Lokalpatriotisme
De ville bestille et maleri hos denne maler.
Noget særligt til væggen i stuen
over deres nye sofa,
betrukket med italiensk mikrofiber,
og i tilgift overtrukket med plastik
til beskyttelse mod pletter.
Et maleri, der var egnet til at demonstrere
deres æstetiske lokalpatriotisme. Så de besluttede sig
for en panoramaudsigt over Den Gamle By,
hvor byens vartegn, den gamle bro, ligger.
De besluttede sig for en politisk Photo shoppet udsigt
uden en eneste minaret i syne.
Da kunstneren fortalte dem,
at byerne her ikke bliver retoucheret
med pensler men derimod med granater,
sagde de: Skidt,
blod tørrer alligevel
hurtigere end terpentin.
Ovenover
Schoon lelijk is ook niet mottig.
(Tudegrim er dog ikke mølædt)
Flamsk ordsprog
Jagića gadens svævende haver
hænger oppe på rustne serpentiner,
snoede, slidte sporvognsskinner med deres
sorte, lidt hævede muldvarpegrå bånd.
Meta-enge dækket af kattepis
der gennem dårligt isolerede mansarder
siver direkte ind i befolkningens hjerner.
På etagerne under de bærende konstruktioner:
skorstenene, rørføringen og afløbsinstallationerne.
”God dag”, ”God aften nabo”
I opgangene sidder rotter på hug
på dørmåtter, og i kælderkamrene,
indtil rottefængerne tvangsforflytter dem.
Byen er en levende, pulserende organisme,
en graffitirevy, et ståltrådsspindelvæv,
som de tomme natsporvogne glider henad,
hvori hjemløse gemmer sig for kulden
i stedet for i varme tæpper og senge.
En rød skærm og en kvindestemme annoncerer næste stoppested hen mod morgen,
i stedet for alarmerende angst for kontrolløren –
I stedet for kontrolløren, vognstyrerens tavshed
bagved glasruden indtil ham.
Skinnerne indlejret som en rygrad ramt af uhelbredelig Skoliose
lige under overfladen på byens offentlige transport.
Billetterne, venligst, tak og farvel!
Giv venligst din plads til en der har brug for den!
Kvinden i højttaleren er død.
Hendes stemme i sporvognen er det eneste tilbage.
Hver dag lydhallucinerer den for de udvalgte
fra den ene til den anden ende af byen.
Paranormale aktiviteter er inkluderet
i prisen på alle dag- og natture.
Hvor ville Salvador have været glad for det
Han ville have malet et billede af den kropløse stemme.
Hvilken farve ville stemmen mon have?
Måske en bleg hvid, som vilde ænders stemmer i et gammelt japansk haiku.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her