Lise Egholm på skolepolitisk mission

af

Når man er blevet kåret til årets leder og har spalteplads til rådighed i Berlingske, så er man en stemme, der bliver lyttet til. Lise Egholms indlæg om muslimske friskoler skal også nok blive læst og delt. Man kan imidlertid kun håbe, at vores lovgivere opdager, at Egholms kritikpunkter er båret af anekdoter og en erklæret politisk agenda, inden de farer i folketingssalen for endnu engang at skærpe regler og tilsyn for de frie skoler.

Lad det være nævnt med det samme. Lise Egholm og jeg står på hver vores side i opfattelsen af, hvilke rammebetingelser, der giver Danmark den bedste grundskole. Den tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole vil næppe tages til indtægt for, at tiden er løbet fra forældrenes grundlovssikrede ret til at vælge alternativer til folkeskolen, men hun mener, at den offentlige støtte til frie skoler bør fjernes.

Det er jeg lodret uenig i. Jeg er overbevist om, at den danske grundskole har haft ualmindelig godt af den mere end 150 år gamle tradition for, at en mangfoldighed af fri- og privatskoler udviklede sig side om side og i konstant samspil med folkeskolen.

Når Lise Egholm giver udtryk for, at al støtte til fri- og privatskoler bør fjernes, og at man i stedet burde bruge ressourcerne på folkeskolen, så er det naturligvis et legitimt synspunkt.

Præmissen, om at man umiddelbart kan hente ressourcer fra de frie grundskoler over i folkeskolen, holder imidlertid kun i et besynderligt parallelunivers, hvor fjernelsen af statsstøtten til frie skoler ikke vil betyde en masseindmeldelse i folkeskolen. Det gør naturligvis ikke synspunktet mindre legitimt, men efterlader indtrykket af at det i højere grad er uvilje mod fri og privatskoler, der ligger til grund end ønsket om at forbedre folkeskolen.

Kvaliteten i folkeskolen vil falde

Som formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, tidligere i et interview på POV International udtrykte det:

”Hvis man afskaffede statsstøtten og gav alle de penge til folkeskolen, ville en stor del af de børn, der i dag går i fri- eller privatskole, stå og banke på døren til den nærmeste folkeskole. For de færreste forældre vil have råd til at betale 70.000 kroner om året for et barns skolegang. Selv med alle pengene, som i dag går til fri- og privatskoler, ville folkeskolen mangle et sted mellem 0,7 og 2 mia. kr. for at kunne løfte opgaven. Så hvis ikke man finder de penge andetsteds, vil kvaliteten i folkeskolen falde med den øvelse”

Lise Egholm er uden tvivl en dygtig skoleleder og besidder derudover en enorm viden om arbejdet med børn fra muslimske familier. Men hun er også på en skolepolitisk mission,  og hendes indlæg skal således læses i den kontekst. Hun er ikke blot en fagperson, der giver et erfaringsbaseret indspark i debatten, men en debattør med en klar og erklæret dagsorden.

Jeg finder det påfaldende heldigt, at alle hendes uheldige erfaringer med muslimske friskoler peger i en og samme retning, nemlig den, som tilfældigvis bedst understøtter hendes fasttømrede holdning om, hvordan vi bedst indretter grundskolen i Danmark.

De uheldige erfaringer

Lad os en for en se på de uheldige erfaringer, som Lise Egholm har gjort sig:

Første observation går på, at det i forbindelse med skoleskift ikke har været muligt at etablere kontakt til de muslimske skoler, som ”afleverede” elever til Egholms skole. Der er ingen grund til at betvivle denne erfaring, men om den er generaliserbar er uklart. Der findes bestemt også muslimske friskoler som gerne tager dialog med folkeskoler eller andre friskoler i forbindelse med skoleskift.

Som tidligere friskoleleder kunne jeg også dele ud af anekdoter om manglende dialog i forbindelse med skoleskift. Alle de uheldige erfaringer, jeg gjorde mig i den forbindelse var med folkeskoler. Men i langt de fleste tilfælde var der en god dialog, og det ville ligge mig meget fjernt at beskylde folkeskolen for at have et generelt problem.

Næste uheldige erfaring handler om, at børnene i mange tilfælde var sendt for tidligt i skole og at man kunne konstatere et meget lavt fagligt niveau ved skoleskift. Igen er der bestemt ingen grund til at betvivle Egholms oplevelser, men man kan altså ikke konkludere, at der skulle være lighedstegn mellem muslimske friskoler og ringe faglighed på den baggrund. Man kan konkludere at Lise Egholm, har oplevet mange fagligt svage elever skifte fra muslimske friskoler til Rådmandsgade Skole.

Så skulle adskillige elever være blevet slået over fingrene på de muslimske friskoler. Igen er der ingen tvivl om, at Lise Egholm har fået det refereret sådan, og det er formodentligt også foregået sådan. Men igen: Kan det bruges til at udbrede noget som helst til at gælde alle muslimske friskoler? Jeg har kendskab til muslimske friskoler, hvor jeg ved, at den slags aldrig ville forekomme, men derfra kan jeg jo heller ikke konkludere, at rap over fingrene aldrig forekommer på andre muslimske friskoler.

Dernæst ligger Lise Egholm inde med ”gentagne og troværdige fortællinger om, at elever, der ikke er dygtige, bliver bedt om at finde en anden skole efter 8. klasse.”

Formålet skulle være at skolerne på den måde opnår bedre resultater ved de afsluttende prøver. Stadig må jeg medgive, at det sandsynligvis og tæt på helt sikkert er forekommet. Og at det er dybt beklageligt. Men belægget for at det skulle være systematisk eller særligt udbredt på muslimske friskoler mangler endnu en gang.

Begejstret Pia Olsen Dyhr

Således kan jeg konstatere, at al den viden, Lise Egholm bidrager med i denne konkrete debat, er af anekdotisk karakter.

Hendes enorme erfaring og ubestridelige kvaliteter som skolemenneske betyder selvfølgelig, at man bør lytte til hende og kigge nærmere på de problemer, som hun skitserer. Men jeg kan godt blive bekymret, hvis politikere skulle finde anledning til at bruge den form for anekdotisk viden til at lovgive om rammebetingelserne for grundskolerne.

Danmarks grundskole har brug for mere mangfoldighed og mindre ensretning.

At det dog netop kunne ske, kunne man godt tænke sig. F.eks. så jeg SF’s formand rose indlægget under en Facebook-deling af Lise Egholms indlæg. Forleden havde de to fremtrædende SF’ere, Halime Oguz og Nanna Bonde, tilsvarende et indlæg, også i Berlingske, hvori der heller ikke udvises stor forståelse for de frie skolers berettigelse.

Jeg er heller ikke blot en fagperson, der blander mig med et erfaringsbaseret indlæg i debatten. Også jeg har en holdning, som jeg klart står ved: Danmarks grundskole har brug for mere mangfoldighed og mindre ensretning. Men de politiske vinde blæser ikke rigtig min vej i disse år. Alt, hvad jeg beder om, er imidlertid, at lovgiverne lader sig oplyse af andet end anekdoter. Hverken mine eller Lise Egholms kan tjene som grundlag for lovgivning, lige meget hvor godt de måtte passe ind i det narrativ, som man i forvejen var tilhænger af.

Minsandten om Lise Egholm ikke også skriver en ting, som jeg er helt og aldeles enig i. Nemlig at folkeskolen er bedre end sit rygte. Rigtig mange folkeskoler gør det fremragende. Men vor veje skilles nok igen, når jeg hævder, at det samme gør sig gældende for muslimske friskoler. De er bedre end deres rygte. Der har været mange og beklagelige sager på en del muslimske friskoler, derom skal der ikke herske tvivl. Hvis Lise Egholm gik på jagt efter positive historier i stedet for blot at se de erfaringer, der bekræfter hendes verdensbillede, er jeg dog helt sikker på, at hun ikke skulle lede længe, før hun havde materiale til et ligeså anekdotisk indlæg med den stik modsatte konklusion.

Topfoto: Eksamen, foto: KF/CC-licensed

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Lars Luplau

Lars Luplau er født i 1972 på den københavnske vestegn.
Skribent, skolemenneske og sprognørd.
Skrev i årene omkring årtusindskiftet for TIPS-bladet om sydamerikansk fodbold. Kom ind i skoleverdenen ved et tilfælde og tabte sit hjerte til arbejdet med unge mennesker. Har i de sidste 12 år arbejdet som lærer og skoleleder. Var i 2009 med til at starte Ryslinge Efterskole.
Fra 2011-2015 i efterskoleforeningens bladudvalg, hvis primære opgave er redaktionel sparring for branchebladet Efterskolen.
Skriver primært om politiske og kulturelle forhold i Brasilien, uddannelsespolitik og sport. Bosat i Odense med sin familie. Har boet flere år i Brasilien og er BA i portugisisk fra Københavns Universitet og Medievidenskab fra SDU. Troede som ung, at han skulle være professionel fodboldspiller og karrieren gik egentlig godt. En enkelt ting manglede dog for at få det store gennembrud: Talent.
Lars tjener primært til livets ophold ved at undervise i linjefaget "Verdensborger" på en efterskole. Derudover arbejder han på to bog-projekter. Kan også bookes til foredrag om sport, politik og kultur i Brasilien. Hvis du synes om, hvad Lars skriver, må du meget gerne dele det. Du kan også give et bidrag til Lars på Mobile Pay 21222329

Seneste indlæg fra

Gå til Top