Lokalpatriotisme, Ovenover

af

Lokalpatriotisme

De ville bestille et maleri hos denne maler.
Noget særligt til væggen i stuen
over deres nye sofa,
betrukket med italiensk mikrofiber,
og i tilgift overtrukket med plastik
til beskyttelse mod pletter.

Et maleri, der var egnet til at demonstrere
deres æstetiske lokalpatriotisme. Så de besluttede sig
for en panoramaudsigt over Den Gamle By,
hvor byens vartegn, den gamle bro, ligger.
De besluttede sig for en politisk Photo shoppet udsigt
uden en eneste minaret i syne.

Da kunstneren fortalte dem,
at byerne her ikke bliver retoucheret
med pensler men derimod med granater,
sagde de: Skidt,
blod tørrer alligevel
hurtigere end terpentin.

Ovenover
Schoon lelijk is ook niet mottig.
(Tudegrim er dog ikke mølædt)
Flamsk ordsprog

Jagića gadens svævende haver

hænger oppe på rustne serpentiner,

snoede, slidte sporvognsskinner med deres

sorte, lidt hævede muldvarpegrå bånd.

Meta-enge dækket af kattepis

der gennem dårligt isolerede mansarder

siver direkte ind i befolkningens hjerner.

På etagerne under de bærende konstruktioner:
skorstenene, rørføringen og afløbsinstallationerne.

”God dag”, ”God aften nabo”
I opgangene sidder rotter på hug

på dørmåtter, og i kælderkamrene,

indtil rottefængerne tvangsforflytter dem.

Byen er en levende, pulserende organisme,
en graffitirevy, et ståltrådsspindelvæv,
som de tomme natsporvogne glider henad,
hvori hjemløse gemmer sig for kulden
i stedet for i varme tæpper og senge.

En rød skærm og en kvindestemme annoncerer næste stoppested hen mod morgen,

i stedet for alarmerende angst for kontrolløren –

I stedet for kontrolløren, vognstyrerens tavshed

bagved glasruden indtil ham.

Skinnerne indlejret som en rygrad ramt af uhelbredelig Skoliose

lige under overfladen på byens offentlige transport.
Billetterne, venligst, tak og farvel!
Giv venligst din plads til en der har brug for den!
Kvinden i højttaleren er død.

Hendes stemme i sporvognen er det eneste tilbage.

Hver dag lydhallucinerer den for de udvalgte

fra den ene til den anden ende af byen.
Paranormale aktiviteter er inkluderet
i prisen på alle dag- og natture.
Hvor ville Salvador have været glad for det
Han ville have malet et billede af den kropløse stemme.

Hvilken farve ville stemmen mon have?
Måske en bleg hvid, som vilde ænders stemmer i et gammelt japansk haiku.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Mirko Božić

Mirko Božić er født i 1982 og bor i Mostar. Mirko Božič skriver lyrik, prosa, klummer og essays. Han har bl.a. udgivet samlingerne Sejlads gennem en storm, 2001, og White Nights, 2004. Hans digte er publiceret i adskillige antologier og litterære tidsskrifter i Bosnien-Hercegovina og udlandet. Hans digte er oversat til albansk, polsk og engelsk. Har bl.a. modtaget CEI Fellowship for Writers in Residence 2014 ved den 29. Vilenica Internationale Literaturfestival i Slovenien. Den internationale jury understregede: “Mirko Božić's litterære projekt er en enestående læsning af fædrelandets historie på basis af et usædvanligt personligt materiale fra hans egen familie. Han sammenvæver metaforisk to tragiske begivenheder, tabet af moderen og tabet af fædrelandet og skriver dermed sin ukonventionelle og personlige afmytologisering af førkrigs Bosnien-Hercegovina”.

Seneste indlæg fra

Toppen af guleroden

I december måned blev en progressiv udvekslingsaftale af wastefoods mellem en række københavnske
Gå til Top