mm

Arne Herløv Petersen

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Se alle skribentens artikler

Arne Herløv Petersen: Landsskadelig virksomhed – når politikerne sælger ud af Danmark

KOMMENTAR – Vores fælles virksomheder og institutioner bliver i disse år solgt i indbringende godbidder til amerikanske og kinesiske spekulanter og kapitalfonde, der griner henrykt over, hvor dumme vi er. De skovler milliarder ned i kassen og betaler selvfølgelig ikke skat i Danmark – eller andre steder. Vores politikere plyndrer velfærdsstatens institutioner og forærer rovet til oligarkerne. Det er ikke at passe på Danmark. Det er landsskadelig virksomhed.

Regeringen vil nu sælge de københavnske S-tog, der har givet DSB overskud. Et kinesisk firma er interesseret i at overtage dem. Og når de er det, er det selvfølgelig, fordi de regner med at tjene på dem.

De er ikke filantroper.

Når så DSB er berøvet sin indtægtskilde, vil det formodentlig være nemmere at argumentere for at privatisere resten.

De borgerlige mener stadig, at privatisering er en glimrende idé, selv om det er vanskeligt at pege på bare ét tilfælde, hvor privatisering har ført til bedre service og lavere priser.

Der er selvfølgelig ikke nogen, der vil købe det, der giver underskud. Derfor er det guldæggene, der bliver solgt.  Hvilket så alt andet lige fører til, at de resterende offentlige virksomheder får stort underskud, så vi enten skal forhøje skatten eller få højere priser og dårligere service

Tværtimod ser vi hver gang, at vi får ringere service og højere priser, mens de glade købere vælter sig i milliard-profit, som vi så det med DONG og Goldman Sachs.

Eller dengang de solgte Girobanken, der gav stort overskud til Postvæsenet, så det i stedet blev Danske Bank, der fik glæde af den.

Der er selvfølgelig ikke nogen, der vil købe det, der giver underskud. Derfor er det guldæggene, der bliver solgt.

Hvilket så alt andet lige fører til, at de resterende offentlige virksomheder får stort underskud, så vi enten skal forhøje skatten eller få højere priser og dårligere service.

Det er rablende vanvid. Det modsatte ville være langt mere fornuftigt: At staten beholdt alt det, der gav overskud, og fandt nye områder, man kunne inddrage, så vi kan få bedre kvalitet og service, lavere priser og holde skatten i ro. Bank og forsikring kunne være oplagte ideer.

Samtidig hedder det, at “vi jo skal passe på Danmark”.

“Vi skal jo værne om Danmark”, messer de ansvarlige lammefromt med himmelvendte øjne.

Og det gør de ved at flå vores fælles virksomheder og institutioner og sælge de indbringende godbidder fra, så vi står tilbage med det usælgelige og underskudsgivende, så der skal højere skat til for at få det til at løbe rundt og/eller vi får højere priser og dårligere service.

Og de indbringende godbidder bliver solgt til amerikanske og kinesiske spekulanter og kapitalfonde, der griner henrykt over, hvor dumme vi er, skovler milliarder ned i kassen og selvfølgelig ikke betaler skat i Danmark – eller andre steder.

Vores politikere plyndrer Danmark og forærer rovet til oligarkerne. Det er ikke at passe på eller værne, men det modsatte. Det er landsskadelig virksomhed.

Topillustration: http://www.nellis.af.mil/News/Photos/igphoto/2000505714/

Kategorier