Kultleder forudså populismen som frigørelsens forudsætning

af

Med Brexit, Trump og højredrejningen i Europa frygter mange politikere og intellektuelle en fremtid præget af ustabilitet og krig. Men kaos er altid gået forud for forandring, og mange tænkere har igennem tiden aflæst volden som et tegn på et paradigmeskifte. En af dem var magikeren Aleister Crowley, der med Lovens Bog i 1904 mente at forudsige verdenskrigene og Osiris aka Den Døende Faders fald fra tronen, før mennesket kunne blive frit. Cecilie Marie Meyer fortæller om den excentriske kultleders forudsigelser.

Året er 1904, og Aleister Crowley befinder sig i et beklumret hotelværelse i centrum af Kairo, da en sort djævleskikkelse pludselig bemægtiger sig hans sind. Han kan endda se væsnet svæve frem fra et hjørne i rummet, med et klæde foran ansigtet og en lang hale, der pisker frem og tilbage, alt imens det med insisterende stemme dikterer Lovens Bog for ham, indeholdende en ny verdensorden ved navn Thelemas Lære.

Djævlen er Crowleys skytsengel Aiwass, en dæmonisk entitet, der vil følge ham for de næste mange år, frem mod realiseringen af en tid, hvor ‘hver en mand og hver en kvinde er en stjerne’, og hvor credo’et ‘Do What Thou Wilt’ (gør, hvad du vil) bliver læresætningen for en tæt gruppe af disciple, der op igennem 1910’erne og 20’erne følger Crowley i hans bataljer for at udbrede Thelemas ord.

Hvad der siden skete, har stigmatiseret Aleister Crowley i både hans samtid og eftertid, og i dag dukker sætningen ”Verdens ondeste mand” uvilkårligt op, når man søger på hans navn. For mange ses Crowley fortsat som en vanvittig mand, der gik til grunde i mennesker, sort magi og narkotika, men faktum er, at han med sine fremsynede ambitioner for det frie menneske var flere årtier foran sin tid, og med sine værker, digte og malerier har været direkte inspirationskilde til ungdomsoprøret i 1960’erne og til udbredelsen af Østens filosofier i den vestlige verden.

Hvis Crowley levede i dag – hvilket i teorien er muligt, da Crowley så sig selv som en reinkarneret guddom – ville han ikke undre sig over tingenes tilstand. Han ville berolige os med, at han allerede havde forudset rub og stub, og at både Trump, Putin og ISIS blot var de sidste krampetrækninger fra en 2000 år gammel, monoteistisk tid, regeret af guddommen Osiris.

Crowley var selv et produkt af sin tid, og hvilken en af slagsen: først fødtes han under dronning Victoria, siden tog han bjergtag med Himalayas K2 som den første engelske bestiger nogensinde, og derefter var han i fortroppen for de bohemer, der igennem de brølende 20’ere kastede sig ud i frigørelse fra de rædsler, som 1. verdenskrig havde udsat Europa for.

Og det var i ebben fra disse fire år i menneskelighedens dybeste skyttegrave, at Crowley udformede sin nye religions skabelseshistorie, hvis perioder, såkaldte æoner, han opkaldte efter de tre egyptiske guder Isis, Osiris og Horus.

Et tidsspænd på over mere end 10.000 år

Når man beskæftiger sig med Crowley, bliver tiden en fascinerende, elastisk størrelse, der rækker langt udover det tidsbillede, som mange af os arbejder med.

Hvis Crowley levede i dag ville han ikke undre sig over tingenes tilstand. Han ville berolige os med, at han allerede havde forudset rub og stub, og at både Trump, Putin og ISIS blot var de sidste krampetrækninger fra en 2000 år gammel, monoteistisk tid, regeret af guddommen Osiris.

En af de første reinkarnationer, som han selv mindedes at have befundet sig i, var den egyptiske ypperstepræst Ankh-ef-en-Khonsu i år cirka 680 før Kristi. Crowleys inddeling af jordens og den menneskelige bevidstheds skabelsestrin rækker helt tilbage til de allerførste stenaldercivilisationer, der tilbad det moderlige frugtbarhedsunivers og Den Store Gudinde. Denne første æon i Thelemas tidsregning døber han Isis’ Tid, og perioden beskriver han som præget af enkelhed, ro, lethed og velbehag, hvor det materielle ignorerer det spirituelle.

Dette billede skifter imidlertid omkring år 0, med indførelsen af de monoteistiske religioner. Her er det den mandlige gud, der er centrum, både indenfor islam og kristendommen. Crowley nærede et stærkt personligt had til det kristne univers. Han var selv vokset op i en Plymouth Brethen-familie, der praktiserede en yderst konservativ læsning af Biblen, og Crowley gjorde som teenager voldsomt oprør imod sit ophav.

MERE POV
Geo Jackson - en sort Dirch Passer

Denne tid døber han Osiris’ Tid, og i sin klassiker, ”The Equinox of the Gods” fra 1936, beskriver han den således:

“The second [Aeon] is of suffering and death: the spiritual strives to ignore the material. Christianity and all cognate religions worship death, glorify suffering, deify corpses.”

Osiris nærer sig ved krig og konflikt, og Aleister kalder ham også Den Døende Fader, hvis patriarkalske værdier og tøjling af den menneskelige seksualitet står i vejen for individdets blomstring og selvrealisering.

Den tredje æon kaldet Horus’ Tid begynder i det 20. århundrede, nærmere bestemt i år 1904, det år, da Crowley får dikteret Lovens Bog. Men i Crowleys kronologi får tiden sin spæde begyndelse allerede i 1875, da han selv fødes i Warwickshire. Crowley ser nemlig sig selv som selve inkarnationen af guddommen Horus, som i den egyptiske kosmologi var søn af Isis og Osiris.

Ifølge Lovens Bog vil Horus i skikkelse af Det Uskyldige Barn besejre Osiris’ knap 2000 år gamle herredømme på jord, og udrulle en ny tid, hvor enhver har mulighed for at finde sit kald, eller sagt på thelemitisk, ens egen, sande vilje. Thelema er netop græsk for vilje, og understøttes af credoet ”Do what thou wilt”, inspireret af Rabelais.

Den franske forfatter og filosof skrev i 1500-tallet sine berømte fantacy- romaner om Gargantua og Pantagruel, hvor giganten Gargantua opfører luksusklostret Thelemas Kirke komplet med swimming pool og et kodeks funderet på beboernes egen frie vilje og lyster. Udbredelsen af Thelemas Lære, Horus’ Tid og grundlæggelsen af Crowleys egen, thelemitiske kirke når under Crowley sit foreløbige klimaks fra 1920-23, da han drager til den sicilianske fiskerflække Cefalu og etablerer The Abbey of Thelema på et højdedrag bag byen.

Flere æoner på samme tid

Det er dog ikke, fordi Crowleys egen skabelseshistorie og nye religion fremstår entydig ‘god’, tværtimod. Flere steder virker Thelemas Lære voldelig og autoritær, for eksempel der, hvor Lovens Bog dikterer, at Crowleys telemithiske disciple bør bære sværd og slå ihjel om nødvendigt i udbredelsen af den nye lære. Men mange af disse ord skal ses på et symbolsk og metaforisk plan. Crowleys egen, selvdestruktive åre brød igennem også i hans skrifter, selvom han anstrengte sig for at blive den barmhjertige Horus, der skulle vise menneskeheden vej mod oplysning og frihed efter kristendommens åg.

Det er med andre ord det oplyste og frie individ, som Crowley forudså, der lige nu marcherer hånd i hånd verden over imod sexisme, rascisme og fascisme, og sammen tænder de en gloende sol, der vil oplyse de sidste, mørklagte hjørner i den Osiriske nat

Men hvis Horus allerede skulle have besejret Osiris i det foregående århundrede, hvordan kan det så være, at vi i dag stadigvæk slås med krige, hungersnød og vold?

Fordi menneskehedens historie nærmere foregår i gradvise frem- og tilbagetrækninger, end i en lineær udvikling. Crowley havde selv øje for dette problem. Han fortæller, hvordan den krigsorienterede Osiris-bevidsthed i sin tidlige vorden for cirka 2000 år siden først levede parallelt med det matriarkalske verdensbillede, og siden med de pluralistisk orienterede kosmologier under romerne og egypterne, inden den for alvor slog igennem i århundrederne efter år 0.

Fascisme og fanatisme er Osiris’ sidste krampetrækninger

Ligeledes skal paradigme-overgangen mellem Osiris’ og Horus’ Tid også ses som flydende, hvor 60’er-oprøret og opløsningen af det hierarkiske, patriakalske familiesystem er et resultat af Horus’ påvirkning, ligesom vores tids fokus på individualisme og kvindernes frihedskamp. Omvendt kan man tolke 1. og 2. verdenskrig som krampetrækningerne fra den gamle Osiris-gud, der klamrer sig fast til tronen og endnu forsøger at påvirke vores bevidsthed, og hvis endelige fald fra magten i dag skaber rystelser i form af IS-terror, fascistiske nybrud og fanatisme under ekstremt konservative ledere som Erdogan, Putin og Trump.

Forskere i Crowleys kosmologi hævder, at flere æoner godt kan eksistere på samme tid. På Thelemapedia, en undergren af Wikipedia oprettet af tilhængere og interesserede i Thelemas Lære, kan man læse en teori om æonernes længde:

“There is a debate as to the temporal span of an Aeon. On the one hand it is argued that an Aeon lasts 2000 years in accordance with the astrological ages generated by the procession cycles of the earth’s axis (ie; the 26000 year ‘platonic year’), while on the other, Crowley himself suggested that the Horus Age may last as little as 100 years, and that the Aeons might not be uniformly defined in terms of duration. Still another point of view suggests that an Aeon is better interpreted in light of the Gnostic model in which Aeons (or Aions) are considered as stages or spheres of influence in terms of the development of an energy. As such, in this view an Aeon is not Chronological at all, and it is possible for several Aeons to co-exist on the Earth at one time. Contemporary earthly existence of ‘prehistoric’ cultures, patriarchal structures, and Horus-influenced bastions of individualism, are cited as support for this hypothesis of heterogeneous Aeonics.”

Vi kan derfor sagtens leve i Horus’ Tid og stadigvæk være under stærk indflydelse fra det gamle Osiris-paradigme.

MERE POV
Kan man nedlægge sine forældres gravsted?

Det forklarer måske de modsatrettede tendenser i tiden: Trump afløser trods alt en amerikaner af en sort far, hvis indsættelse hører blandt de vigtigste, demokratiske nybrud indenfor amerikansk poltik, og parallelt med klimakrise og nationalstater, der truende lukker deres grænser, blomstrer store, sociale ideologier frem indenfor deleøkonomi, genbrug og bæredygtighed.

Det er med andre ord det oplyste og frie individ, som Crowley forudså, der lige nu marcherer hånd i hånd verden over imod sexisme, rascisme og fascisme, og sammen tænder de en gloende sol, der vil oplyse de sidste, mørklagte hjørner i den Osiriske nat.

Topillustration: Aleister Crowley i ceremonielle rober i et foto fra 1912. Wikipedia Commons.

Kan du lide mine skriverier? POV International udbetaler ikke honorarer til sine bloggere, så har du lyst til at give mig et bidrag efter endt læsning, er du velkommen til at gøre det med et frivilligt beløb direkte via MobilePay på mit telefonnummer 4098 9707. Du kan også lade være – det er helt op til dig. Tak, fordi du læste min tekst.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Cecilie Marie Meyer

Cecilie Marie Meyer (f. 1978) har i de sidste 10 år beskæftiget sig både journalistisk og litterært med Syditalien - interessen kom efter et halv års ophold i byen Salerno syd for Napoli, og et par år på byens universitet fulgte. Hun er uddannet cand mag. i italiensk og er selvlært skribent, der især interesserer sig for at formidle den syditalienske kulturs mange facetter. Det har hun især gjort i bøgerne Turen Går Til Sardinien, Turen Går Til Sicilien og senest i Turen Går Til Napoli og Syditalien, hvor hun især har lagt vægt på mødet mellem den rejsende, de lokale og landskabet.
Derudover skriver hun løbende om italiensk gastronomi til Gastro og om landets mange rejsedestinationer for Politiken og Berlingske - både de oplagte og mere hemmelige. Men hvad der ligger hendes hjerte nærmest er de anderledes historier fra det syditalienske univers, der omhandler mennesket i landskabet, og omvendt. Hvilke aftryk er det vi sætter på vores vej og i hinanden, og hvorfor er der særlige steder på jorden, hvor vores forhold til den bliver særligt tydelige?
Cecilie skriver i et billedrigt sprog, elsker emner om det groteske og urovækkende, og har en særlig evne til at fange essencen i en historie - at finde det mange gange ellers så undseelige element, der ved sin eksponering krystalklart spejler det store, brølende billede.
Cecilie bor København og nyder at skrive om sin hjemby - foruden Samsø og Berlin, der som få europæiske storbyer matcher Italiens mange lag af levet tid.

Seneste indlæg fra

Gå til Top