mm

Solveig Autzen og Michael Martini

Solveig Autzen er oprindelig uddannet sygeplejerske og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har i en årrække arbejdet som sygeplejerske indenfor det offentlige og har beskæftiget sig med ledelse, kvalitetssikring og implementeringsprocesser. Arbejder desuden som freelanceskribent og er blandt andet tilknyttet det digitale magasin Pioner.
Solveig kan findes på Facebook og på LinkedIn.
Hvis du synes om Solveig Autzens arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: +45 22 25 66 57

Michael Martini er cand.psych.aut., ph.d. fra Aarhus Universitet og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Arbejder til daglig som erhvervspsykolog med fokus på emner som ledelsesudvikling, stressforebyggelse og kommunikation. Han nyder at flirte med de kunstneriske og kreative miljøer og bringer gerne både sin psykologfaglighed og kreative interesse i spil som oplægsholder, forfatter og journalist. Har som forfatter senest været med til at udgive Lederens stresshåndbog .
Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra hans hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hans arbejde via Mobile Pay + 45 23 26 60 19 - Michael kan findes på Facebook og LinkedIn. Læs mere om ham her: www.michaelmartini.dk

Se alle skribentens artikler

Leg på jobbet skal tages alvorligt

Leg kan være med til at fremme kreativitet og skabe bedre betingelser for, at vi trives og har et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Ifølge forfatter og coach Arne Nielsson er der brug for at slippe legen løs i en tid, hvor meget handler om performance, resultater og kontrol. Legeforsker Ann Charlotte Thorsted og Mads Bab, direktør i firmaet Gnist, peger også på legens potentiale, men understreger samtidig at leg på jobbet skal ske under de rigtige rammer og forudsætninger, for ellers kan det gøre mere skade end gavn.

“Det giver en super fed effekt. Legen løsner op, giver energi og er med til at folk kan få kastet det fra sig, der måske trykkede dem, inden de kom ind til mødet. Jeg kan mærke, at det er noget, som alle i teamet sætter pris på, at vi gør”.

Ordene kommer fra Kasper Mølgaard, teamleder i Bestseller, en international modekoncern med mere end 15.000 ansatte på verdensplan. Han og hans team har til huse i hovedsædet i Aarhus, og arbejder her med at opbygge og træne medarbejdernes IT-kompetencer.

Han fortæller, at leg er et fast punkt på dagsordenen, når han holder sine ugentlige teammøder.

Det kan for eksempel være i form af det, han kalder “evolutionsleg”. En leg, hvor hver medarbejder kan bevæge sig op og ned af evolutionsstigen fra amøbe til menneske til supermand ved at dyste mod hinanden i sten-saks-papir.

Når man leger, bygger man langt hurtigere et uformelt fællesskab op. Nye folk i teamet skal selvfølgelig lige have tid til at engagere sig i legen, men legen hjælper også de nye medarbejdere til langt hurtigere at smide den etikette, der nogle gange er, når man kommer ind i en virksomhed

Kasper Mølgaard fortæller, at legen er her med til at skabe et særligt rum, hvor medarbejderne kan træde ud af det hierarki og den forretningsprægede omgangsform, der findes i en virksomhed som Bestseller.

”Når man leger, bygger man langt hurtigere et uformelt fællesskab op. Nye folk i teamet skal selvfølgelig lige have tid til at engagere sig i legen, men legen hjælper også de nye medarbejdere til langt hurtigere at smide den etikette, der nogle gange er, når man kommer ind i en virksomhed”, fortæller Kasper Mølgaard.

Leg er et fast element på dagsordenen, når teamleder Kasper Mølgaard fra Bestseller holder sine ugentlige teammøder. Her ses han i tøjgigantens kontorkompleks ved Aarhus Havnefront

Vi skal turde lege
Det kan for mange voksne virke useriøst og som noget unødigt pjat at prioritere leg som et fast punkt på et personalemøde. Men ifølge forfatter og coach Arne Nielsson, så er der mange gode grunde til at sætte leg på dagsorden.

Sammen med psykolog Bjarne Lellek er han aktuel med bogen ”Slip legen løs”, som sætter fokus på legens kraft til at genskabe arbejdsglæde og sikre trivsel på jobbet og derhjemme.

Arne Nielsson peger på, at der er brug for legen i en tid, hvor meget handler om performance, resultater og kontrol. Leg er med til at øge kreativitet og innovation i virksomheden, og det giver i sidste ende en bedre bundlinje og en styrket relation mellem medarbejderne.

Leg kan være alt fra måden jeg siger godmorgen på, til måden jeg fejrer en succes, til hvordan jeg angriber en arbejdsopgave, og til hvordan vi gennemfører et møde

Resultaterne kommer dog ikke af sig selv, mener han. Derfor er det vigtigt at turde udfordre sig selv og blive ved med at træne legen på arbejdspladsen.

“Leg kan være alt fra måden jeg siger godmorgen på, til måden jeg fejrer en succes, til hvordan jeg angriber en arbejdsopgave, og til hvordan vi gennemfører et møde”, siger Arne Nielsson.

Og det er godt for trivslen at lege på jobbet, påpeger legeforsker Ann Charlotte Thorsted, der er leder af Playlab ved Aalborg Universitet.

Tal fra 2016 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at hver syvende dansker føler sig stresset, og arbejdet er den hyppigst angivne årsag til stress. Ifølge Ann Charlotte Thorsted kan leg være med til at skabe mere arbejdsglæde.

Kollegaer bliver gode legekammerater
Det er dog ikke altid velset at voksne leger i arbejdstiden, men det er på tide at gøre op med modsætningen mellem leg og arbejde, mener Ann Charlotte Thorsted.

Der er nemlig mange fordele ved, at vi tilgår arbejdet mere legende både for os selv men også vores kolleger. Leg bidrager til et sundt arbejdsmiljø og skaber et afsæt for en øget kreativitet, læring og kommunikation, påpeger hun.

Når vi leger på jobbet, så bliver det et sjovere sted at være, og på den måde har det også en indvirkning på vores oplevelse af at gå på arbejde, mener legeforsker Ann Charlotte Thorsted

Når vi leger sammen igennem en længere periode, så er vi ikke kun sammen som kolleger i et fagfællesskab men også som kolleger i et medmenneskeligt fællesskab. Vi bliver gode legekammerater som giver plads til hinanden, træder til side for hinanden og hjælper hinanden

Hendes forskning viser, at medarbejderne gennem legen ser sig selv og kollegerne på en anden måde, hvilket fører til en større anerkendelse af hinanden som mennesker og fagfæller. Resultaterne kan ifølge legeforskeren aflæses i dalende sygefravær og en øget arbejdsglæde.

”Når vi leger sammen igennem en længere periode, så er vi ikke kun sammen som kolleger i et fagfællesskab men også som kolleger i et medmenneskeligt fællesskab. Vi bliver gode legekammerater som giver plads til hinanden, træder til side for hinanden og hjælper hinanden. Så der kommer en anden form for samspil og samhørighed”, fortæller Ann Charlotte Thorsted.

Kulturen skal understøtte leg
Legens potentiale til at skabe trivsel og løsne op skal understøttes af arbejdspladsens kultur, for ellers er der fare for at medarbejderne kommer i klemme.

Ifølge konsulent Mads Bab er det vigtigt at tænke over om kulturen på arbejdspladsen understøtter leg, eller om der skal andre tiltag til.

Det mener konsulent og direktør i firmaet Gnist, Mads Bab, som til dagligt arbejder med ledelsesrådgivning.

Mads Bab er enig i, at leg kan fremme  læring, kreativitet og nye tanke måder, men peger på, at man risikerer at svigte medarbejderne, hvis der er for stor forskel imellem den kultur, man forsøger at skabe i den legende proces, og den kultur man har i virkeligheden.

Det kan for eksempel være at medarbejderne på en workshop møder en konsulent, der ved brug af leg eller en legende tilgang hjælper dem med at komme ud af deres vanetænkning og er med til at skabe nogle spændende og interessante møder mellem deltagerne.

Men hvis man så oplever at blive mødt med en helt anden virkelighed, der måske nærmest har karakter af anti-leg, når man vender tilbage til hverdagen, så er det problematisk, fortæller Mads Bab:

”Hvis man træder ind i et legende rum, og her viser sårbarhed og risikovillighed, mens en tilsvarende sårbarhed måske er uønsket eller problematisk i dagligdagen, så er der et stort problem”, forklarer Mads Bab og uddyber:

”Jeg har som medarbejder vist sårbarhed og blottet mig selv for nogle følelser, for det har legen skabt et rum til. Men hvis jeg dagen efter kommer ind til min chef, og han så ikke vil høre på mig, så kommer der en slagside”.

Kasper Mølgaard fra Bestseller mener også, at man som virksomhed har en vigtig opgave i at koble legens praksis til hverdagens, således at medarbejderne ikke føler sig kompromitterede.

“Det må ikke koste noget at engagere sig i legen for medarbejderne. Det må helst ikke være sådan, at når man træder ud af legen, at vi så har noget på hinanden, som er kritisk eller negativt orienteret, blot fordi jeg har engageret mig i legen som individ”.

Legen skal tages alvorligt – legens ABF
Hvis legens potentialer skal forløses og forankres i organisationen, kræver det, at man tager legen alvorligt, siger Ann Charlotte Thorsted.

”Leg vil nok for de fleste ses som noget, der er sjovt og energigivende. Men hvis vi ligesom skal bruge legen til at forstå hinanden på en anden måde, så er vi også nødsaget til at gå ind i legen med anden form for alvor, så vi kan se at leg kan noget andet og mere end bare at være sjov”.

Hun peger dermed på, at legen har et potentiale, der rækker ud over det hun kalder sjove og harmløse indslag, som ikke fører til reel forandring.

Med legens ABF er det min måde at sige; at hvis du ikke har lyst til det her, så kan du bare stemple ud. Så er du ikke et gidsel, og du er ikke tvunget til noget. Du vil aldrig kunne tvinge folk til at lege, hvis de egentlig ikke har lyst til at lege

Hvis medarbejderne skal deltage og engagere sig i legen, og den skal have en dybere effekt på arbejdspladsen, kræver det en forventningsafstemning, og at de rigtige rammer er til stede, for ellers kan legen få utilsigtede konsekvenser, mener Ann Charlotte Thorsted.

På baggrund af hendes forskning har hun formuleret det, hun kalder legens ABF. Legen skal tages alvorligt, vi skal turde give os betingelsesløst hen og den skal først og fremmest være frivillig.

”Med legens ABF er det min måde at sige; at hvis du ikke har lyst til det her, så kan du bare stemple ud. Så er du ikke et gidsel, og du er ikke tvunget til noget. Du vil aldrig kunne tvinge folk til at lege, hvis de egentlig ikke har lyst til at lege”, siger Ann Charlotte Thorsted.

Forskellige tilgange til leg
Netop respekten for hinandens forskelligheder er en vigtig ingrediens, hvis leg skal lykkes på arbejdspladsen, understreger Arne Nielsson.

Arne Nielsson har gennem 30 år arbejdet med leg og teambuilding. Han mener at legen i de senere år er blevet nedprioriteret på både jobbet, i skolen, i fritiden og i familien.

Han peger på, at folk har forskellige tilgange til leg. Arne Nielsson arbejder ud fra et persontypeværkstøj, som deler folk op i fire grundlæggende typer: Diplomat, Analytiker, Praktiker og Entusiast.

”For at sætte leg i spil så bliver du nødt til at tage udgangspunkt både i den kultur du kommer ind i, og de medarbejdere der er. I mange virksomheder har man alle fire typer, og der bliver man nødt til at skabe en respekt for de fire typers måde at lege på”.

DE FIRE PERSONTYPER

Diplomaten får energi af tryghed, følelser, fællesskab og relationer og er mest orienteret mod hvad der bringer os tættere sammen og meningsdannelse.

Analytikeren får sin energi af fordybelse og forholder sig realistisk og faktuelt til tingene, og orienterer sig mod hvad der forbedrer processen.

Praktikeren får energi af at have styringen og er optaget af at udrette og opnå resultater.

Entusiasten er legebarnet. Han er spontan og kreativ af natur og får energi af at nye ideer og impulser.

Arne Nielsson har i samarbejde med Anne Hermansen og Hanne Houbak kortlagt de fire grundlæggende persontyper

Kilde: “Ved du, hvem du er?” Arne Nielsson, Hanne Houbak og Anne Hermansen. Forlag People’s Press 2014

Som eksempel omtaler Arne Nielsson en virksomhed, der arbejdede med, hvordan man i samspillet med hinanden kunne få noget mere energi ind i dagligdagen. Her kom respekten for hinandens forskelligheder meget konkret til udtryk ved, at man hængte uroer op i loftet, der markerede en “high five”-zone. Dem der gerne ville give eller modtage en ‘high-five’ kunne møde hinanden her, og dem der helst var fri kunne passere udenom.

”Der er nogen, der bevidst melder sig ind i high five zonen, og så er der nogen der melder sig ud. For nogen vil synes det er latterligt- ”hvad fanden skal jeg gå rundt og give high five for”, fortæller Arne Nielsson og fortsætter:

”Det vil være ikke at respektere folks forskelligheder, at sige, at hele kantinen er high five zone, så derfor hænger vi dem op på udvalgte steder”.

Vi er meget bevidste om, at hvis vi sidder med en gruppe af cola-drikkende IT-nørder, så er de ikke nødvendigvis indstillet på at lege amøber og supermand. Du skal kende din målgruppe

Kasper Mølgaard fra Bestseller er enig i, at det er et vigtigt element at tilpasse legen efter hvem man er sammen med, og hvad man oplever undervejs.

Og i en hverdag præget af bundlinje, resultater og Excel-ark, kan det ind imellem være vanskeligt at forklare visse medarbejdere, hvorfor de skal bruge tid på at lege.

“Vi er meget bevidste om, at hvis vi sidder med en gruppe af cola-drikkende IT-nørder, så er de ikke nødvendigvis indstillet på at lege amøber og supermand. Du skal kende din målgruppe”, siger han.

Alle fotos i artiklen: Solveig Autzen og Michael Martini. Topfoto fra Wikimedia Commons: Steve Vinter, head of Google Boston office, and Deval Patrick, governor of Massachusetts, play ping pong at grand opening of Google Boston office.

Kategorier