Landdagsvalg: Det danske mindretal håber på tyske stemmer

af

Søndag 7. maj går det danske mindretal i Sydslesvig for første gang til landdagsvalg som regeringsparti og med en friser i spidsen. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) stræber efter at fortsætte med at regere i den nordtyske delstat, fortæller Nils-Chr. Nilson

Et stykke inde i samtalen, gik det op for mig, at vi ubesværet skiftede mellem dansk og tysk. Det var hos Fleggaard i Flensburg, og jeg forhørte mig hos en ung pige, om de havde mere Grauburgunder på lageret, og hvor den gode Ripasso stod.

’Undskyld, men er du egentlig tysk eller dansk’, spurgte jeg. ’Mine forældre er tyske, men de sendte mig i dansk skole, og nu foretrækker jeg at føle mig som dansk. Så kan man sige du til hinanden, og der er mere at grine af’, svarede hun. Og grinede.

Forholdene i grænselandet har udviklet sig dynamisk. Den gensidige mistro fra tiden efter Anden Verdenskrig er væk. Dengang blev store dele af det tyske mindretal i Sønderjylland spærret inde i Frøslevlejren, og syd for grænsen så man med stor mistro på de såkaldte ’Speckdänen’, sydslesvigere, som opdagede deres danske sindelag for at kunne få fødevarepakker fra Danmark.

Forholdene i grænselandet har udviklet sig dynamisk. Den gensidige mistro fra tiden efter anden verdenskrig er væk

Selv kom jeg i skole i Haderslev i 1952, og der var forældre, der syntes det uforskammet, at der var en elev fra det tyske mindretal i klassen. ’Hvorfor kan han ikke gå i den tyske skole’, hed det sig.

Dus med mindretallet

De nye forhold i grænselandet kommer igen op, når der søndag er valg i den tyske delstat Schleswig-Holstein, og det danske mindretal går til valg som regeringsparti. Siden 2012 har mindretallet, organiseret i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV på dansk og SSW på tysk), siddet i koalitionsregering med det socialdemokratiske SPD og De Grønne og med deres egen Anke Spoorendonk, 69, som justits-, kultur- og nordisk minister.

Og apropos den unge pige hos Fleggaard. Mindretallet er selvfølgelig dus med vælgerne. ’SSW… darauf kannst du dich verlassen’, på dansk: ’SSV kan du stole på’. SSV er nok det eneste parti i hele forbundsrepublikken, der vover at tiltale vælgerne med det uformelle du.

Valget er vigtigt for mindretallet og dets evne til at fastholde dansk sprog i Sydslesvig.

’Den forrige regering under CDU skar tilskuddet til vore skoler ned fra de sædvanlige 100 procent, som tyske skoler får, til 85 procent. Det fik vi ført tilbage, da vi kom i regering i 2012. Vi kæmper altid for at bevare dansk, som det sprog man taler privat, i forretninger, ja i alle sociale sammenhænge’, siger generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening, som er den kulturelle paraplyorganisation for de danske foreninger.

’Vi er en stor, levende højskole, og efter at der er kommet statstilskud til vuggestuer, er vi i færd med at oprette mange af dem, og vi har store ventelister’, siger han.

Mindretallet håber at kunne fortsætte i regeringskoalitonen. ’Vælgerne mener, at den har gjort det godt, og vi håber på tre-fire procent af stemmerne. Men hvis vi skal fastholde vores tre mandater i landdagen, kræver det, at vi ’låner’ et mandat af tyske vælgere. I 2012 fik vi 60.000 stemmer. Det kan det danske og frisiske mindretal langt fra mønstre, og vi regner med, at rundt regnet 20.000 tyskere stemte dansk’, siger landssekretær Martin Lorenzen, SSV, til POV International.

Man regner med, at SSV’s kernevælgere udgår af et dansk mindretal på ca. 50.000 og et frisisk mindretal på ca. 10.000. Men de tal omfatter også børn og unge.

Nordisk velfærdsstat på programmet

I valgprogrammet har mindretallet skævet til de nordiske velfærdsstater, og mange af hovedpunkterne handler om familiepolitik. Det er til dels et opgør med den traditionelle tyske devise om, at kvinder står for ’Kinder, Küche, Kirche’.

Det er ikke uden ironi, at tyskere stemmer dansk. I Lübeck er der ikke en eneste dansk institution, men 1300 stemte på SSV ved sidste valg. Og lige netop i Lübeck! Guldgåsen har siden 1341 stået på Gåsetårnet i Vordingborg og gjort grin med ’de skræppende lybske gæs’.

Men, siger Martin Lorenzen, ’vi fik også tre procent af stemmerne i Ditmarsken, hvor der heller ikke er danske, og hvor bønderne i år 1500 tilføjede den danske kongemagt et nederlag’.

Ud over at gå til valg som regeringsparti prøver SSV for første gang at have en spidskandidat fra Frisland, kyststrækningen ud mod Nordsøen. Friserne har deres eget sprog og har gennem årene opbygget et godt samarbejde med det danske mindretal.

Lars Harms – pressefoto.

52-årige Lars Harms er ny spidskandidat. Han har siddet i landdagen i ti år, hvor han er kendt som en troværdig og flittig politiker.

Samarbejdet falder naturligt. Langs den tyske vestkyst har friserne og danskerne fælles skoler. For nogle år siden i Husum viste en otteårig pige mig stolt sine tyske, danske og frisiske skolebøger. Hun talte alle tre sprog uden besvær.

’Hvad snakker du derhjemme’?

’Tysk med mange kammerater, frisisk med min mor og Platdeutsch med min far. Det er det eneste sprog, han kan’.

Og den otteårige talte også et flydende plattysk.

POV Internationals skribenter arbejder gratis. Hvis du er tilfreds med artiklen, kan du sende Nils-Chr. Nilson et beløb på 20333031

Topillustration: Sydslesvigsk flag med de to blå slesvigske løver på gul flagdug fra tiden efter 2. verdenskrig og frem til i dag – Wikimedia Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top