Kommentar: PostMord – de kan ikke forstå det

af

De kan ikke forstå det, hverken i det roterende Løkkehjul, vi har som regering, eller i den amputerede danske underafdeling af PostMord. Hvordan kan det dog være, at det danske postvæsen giver større og større underskud, mens f.eks. det britiske postvæsen fungerer fint, og postvæsenet i Hongkong og Singapore stortrives?

Jamen, de har da ellers gjort alt, hvad de kunne finde på. Danmark har gennemført en tvangsdigitalisering, så vi ikke bare er længst fremme i skoene, men forlængst gået gennem skosnuderne.

Digitaliseringen har lammet sundhedsvæsenet og smadret skattevæsenet og destrueret kommunikationen mellem det offentlige og borgerne og som bivirkning ført til, at pakker bliver sendt til fjerntliggende butikker og beskeder fra det offentlige til et e-boks-system, mange ikke kan finde ud af, mens post til de hundredetusinder, der er hægtet af den digitale vidunderverden, enten går tabt undervejs eller finder frem længe efter, at man skulle have mødt op på sygehuset eller haft møde med forvaltningen.

Digitaliseringen har lammet sundhedsvæsenet og smadret skattevæsenet og destrueret kommunikationen mellem det offentlige og borgerne

De har lænket det danske postvæsen til det svenske og gavmildt givet svenskerne aktiemajoritet og fuld råderet, så svenskerne har suget milliarder ud af det danske postvæsen og forkrøblet det yderligere.

De har gennemført den ene reform efter den anden med det formål at gøre deres service dyrere og dårligere.

De gav alle påbud om at bekoste brevkasser ud til vejen og gjorde det dyrt og vanskeligt at sende breve.

De har lukket alle posthuse og pillet postkasser ned. Og alligevel kom folk ikke strømmende i jublende skarer.

Da de afskaffede udbringningen af post fra dag til dag, indførte de quickbreve, der kan komme frem på en dag, forudsat de bliver sendt fra en butik inden klokken ni. Hvilket i udkantsområderne kan betyde, at man f.eks. skal tage en bus klokken halv syv for at nå ind til en butik inden ni (for busserne går kun med timers mellemrum), hvor man så ser, at butikken først åbner klokken ti, så brevet alligevel ikke når frem dagen efter, og så er man hjemme igen ud på eftermiddagen.

Alt det har de gjort. De har siddet med forhammeren og tampet løst på det fire hundredeårige postvæsen, og alligevel er folk ikke tilfredse.

Nå, men så er der kun én ting at gøre. Post skal udbringes én gang om ugen. Så er man da helt sikker på, at alle laboratorieprøver rådner undervejs. Og hjælper det ikke, så én gang om året. Og det skal koste en ugeløn at sende et brev.

 folk da begynde at bruge postvæsenet igen. Og gør de ikke det, de utaknemmelige skarn, så man kan heldigvis lukke hele butikken og sidde og surmule, og de breve og pakker, der kommer fra udlandet, kan man bare køre ud i havnen, hvor de kan danne fundament for nybyggeri til de rigeste.

Skal pindsvin lægge æg

Overordnet set skyldes krisen for undervisning, sundhedsvæsen, skattevæsen, post og andre dele af den offentlige sektor det meningsløse rollespil, der går ud på, at alle offentlige virksomheder skal lade, som om de er privatejede selskaber, der skal give profit til aktionærerne.

Det er derfor, unge under uddannelse skal skynde sig igennem studiet, uanset om de lærer noget undervejs eller ej.

Det er derfor, det hele bryder sammen.

At give offentlige virksomheder ordre til at betragte sig selv som profitgivende forretninger er som at give pindsvin ordre til at betragte sig selv som høns og forvente, at de så lægger æg

For offentlige virksomheder er ikke private forretninger. Bibliotekerne skal ikke kun tænke på flere kunder i butikken, men også på oplysning og udbredelse af kundskab og viden. Skoler og universiteter er ikke pølsefabrikker, der skal frembringe ensartede varemærkestemplede produkter, men kundskabstempler, hvor man lærer for livet og ikke for skolen. Formålet med et sygehus er at gøre syge menensker raske, ikke at få så mange patientenheder gennem systemet så hurtigt som muligt, så man kan sætte produktionen i vejret og få indtægtstaxameteret til at tikke hurtigere.

At give offentlige virksomheder ordre til at betragte sig selv som profitgivende forretninger er som at give pindsvin ordre til at betragte sig selv som høns og forvente, at de så lægger æg.

Offentlige virksomheder skal tage sig af alt det, de private virksomheder ikke gør, netop fordi de ikke kan tjene på det. Alle de væsentlige funktioner, der får et samfund til at trives.

Disse offentlige virksomheder betaler vi så over skatten. Hvilket kan lade sig gøre, hvis skattevæsenet fungerer, og det gør det ikke, hvis også det skal spille komedie og lege købmand.

Hovedfoto: Wikimedia Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Arne Herløv Petersen
Forfatter og oversætter |

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Seneste indlæg fra

Dansk Debat 101

Det er essentielt at have et opdateret arsenal af debatvåben i denne
Gå til Top