisme har gjort på præsidenten, men ikke desto mindre har Trump afholdt sig fra at tweete beske beskeder om budskabet fra Løkke, hvilket i disse tider i sig selv må betragtes som et lille opmuntrende tegn. Måske han faktisk har hørt lidt efter.

Og hvis han har, skyldes lydhørheden formodentlig det positive budskab om, at Danmark skaber jobs i USA. Den gode nyhed fra Danmark til Trump inkluderede nemlig, at danske virksomheder skaber mere end 70.000 jobs i USA også indenfor vedvarende energi. F.eks. har danske virksomheder som Vestas alene skabt 6000 jobs i Colorado og andre såkaldte cleantech virksomheder som Grundfos, Danfoss og Rockwool skaber tilsammen yderligere flere tusinde job. Det er småt, men godt.

Danske virksomheder kan beholde optimismen

Danske virksomheder der sælger know how og grønne løsninger i USA behøver med andre ord ikke fortvivle – endnu i hvert fald – over Trumps linje, tværtimod. Som et led i Danmarks økonomiske diplomati er der indgået aftaler på både føderalt og delstatsniveau med USA om udviklingen om vindenergi. Desuden har Danmark etableret samarbejdsaftaler for vandløsninger med Californien. Og København har indgået en by-til-by aftale med New York og Washington D.C. på området.

I sidste ende vil markedsefterspørgsel formodentlig forme udviklingen mere end politikken. Det er derfor også tvivlsomt om Trumps dekret på den lange bane vil skabe de mange lovede jobs i kulindustrien, når virkeligheden er, at tiltagende automatisering vil gøre udvindingsindustrierne mere effektive og billigere, for at holde energipriserne nede

Og siden de amerikanske delstater ifølge Trumps nye klima-og miljø dekret fremadrettet kan vælge deres energisammensætning mere uafhængigt af føderale mål, vil man formodentlig nu se en udvikling, hvor demokratisk ledede stater vil vælge at satse på vedvarende energitiltag og blive ved med at skubbe klimadagsordenen, hvorimod republikanske stater, særlig dem som er afhængige af job i kul -og olieindustrien, vil satse på at udvikle der i stedet.

I sidste ende vil markedsefterspørgsel formodentlig forme udviklingen mere end politikken. Det er derfor også tvivlsomt om Trumps dekret på den lange bane vil skabe de mange lovede jobs i kulindustrien, når virkeligheden er, at tiltagende automatisering vil gøre udvindingsindustrierne mere effektive og billigere, for at holde energipriserne nede.

For de danske virksomheder giver det samlede billede altså fortsat grund til optimisme. Handelsaftaler vil som hidtil foregå på lokalt niveau, hvor der er efterspørgsel efter løsninger indenfor vedvarende energi. Dongs energisamarbejde med den nordlige delstat Massachusetts er et godt eksempel på, at der fortsat er håb og behov for Danmark i det amerikanske marked. Med udsigt til at man i Texas – ifølge det amerikanske energiagentur DOE – har potentiale til at skabe 600.000 flere jobs inden 2050 indenfor vindindustrien, er der heller ingen grund til at den danske vindgigant Vestas skulle holde sig tilbage i USA.

Topillustration: Creative Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Kristin Parello-Plesner

Mor, professionel, studerende. Er optaget af internationale forhold, sustainability og Grønland. Blogger om samfund, politik og hverdagsliv. Har base i Washington D.C.

Seneste indlæg fra

Gå til Top