Kvinder slår igen mod racisme og sexisme

af

For ikke længe siden skete det hyppigt, at “danskere” afviste, at racisme er et problem her i landet. Men den påstand er sandelig kommet under bombardement, og det fra ofrene for denne racisme, bemærker Jørgen Dragsdahl, der roser en artikel i Politiken om emnet.

Det er et vigtigt vendepunkt, fordi vi “hvide danskere”, som pegede på racismen, bare blev afvist med, at vi “overdrev”. Afvisningen kan vanskeligt opretholdes, når f.eks. sorte kvinder beskriver deres oplevelser. Racisme og sexisme er “i familie”, og det er dobbelt konfekt, når fænomenerne optræder sammen.

Jeg vil især fremhæve Mary Consolata Namagambe, som igen og igen har sørget for, at racisme og sexisme vendt imod sorte mennesker bliver taget op til debat. Eksempelvis har hun med kraft fremhævet, at “neger” bør udgå af sproget, fordi afro-danskere m.fl. finder det ydmygende. Vi har her i POV International tidligere beskæftiget os med emnet. Hun er virkelig en én-kvinde hær.

Tilråb på gaden

Derfor er det også selvfølgeligt, at hun medvirker i et meget fint indslag i Politiken, hvor fire kvinder beskriver, hvad de udsættes for på gaden. Avisens opsummering lyder: “Kvinder med minoritetsbaggrund oplever i stort omfang at blive råbt af på gaden, antastet af fremmede mænd, forsøgt købt eller på anden vis diskrimineret på grund af deres køn og etnicitet. Racismen mod denne gruppe kvinder adskiller sig ved at være særligt sexistisk og rettet mod deres køn og seksualitet”.

Også hatten af for debatredaktør Tarek Omar, som vist står for indslaget. Og en kraftig opfordring til andre medier – der er masser af kvinder med lignende historier, så gå bare igang, tak.

Jeg er sikker på, at jo større offentlighed, der kommer i denne forbindelse, desto mere tilbageholdende vil mændene blive. Måske er de bare uoplyste lige nu, måske skal de bare skammes ud. Men jeg kendte engang en sort kvinde, som var god til karate – det stoppede dem også, thi racister/sexister er ofte kujoner. Det er vigtigt, at mænd fatter, at overgreb ikke er en gratis fornøjelse.

Det er altid etniske danske mænd over 35 år fra alle klasser, der henvender sig. De er ikke nervøse. Disse mænd kommer som med en vis ret og går direkte på: Hey, skal du have de her penge og med hjem? De antager, at jeg er klar og villig på grund af min hudfarve

Desvære er artiklen bag betalingsmur, men citere må man vel gerne.

MERE POV
Tyskerne: Merkel har mistet grebet

En thailandsk kvinde, Aphinya Jatuparisakul, siger blandt andet:

“F.eks. sad jeg en tidlig morgen nede ved Søerne i nærheden af Planetariet. En yngre mand kom hen til mig og spurgte, om jeg kunne veksle penge. Jeg sagde ja uden videre og tænkte, at han nok manglede penge til bussen. Han rakte mig en seddel og spurgte “Er det nok til dig?”. Han ville købe mig”.

Mary Consolata Nmagambe citeres bl.a. for dette:

“Det er altid etniske danske mænd over 35 år fra alle klasser, der henvender sig. De er ikke nervøse. Disse mænd kommer som med en vis ret og går direkte på: Hey, skal du have de her penge og med hjem? De antager, at jeg er klar og villig på grund af min hudfarve. Min bedste veninde er etnisk dansk, og hun har aldrig oplevet den slags. Hvorfor så mig?”

Køb af 14-årig OK

Maria Jee Kornum:

“Jeg var 14 år og på vej med S-toget fra Hellerup mod Tårnby. I kupeen passerede jeg en ældre mand. Han råbte efter mig »Are you busy tonight?«. Jeg ignorerede det og slog mig ned på et ledigt sæde. En mand på omkring 40 satte sig ved siden af mig. Han prøvede på sædvanlig akavet facon at indlede en samtale »Nå, hvor er du så fra?«. Så inviterede han mig på en kop kaffe. »Men jeg er alt altså kun 14 år«, sagde jeg. »Det betyder ikke noget«, svarede han.
Jeg har utallige af den slags historier. Historier om mænd, der antaster mig eller forsøger at købe mig.De råber efter mig på gaden: »Er du luder?«.”

Stina Jalving:

“Da jeg var 23 år, arbejdede jeg som tjener på en kro i Nordsjælland. Kroejerens søn kom ofte med sexistiske bemærkninger som »Jeg kan se dit venusbjerg gennem dine bukser«. En dag ude i restauranten spørger han mig foran gæsterne »Hvad er det nu, du koster, Stina?«. Jeg blev helt paf. Det var ydmygende og pinligt.”

Topfoto: Forsiden på Politikens debat-sektion med billeder af den ukuelige Mary Consolata Namagambe, som igen og igen går til kamp mod racistiske og sexistiske træk ved det danske samfund med konkrete, selvoplevede beretninger

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.
Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.
Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.

MERE POV
Tag til Saudi Arabien Kronprinsepar!

Seneste indlæg fra

Gå til Top