mm

Max Kim Tobiasen

Max har haft en bar på Ibiza, gået på kostskole i England, startet et par firmaer, udtaget et par patenter, hjulpet en raketforening på vej, slæbt en færge fra Bornholm, lavet raves dengang i 90'erne da det var smart, haft grønt hår, lavet kunstprojekter, læst økonomi, og har engang brudt ind i Københavns rådhus. Nogen gange skriver han om ting der ligger ham på sinde. Hvis du vil læse mere kan du støtte ham på MobilePay på 31 60 93 40

Se alle skribentens artikler

Startede koloniseringen af Mars i sidste uge?

REJSEN TIL MARS – Måske vil tirsdag den 6. februar 2018 om hundreder af år blive husket som en af de vigtigste i menneskehedens historie. Den dag hvor Spacex viste, at drømmen var virkelighed. At det projekt som mange før har grinet ad, rent faktisk viste sig at være en realitet. Men hvorfor vil Elon Musk til Mars? Og hvorfor var sidste tirsdag så vigtig. Max Kim Tobiasen fortæller om projektet og om Elon Musks ambitioner på menneskehedens vegne.

I tirsdags sendte firmaet Spacex sin nye raket, Falcon Heavy, op fra Cape Caneveral for første gang. I toppen af raketten var en kirsebærrød Tesla Roadster med en dukke i fuld rumdragt bag rattet. Bilens anlæg spillede David Bowies “Life on Mars” på repeat, og på dashboardet stod der med store venlige bogstaver “Don’t panic”.

Bilen er nu på vej til den røde planet og den tilhører Elon Musk, der har startet både Tesla og Spacex. For de fleste uindviede virkede det som et absurd reklamestunt for at sælge flere Teslaer.

Men det var det ikke. Det var en del af Elon Musks personlige mission om at kolonisere Mars, og den succesfulde opsendelse af Falcon Heavy raketten viste, at han måske har fat i den lang ende.

Musk mener kort sagt, at menneskeheden lever på lånt tid her på Jorden. Det er han langt fra ene om. På et eller andet tidspunkt vil vi blive udryddet som race. Ikke nødvendigvis lige nu, men på et eller andet tidspunkt

Måske vil tirsdag den 6. februar 2018 om hundreder af år blive husket som en af de vigtigste i menneskehedens historie. Den dag hvor Spacex viste, at drømmen var virkelighed. At det projekt som mange før har grinet ad, rent faktisk viste sig at være en realitet. Men hvorfor vil Elon Musk til Mars?

En rød Tesla på vej til Mars. Fra Spacex hjemmeside.

Historien begynder omkring årtusindeskiftet.

Musk mener kort sagt, at menneskeheden lever på lånt tid her på Jorden. Det er han langt fra ene om. På et eller andet tidspunkt vil vi blive udryddet som race. Ikke nødvendigvis lige nu, men på et eller andet tidspunkt. Måske om 100 år. Måske først om 10.000 år. Måske som følge af global opvarmning, måske på grund af en altødelæggende verdenskrig, måske efter at være blevet ramt af en meteor.

Hvis menneskeheden skal overleve, må den komme videre. Ud af vuggen. Kort sagt, kolonisere andre planeter.

Omkring årtusindeskiftet begyndte han at tænke seriøst på at gøre noget ved det.

Men rumkapløbet var stagneret, NASA var skåret helt ind til benet, og der var generelt ikke den store interesse for at udforske rummet og bringe menneskeheden videre. Så han ræsonnerede, at hvis ingen andre ville gøre noget ved det, måtte han selv tage affære.

Det koster simpelthen alt for mange penge at skulle kolonisere Mars med de raketter, der eksisterede og fortsat eksisterer. Den eneste realistiske måde at komme til Mars på var at bringe prisen ned

Som tænkt så gjort. Han fandt hurtigt ud af, at Mars er den bedste kandidat til menneskelig beboelse og herefter drog han til Rusland for at kigge på raketmotorer, og begyndte at sætte sig ind i, hvordan raketter og rumfart fungerede.

Rumfart er meget dyrt
Han fandt hurtigt ud af, hvad det første store problem er: Rumfart er dyrt. Meget dyrt.

Det koster simpelthen alt for mange penge at skulle kolonisere Mars med de raketter, der eksisterede og fortsat eksisterer. Den eneste realistiske måde at komme til Mars på var at bringe prisen ned.

Han indså samtidig problemet med, at en rumraket kun kan bruges en gang. Den sendes afsted fra Jorden, ud i rummet og brænder derefter op i atmosfæren. Det svarer til at sende mennesker til New York ved at give dem faldskærm på, før de sætter sig ind i flyet, springe ud ved destinationen, og derefter crashe flyet.

Det stod klart for Musk, at hvis man skulle kolonisere Mars, skulle man derfor starte med at gøre rumfart billigere, og det første, og måske største skridt, var at udvikle genanvendelige raketter. Noget som ingen før havde forsøgt. Det ansås simpelthen som værende alt for svært. At lande en raket, efter at den har afleveret sin last i rummet, svarer til at kaste en blyant over Rundetårn i en orkan og få den til at lande oprejst på en bordtennisbold på den anden side. Med andre ord: tæt på umuligt.

Men uden genanvendelighed ville prisen aldrig komme ned i et fornuftigt leje. Så han bestemte sig for at starte et firma med det formål at levere de raketter, der skal til for at vores race kan komme let og billigt til Mars. I 2002 stiftede han Spacex.

Han var klar over, at selvom han var tæt på at være milliardær efter salget af PayPal, som han var den største aktionær i, havde han ikke penge nok til at bygge en genanvendelig raket, der kunne flyve til Mars. Han blev nødt til at starte i det små.

Det første mål var at udvikle en raket, der kunne sende en nyttelast i kredsløb om Jorden, lande sikkert igen, og dermed være genanvendelig. Det lykkedes i 2010 med Falcon 9 raketten.

Alle disse opsendelser har givet Spacex en masse erfaring, og har givet penge i kassen. Det har også fået dem, der mente, at en IT mand fra Silicon Valley umuligt kunne konkurrere med NASA og ESA, når det kom til noget så stort og kompliceret som rumfart, til at tie og tænke igen

Og det gav penge i kassen, dels fra private firmaer der skulle have sendt satellitter op, dels fra den amerikanske stat, herunder det amerikanske militær, der har en strategisk interesse i, at det er et amerikansk firma, som er ved at udvikle deep-space capabilities.

Falcon 9 raketterne kan sende 22 ton i low-earth orbit og har indtil videre været afsted 48 gange. De bliver skudt af fra Cape Caneveral, og lander igen på en enorm flåde midt i Atlanten, hvorefter de bliver sejlet tilbage, gjort klar og sendt afsted igen. Fordi raketterne er genanvendelige, kan Spacex gøre det billigere end alle andre og stadig tjene gode penge på det.

Alle disse opsendelser har givet Spacex en masse erfaring og har givet penge i kassen. Det har også fået dem, der mente, at en IT mand fra Silicon Valley umuligt kunne konkurrere med NASA og ESA, når det kom til noget så stort og kompliceret som rumfart, til at tie og tænke igen.

Men Falcon 9 raketterne vil aldrig kunne sende noget til Mars, og slet ikke noget, der er stort nok til at starte en koloni.

Derfor offentliggjorde Musk allerede i 2011 Falcon Heavy: En løfteraket bestående af 3 Falcon 9 raketter sat sammen, der ville have en løftekapacitet på mere end dobbelt så meget som den nu pensionerede rumfærge. 63 ton til low-earth orbit. Som det vigtigste ville den være kraftig nok til at sende en fornuftig nyttelast afsted til Mars. En raket i en helt anden klasse end noget andet, der eksisterer i dag.

En utrolig raket-ballet
Det var den første test af den nye Falcon Heavy, der blev sendt afsted i tirsdags.

Det var en utrolig raket-ballet, som gav de millioner af mennesker, der fulgte opsendelsen live, våde øjne. Den tekniske bedrift lukkede også munden på mange skeptikere.

Ca. 21.30 dansk tid blev der tændt ild under de tre løfteraketter, der sammen med det rumskib, som er monteret øverst på den midterste udgør Falcon Heavy. De lettede fra rampe 39a, der også i sin tid blev brugt til at sende de majestætiske Apollo raketter afsted med mænd til månen.

Satellitter er dyre. Men hele formålet med Falcon Heavy er at vise, at man kan sende ting til Mars – både sende raketter afsted fra Jorden, få dem i den rigtige bane på vej til Mars og få tændt motoren igen i det ydre rum. Og hvorfor så ikke få noget sjov ud af det?

I øvrigt er Apollo raketterne de eneste, der nogensinde har været produceret, som er større end Falcon Heavy. Efter 2 minutter blev de to sideraketter skudt af, og vendte næsen tilbage mod rampen, hvor de efter få minutter landede ved siden af hinanden.

To raketter på højde med Roskilde Domkirke. De landede uden menneskelig indblanding synkront ved siden af hinanden. En helt utrolig bedrift.

Efter endnu et par minutter separerede den sidste løfteraket sig fra rumskibet og vendte om for at lande på den enorme flåde i Atlanten. Den missede desværre og faldt i havet. Rumskibet fortsatte imidlertid, og efter et par minutter mere åbnedes næsen for at åbenbare Elon Musks kirsebærrøde Tesla, der nu er på vej mod Mars:

Ovenfor kan man se affyring: 1.25 – 4:00 sidebooster separation – 9:20 sideboosters lander – 10:10 – center core lander og misser.

Normalt, når man tester nye rumraketter, sender man en last med, der består af vand, betonklodser eller noget lignende. Det er sjældent, at man sender en reel nyttelast med, da der med uafprøvede raketter altid er risiko for, at raketten eksploderer og lasten går tabt.

Satellitter er dyre. Men hele formålet med Falcon Heavy er at vise, at man kan sende ting til Mars – både sende raketter afsted fra Jorden, få dem i den rigtige bane på vej til Mars og få tændt motoren igen i det ydre rum. Og hvorfor så ikke få noget sjov ud af det?

Derfor flyver der nu en kirsebærrød Tesla Roadster afsted på vej mod Mars med bilens anlæg spillende David Bowies “Life on Mars” på repeat.

Den er fortroppen for de første mennesker, som Musk regner med vil ankomme om i år 2024.

Det er om 6 år.

De første 4 timer af Starmans rejse mod Mars med den runde jordklode som ikonisk baggrund blev selvfølgelig streamet live på YouTube.

Topillustration: Fra Spacex.

Kategorier