Køkkendannelse for unge fraflyttere

af

foto: signe wennebergTil ungdommen!

Dannelse er at vide noget om det vigtige. Vide noget om kultur, som betyder vaner og skikke. Vide noget om hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig forskellige steder og i forskellige situationer. Herunder også i køkkener og i spisesituationer (som Jesper Juul engang kaldte måltider).

Forældre (og forældretyper) har derfor som opdragere et ansvar for at lære børn og unge det alt sammen (eller det meste), inden de unge flytter hjemmefra. Og de unge har et ansvar for at tilegne sig denne viden uden alt for meget rasmusmodsathed.

Måltids-dannelse er kultur. Det er noget, vi forventes at vide i vores kulturkreds, og det giver gnidninger ude på kollegier, i andre menneskers samtalekøkkener og hjemme hos nye kæresters forældre, hvis du som ungt menneske ikke ved det her. Derfor er det vigtigt at vide. Og så er det bare grundlæggende godt, at vide noget om mad, sundhed, madkultur, råvarer, måltider, bordskikke, køkkenhygiejne og planlægning.

Hvorfor er det godt? Ja, før vi går i gang med denne lange række af råd, som samlet set kan lyde ret farmoragtige, skal du lige vide tre super-gode grunde til at læse med. Det handler nemlig ikke om takt og tone og om at holde på kniv og gaffel:

Du skal ikke læse disse råd, fordi din mor eller storebror siger, at du skal. Du skal simpelthen læse med for at blive 1. Rig (mindre fattig). 2.  Sund (frisk). 3. Få nemt ved at score. Der er intet så sexet, som nogen, der kan lave et velsmagende varmt måltid på en kold vinteraften.

Sådan er det.

SUNDHED: De fleste ulykker sker i hjemmet og mange dårligdomme, ubehag og sygdomme kommer fra – eller bliver forværret – af dårlig køkkenhygiejne og elendig ernæring. Der er endda hvert år dødsfald, som er relateret til køkkenbakterier og endnu flere er relateret til dårlig ernæring.

Hvis man kan det mest basale i et køkken, så bliver man rask, stærk og frisk. Og når man får småfolk, så bliver de høje (af broccoli) og kloge (hjernen består af rigeligt smør), hvis man ved noget om ernæring.

Hvis man som ungt menneske ved noget om at begå sig i et køkken, så bliver man ikke så let offer for bakterier og vira. Det er smart. For så kan man tage vagter og tjene penge, når de andre går ned med influenza, forkølelser og roskildesyge. Og man kan undgå at ligge brak og melde fra, når de andre skal i byen. Og man er mere sexet uden snotnæse og mavekneb.

ØKONOMI

Hvis man kan det mest basale i et køkken, så kan man have mange flere penge til at leve for end dem, der ikke har lært køkkendannelsen. Hvis man har lært at lave billig mad fra bunden (og ud af rester og ud det, der ligner ingenting), så sparer man rigtig mange penge.

Hvis nogen – ud over at lære en at lave mad – også har lært en, hvordan man undgår at blive tørret af den store magtfulde hurtig-mad-industri, der skaermbillede-2016-12-09-kl-14-19-01bilder især unge mennesker ind, at det er smart at købe skrupskøre ting som pap-pizza til 75 kr, to-go-kaffe til 50 kr og en lille flaskevand til 15 kr (i et land, hvor postevand smager skønt og er gratis).

Og hvis nogen også har nævnt, det usmarte, økonomisk og sundhedsmæssigt set, i at købe fishfingers og andet “fabrikata” i farvestrålende papkassepakker, som ingen nogensinde er blevet mæt eller sund eller rask af at spise, så er man rigtig langt.

KÆRLIGHED

Hvis man så kan lave bare tre, fire eller fem gode retter fra bunden, så er der ud over de økonomiske og de sundhedsmæssige fordele, også den meget store fordel, at mennesker, der kan lave mad, kan score. Det er trist at sige det. Men det er sandheden.

FÆLLESSKAB

Da Dan Jørgensen turnerede land og rige rundt som Madens Minister og afholdt Folkehøringer om danskernes mad, var der tre ting man var enige om fra Nordjylland til Sønderborg over Vestjylland og til Midtsjælland (jeg ved det, fordi jeg var ordstyrer alle steder):

1. Mad handler om øvelse.

2. Alle ønsker flere lokale grøntsager fra sæsonerne på menuerne.

3. Og alle mennesker, unge og ældre, ønsker sig flere madfællesskaber. Om det er skolehavefællesskaber, køkkenhavefællesskaber ved forsamlingshuse, spiseklubber eller madklubber, hvor mormødre kunne lære fra sig. Fællesspisning flere gange om ugen er det største ønske blandt mennesker i hele landet.

Det er værd at tænke over ude på villaveje, i opgange og på kollegier.

IKKE-VIDEN OM MÅLTIDER

Mad er mere end mad i skrutten. Mad og måltider er i høj grad kultur og det er dannelse. Man bliver skaermbillede-2016-12-08-kl-16-11-48hvad man spiser. Men man er også sine indkøbsvaner, madkultur og bordskikke. Det er vaner, der i bedste fald overleveres fra generation til generation. Det sidste er et problem. For der er nyere generationer, som ikke ved, hvad de ikke ved, og hvad de ikke har lært om mad og måltider og indkøb og borddækning og sundhed. Det er dem Claus Meyer har kaldt de “gastronomiske analfabeter”.

Derfor kan de generationer ikke give deres ikke-viden videre. Og nye generationer mangler helt basal køkken- og måltidsdannelse. Mange unge ved ikke, at det er en god ide at sige ”tak for mad”, når man er ude (også rigtigt langt ude. Som ude blandt oprindelige folk i fremmede lande. At sige tak er altid almenmenneskeligt dannet). Mange ved ikke, at sidste salgsdato bare er vejledende (og det er dannet at være kritisk, læs mere i Jakob Brønnums artikel her).

Og mange ved ikke, at mad og måltider og borddækning handler om kærlighed. Ja, kærlighed.

Lad mig forklare hvordan blomster på et bord kan være lig med kærlighed. Engang besøgte jeg et børnehjem og en skole for forældreløse (grundet AIDS) børn i Tanzania. Her lærte børnene de ”life skills” som de ikke længere kunne få fra forældrene. Fundamentale færdigheder. At læse. At regne. At lave mad. At holde hus. At så og vande.

Skolelederen viste mig rundt i køkkenhaven og blomsterhaven. Han forklarede mig, at det er en fundamental færdighed (a life skill) at lære at dække et pænt bord og sætte blomster på bordet og holde bordskik. Det er lig med værdighed og civilisation. Hvis man er alene, ja så er det ”selv-kærlighed”. Hvis barnet er overhoved i en familie med mindre søskende, så viser det store barn (child headed household, hedder det), ved at sætte blomster på bordet, at der stadig er ”et hjem”, og at alt ikke sejler.

Når de kan sætte blomster på bordet i hytterne ved børnehjemmet i Tanzania, så tænker jeg, at vi også kan. Hver dag.

PLATON OG ARISTOTELES SIGER “SPIS ORDENTLIGT”

Skolelederen fra nutidens Afrika tænker “life skills” og “dannelse” på en måde, der er meget godt i tråd med det dannelsesbegreb, vi kender fra Platons og Aristoteles’ tænkning fra det gamle Grækenland. Man skal gøre sig umage med livet. Man skal tilstræbe mest mulig lykke. Man skal spise godt. Leve godt. Feste. Opføre sig ordentligt. Få mest muligt ud af livet i fællesskab med andre. Eudaimonia hedder det.

Det gode liv er et dannet liv, hvor man ”tager livet på sig”, som en af mine kolleger i Etisk Råd altid siger. Platon og Aristoteles ville ikke kunne begribe privilegerede nutidsmenneskers tendens til selvoptagethedimg_1593 og slikken sår og laden stå til. Platon og Aritstoteles ville blive rasende hvis de så os ligge halvflæbende foran Netflix, hvor vi kørte noget fastfood ind med selvmedlidenhed, bare fordi et eller andet var gået lidt halv-skævt. P og A ville minde om, at livet ikke handler om ”mig”. Men om ”os”. Om fællesskabet. Om at vi bidrager mest muligt. Og ”civiliserer sig selv om morgenen” som Kirsten Hammann så effektfuldt har udtrykt det.

Dannede, rationelle, myndige borgere har pligt til at udnytte deres evner maksimalt til fællesskabets bedste og til at skabe mest mulig lykke.

Altså: Smukke blomster på bordet. Dejlig mad i munden. Og så må vi hver især forsøge at være gode køkkenskrivere. Og ordentlige bordherrer/-damer og dermed godt selskab.

GODE RÅD FRA TRE FØDEVAREMINISTRE

Ikke flere anekdoter. Nedenfor kommer en masse gode råd om KØKKEN og DANNELSE. Rådene skaermbillede-2016-12-10-kl-17-55-29stammer fra nogle af mine gamle bøger og fra min helt nye bog ”Grønne Hverdagstips” (hvorfra jeg har hentet illustrationerne til denne artikel). De stammer fra min egen mor og fra en masse gode mennesker, der gav deres besyv med i en tråd på Facebook forleden. Herunder også den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen, den tidligere fødevareminister Karen Hækkerup og den nuværende fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tak for alle bidrag.

DANNELSE VED BORDET

Dæk et pænt bord. Også til dig selv, hvis du er alene hjemme. Tænd levende lys om vinteren. Sørg for at der er en buket med grene eller blomster, de kan godt være gratis næsten hele året rundt. Brug servietter, ikke køkkenrulle ved bordet. Servietter kan godt være af stof. De kan også være af komposterbart materiale og være bløde og lækre alligevel.

Stil aldrig kartoner med mælk eller vandflasker eller sodavandsflasker på bordet. Drik i det hele tagetimg_1599 aldrig nogensinde sodavand til mad. Det er dyrt og det er dumme kalorier. Selv sukkerfrie sodavand har skjulte måder at fede på. Og de er dyre. Drik heller aldrig flaskevand til en pris, der overstiger literprisen for mælk. Det er virkelig skørt. Drik postevand og server det i pæne kander eller flasker fyldt med mynte. Mælk hældes op i glas på forhånd. Men står ikke tilgængeligt på bordet. Mælk mætter og børn skal ikke drikke sig mætte.

Køb alt dit service brugt – tallerkener, glas, bestik – det er billigt og smukt. Og det er kedeligt og ikke særlig cirkulært, at alle har det samme fra IKEAs startkasse.

Lad være med at have skærme tændt ved spisebordet – tv, computere, tablets og telefoner. Bare sluk. Spis roligt. Kroppen har brug for det. Spis gerne sammen med andre flere gange om ugen, hvis du bor alene. Kroppen gider ikke spise alene, og det er billigere at spise flere sammen. Spis aldrig mad af papæsker (vis dig selv, at du er bedre værd).

Skal du spise sammen med andre, så udnyt muligheden for at gøre dig umage og gøre noget for nogen. Med at lave velsmagende (ikke dyr eller kogebogs-fin) mad. Med at dække et pænt bord, også selv om I bare skal have varme boller med havregrødsrester i.

Tag aldrig det sidste af noget. Ræk altid fade videre. Se rundt om nogen mangler noget. Få selskabet til at glide, også selv om du ikke er vært. Vær hjælpsom. Fyld vandflasken op, også selv om det ikke er dig, der har taget det sidste. Spørg ikke efter salt og peber, find det, hvis det mangler. Salt aldrig maden uden at have smagt på den, det er meget udannet. Hav aldrig albuer oppe på bordet. Og lav aldrig den med at skovle maden ind i skuffen.

Ved bordet er det væsentligt at vise dannelse ved at konversere. Selv børn, der sidder i høj stol, kan skaermbillede-2016-12-10-kl-19-12-00lære at konversere ved bordet. Ikke råbe. Ikke sige ingenting. Men tale interesseret sammen. Mange har den gode, dannede vane, at hver person omkring bordet, skal nævne noget, der er gået godt i løbet af dagen. Så er samtalen slået an i en god stemning.

Hvis du rejser dig fra bordet, skal din beskidte serviet ikke lægges på bordet, men på stolen. Når du rejser dig rigtigt fra bordet, skal du sige ”tak for mad”. Det siges både til hverdag og fest. Hjemme og ude. Respekt for den, der har lavet maden. Man siger sådan set også tak for mad, selv om man selv har deltaget i madlavningen. Det er måske den sidste rest, vi har tilbage af bordbøn og taksignelse i hverdagslivet: At sige tak for mad.

DANNELSE EFTER MÅLTIDET

Når måltidet er overstået, så kan du vise, at du er ordentlig, ved med det samme at tage ud af bordet. Det er god skik, at den, der ikke har lavet maden, tager føringen, når der skal ryddes af, herunder skylles af, sættes i opvaskemaskine, ordnes køkkenvask, vaskes spisebord (det gøres med sæbe og med frisk, gennemvåd karklud, så bordet er helt ryddet og rent til næste måltid).

Den, der rydder af, rydder helt op. Man efterlader ikke halvdelen. Man er først færdig med måltidet, når køkken og bordet er helt ryddet. Så der er helt klar til næste måltid. Sådan er cirklen i køkkenet og ved spisebordet.

DANNELSE FØR MÅLTIDET

Hvis man vil være god til at lave måltider, så skal man øve sig på at lave mad og måltider. Man bliver god af at øve sig.

Man skal øve sig på at købe ind. Få nogle gode vaner. Det virker for nogen at købe det hele over skaermbillede-2016-12-10-kl-19-13-46nettet – på nemlig.com eller Irma.dk. Nogen sparer penge på det, fordi det forhindrer impulskøb. Andre, som jeg, kan lide at se på varerne og bliver inspireret af dagens tilbud.

Et langt liv som økonomisk husmor og enlig mor, har lært mig, at man kan lave mad for små penge, hvis man kombinerer dagens tilbud (to pakker muslinger til 75 kroner, så er der mad til otte mennesker) med noget, man har i forvejen (grøntsager og gammelt brød, der kan ristes i ovn og bruges som tilbehør til muslingesuppe). I stedet for at gå ud at købe slavisk ind efter opskrifter. Hvis man begynder at øve sig på at lave mad, så skal man lære følgende:

Smid aldrig rester ud. Alt kan bruges. Selv en enkelt kogt kartoffel og en halv tomat.

Lær at bage. Tricket er nemt: Brug næsten ikke noget gær. Meget salt. En skefuld mælk eller yoghurt. Kerner, der har stået i blød. Eventuelt en rest grød. Godt mel købt på tilbud. Alt sættes over til hævning aftenen før. Det tager fem minutter. På pladen kan du hælde vand eller olie over boller eller brød. Det gør dem ekstra sprøde. Ind på max varme i ovn. Så er der billigt brød til mange eller til flere dage

Sørg for at have et godt forråd. Hvis man har basis-tingene, så kan man altid lave et måltid mad. skaermbillede-2016-12-10-kl-19-10-30Listen over basisting er lang. Få en madglad voksen til at hjælpe. Bedstemødre elsker at hjælpe (og betale for den slags forråd, de gider ofte også betale for basisudstyr og har tit en masse i skabene, man kan arve, når man er ung. Bedstemor har ofte alt for mange tallerkener for eksempel).

Husk i hvert fald altid at have følgende hjemme i dit køkkenskab, som i gamle dage hed et spisekammer, fordi det indeholdt alt spiseligt, man havde syltet og henkogt til vinteren:

Du skal altid have dette på lager: Te (ordentlig te, ikke bras i flere år gamle tebreve). Kaffe skaermbillede-2016-12-10-kl-19-12-16(ordentlig kaffe). Kamillete, til hvis du bliver syg. Rørsukker. Honning. Syltetøj (der altid kan få tre dage gammelt brød til at blive til et måltid i samspil med en brødrister). Øko-citroner (billige i Netto, revet citronskal gør al mad bedre, sprøjtede citrusfrugter er virkelig giftige), øko-æg, to slags salt – til koge og til bordet, peberkværn til frisk peber (aldrig pulverpeber), god olivenolie (tit på tilbud i Netto og Irma), ris, et lille glas sardeller, kapers, god pasta (tit på tilbud), rapsolie (til fisk), ægte øko-smør (ikke Kærgården), chiliflager, engelsk sauce, god ketchup, en knold af selleri (basis i supper), masser af løg, hvidløg (ikke de klorblegede kinesiske). Prøv at dyrke det vigtigste grønne drys på altanen eller i gården, for at spare penge og give smag til maden: Purløg, koriander, rucola, persille, mynte, laurbærblade, rosmarin, timian, salvie. De fem sidste kan høstes også om vinteren. Altså lige nu.

Tag stilling til dyrevelfærd en gang for alle også selv om du er på SU. Sætningen ”jeg har ikke råd foto: signe w.til andet end buræg” er ikke i orden. Hvis man ikke har råd til æg fra dyr, der har haft det godt, så har man ikke råd til æg eller må holde høns selv. Hvis man ikke har råd til kød fra dyr, der har haft det godt, så kan man med fordel spise grovboller, grød eller pasta med pesto.

Det er ikke en menneskeret at spise produkter fra dyr, der er blevet mishandlet. Følg med på Burhønsenes Befrielsesfront her.

Hav et eller to hotline-telefonnumre på dit køleskab. Numre, du kan ringe til, når noget brænder på (det meste kan reddes med æblejuice) eller når sovsen skiller (koldt vand). Få nummeret på din venindes mor, hvis ingen i din egen familie er økonoma-typer. Mit og min mors nummer hænger på adskillige køleskabe.

Spørg dig i det hele taget altid for. Alle vil gerne lære fra sig, når det gælder mad og husholdning. Alle. Så spørg endelig. Skriv til din mor, om du ikke må få opskriften på lige præcis hendes boller i karry. Du vil opleve, at hun 1. bliver så glad, at hun sender den med det samme. 2. spørger om hun ikke skal komme og lære dig det. 3. vil sende dig penge til indkøbene. 4. er grædefærdig af stolthed over dig, og giver dig større julegaver.

Vent ikke til kl.18 med at tænke på aftensmad. Så ender det alt for ofte med hovsaløsninger. Der er dyre og usunde. Planlæg aftensmaden om morgenen. Ved at kigge ind i køleskabet og notere dig, hvad der er af rester, før du køber ind. Hvis du er blank, kan du google de fødevareemner du har + opskrift.

Spis sammen med andre og lav gerne en madklub. Jeg havde engang en, der hed: Spis og skrid. Herskaermbillede-2016-12-10-kl-19-11-27 ankom vi naboer hos hinanden med vores små børn. Vi var sammen i en time. Vi gik fra opvasken. Og havde en fest med ikke at skulle lave mad og vaske op hver dag.

Hvis du vil øve dig på at lave mad, måske sammen med andre, kan det være en god ide med en madplan. Sådan en har jeg ikke selv fulgt, siden jeg boede på kollegie, hvor Sanne og jeg altid lavede risengrøden eller den store gryde med grønsagssuppe til vores madklub.

Hvis man laver en madplan, så skal den indeholde en kødfri dag af mange grunde, også økonomiske. Og den skal indeholde fisk en til to gange om ugen. Vi  har brug for fisk og skaldyr. Vi har ikke brug for fiskeoliepiller og vitaminpiller og mærkelige dråber, hvis vi spiser en varieret og grøn kost. I madplanen skal man tænke lidt praktisk. Tomatsuppe kan være dagen før chili-con-carne. Hvis der er rester af suppen, puttes de ned i gryden som tomatsovs til kødretten. Og så fremdeles, tænk cirkulært.

Madplanen skal være ligesom farmors og mormors. Bare med flere smarte grøntsager (ikke så mange kartofler). Alle slags kål er godt om vinteren. Prøv at snitte spidskål (eller hvidkål) meget fint, salt og peber, god olivenolie, citron, pinjekerner, hvis du har, ellers hakkede nødder over. Det smager himmelsk, som salat om vinteren. Ingen grund til at spise grøn salat udenfor sæsonen. Ligesom tomatsalat er en sommerspise. Spis lokalt og spis efter sæsonerne.

DANNELSE – TING OG SAGER I KØKKENET

Du har ikke brug for særlig mange ting i dit køkken, for at være en ørn derude. To gode skærebrætter. skaermbillede-2016-12-10-kl-19-10-48Et til kød. Et til grønt. Vær varsom, når du har med kylling at gøre (salmonella). Gør det til en vane at hælde kogende vand (fra kartofler eller fra kedlen) ud over dine skærebrætter meget ofte. De skal være klinisk rene.

Hav en god urtekniv, en god kartoffelskræller, en rigtig god brødkniv med takker og en virkelig god stor skarp kniv. Man kan få slebet sine knive, så de bliver som nye. Hav en meget stor jerngryde, så du kan lave mad til mange dage og fryse ned. Og en kasserolle til at varme en lille portion op. Hav mindst to gode pander (og de må ikke vaskes med sæbe). Hav nogle gode  træredskaber, det kan godt være brugt og det skal koges igennem jævnligt, for at være helt rent. Alt dit udstyr kan du med fordel ønske dig til alle de fødselsdage, hvor din familie beder om ønskelister, og du ikke kan finde på skaermbillede-2016-12-09-kl-14-20-36
noget. Bare sig udstyr, så bliver de så glade. Tallerkener, kopper, glas, bestik og fade kan du arve eller købe brugt, så er det også meget pænere end noget nyt masseproduceret Kina-porcelæn, og så er det cirkulær økonomi.

Ud over det nævnte udstyr har du brug for en eller to kogebøger af papir. Det er herligt, at læse på nettet, men intet slår en kogebog med æselører og egne notater. I gamle dage brugte vi grundbogen ”God Mad – let at lave” i dag bruger mange Jamie Olivers bøger eller andet, der er lettilgængeligt.

Hvad du end gør, så lær at lave to-tre-fire-fem-seks retter fra grunden. Så kan du udvide derfra. Når du får sendt opskrifter fra din mor eller far eller andre, så gem dem i et særligt arkiv på skrivebordet på din computer, så du hele tiden har dem og kan lave din egen opskriftsamling. Hvis du falder over opskrifter på nettet, så gør det til en vane straks at sætte dem ind i et board på Pinterest (online opslagstavle).

DANNELSE VED VASKEN OG KØKKEBORDET

Sørg for at holde vasken ren. Hele tiden. Hver dag. Brug en balje, når du vasker kartofler og andre grøntsager, så bruger du ikke så meget vand (og vand er det fineste vi har) og grøntsagerne bliver sprøde af at ligge lidt i vand. Det gælder også for kartofler, der skæres i både og kommes i ovnen, de bliver meget bedre, hvis de lige har suget vand inden. Gulerødder og andre rodfrugter (og salat) kan blive helt genoplivede af en tur i koldt vand.

Fortynd sæben i beholderen til opvaskemiddel (brug en gammel flaske), så holder det dobbelt så længe, og man bruger ikke alt for meget sæbe.

Skift karklud hver dag. Undgå de der pastelfarvede mikro-fiber klude, som består af mikro-plast. Få img_1596din farmor til at hækle eller stikke karklude, eller køb de strikkede i Søstrene Grene eller hos Købmanden (de er billige). Vask karklude, håndklæder og viskestykker ved høj temperatur. Hvis våde karklude smides til vask, så hænges de over kanten, så de tørrer og ikke ligger og er snaskede i bunden af vasketøjskurven indtil der er nok til en varm vask (fyld altid vaskemaskinen op). Brug aldrig tørretumbler, det koster meget strøm og er ubæredygtigt.

Et køkkenbord af stål er det mest hygiejniske. Men et af egetræ har også anti-bakteriel effekt. Ovn, komfur og køkkenbord skal være virkelig rent. Hver dag. Det lærer man som kokkeelev, og det kan vi andre lære af.

Hvis du på nogen mulig måde har et sted at dyrke noget (altan, nyttehave, gård, tag på cykelskur), så har du også brug for at have en kompostspand ved siden/under af din vask. Her er plads tilimg_1598 alt det organiske affald, der ellers går til spilde. Det er kaffegrums, tegrums, æggeskaller og afklip, som er guld i dit køkkenhavebed, hvor du slipper for at købe posejord (men stadig skal gøde).

Nu du er nede under vasken: Sorter dit affald ret omhyggeligt. Batterier for sig. Elpærer for sig. Metaldimser (også stanniol, som bør udfases), korkpropper, plastposer, pantflasker, glas og andre resurser for sig (alt afleveres senere på rette sted, googl det, hvis du er i tvivl).

DANNELSE – KØL OG FRYS

Det virker super småborgerligt at have en kummefryser, men der er god ræson i det, især hvis man kan dele den med andre. Ellers er en skabsfryser et must. Sådan kan du lave store portioner mad og fryse ned i mindre portioner, som kan tages frem på travle dage. Man tager maden ud om morgenen, sætter den i køleskabet til optøning, så frosten giver kulde i køleskabet og man sparer strøm.

Køleskabet skal vaskes af en gang om ugen, det er der ingen, der når, men man skal lige holde øje med, at køleskabet 1. ikke bliver ulækkert og dermed en bakteriebombe. 2. at temperaturen altid er under 5 grader.

DANNELSE VED MADINDKØB

Husk: Det hedder enten KØBE IND eller HANDLE, man siger ikke handle ind. Tag altid en stofpose eller brugt pose med ud at handle. Brug aldrig 3-4 kroner på at få en plastpose med. Køb aldrig flaskevand, det er dumt at dyrt at bruge penge på at købe gammelt vand, som findes helt frisk i hanen. Køb ikke et arsenal af krydderier, der bliver gamle, før du får dem brugt. Køb lidt på rejser. Få lidt af dine forældre.

Køb basistingene – mel, sukker, pasta, toiletpapir og så videre – når der er tilbud, det er altid en god investering, for hvis du altid har dem, slipper du for at købe dem til fuld pris. Find ud af hvilke smage du godt kan lide. Smag dig frem. Noter dig hvilken olivenolie, du bedst kan lide. Hvilken ost, du er glad for. Det kan jo godt være, det ikke er den samme, som du er vokset op med. Du finder kun ud af, hvad du kan lide, ved at smage dig frem.

Alle unge oplever en protestperiode i køkkenet, hvor det er fedt at gøre alt det, man aldrig måtte derhjemme: Spise pulverleverpostej fra Fakta og røde pølser eller makrel med chokoladedrys. Men ro på, det er en overgang. Hvis du har fået en madkultur med hjemmefra, så er du heldig, og du kan tage den med dig altid.

Hvis du skal opfinde det hele selv, så må du smage dig frem og kigge på deklarationer, oprindelse, tilsætningsstoffer og tal og lægge to og to sammen. Når du kigger på mærkater på fødevarer, så skal du vide, at sidste salgsdato bare er vejledende. Og masser af mad kan sagtens spises, når det teknisk set er for gammelt. Det gælder endda også mælk, fløde og æg. Men du må aldrig spise mug – hverken på leverpostej eller på rugbrød, fordi det er farligt. Og du må aldrig nogensinde sætte tænderne i fisk og kød, der lugter.

img_1594

HAV EN HOLDNING TIL HUSHOLDNING

Nu er der ikke plads til mere i denne guide til dannelse i køkkenet. Men læs gerne videre i tråden på Facebook, som jeg nævnte i indledningen. Her er rigtig mange gode råd fra erfarne madmennesker, der er vant til at købe ind og lave mad og holde hus. Og have en holdning til husholdning.

Velbekomme!

PS. Husk, vi skribenter på POV har valgt ikke at genere jer læsere med reklamer, larm, bannere, pop-up og betalingsmure. Til gengæld håber vi på jeres økonomiske støtte til det videre arbejde. Mit Mobile Pay nummer er 21435463.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg - Mobilepay 21435463
Signe Wenneberg er medstifter af POV og fungerer som kreativ redaktør og praktisk gris i Danmark, da de to andre stiftere bor i USA.
SW er freelance foredragsholder, journalist og rådgiver i bæredygtighed. Er prisvindende forfatter og skriver cirka en bog om året. Den næste handler om høns! Se bogliste på www.signewenneberg.dk
POV FORRETNINGSMODEL: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere, som har lyst til at honorere et indlæg med et lille beløb. Sådan slipper læserne for betalingsmure, grimme pop-op-annoncer og gyselige bannere. Signe Wenneberg er taknemmelig på forhånd for donationer til det fortsatte redaktionelle arbejde. Mobilepay nummer 21435463. Tak!

Seneste indlæg fra

Tragedien i Tchad

Filmskaberen Mahamat Saleh-Harouns dokumentar om diktatorens Hissein Habres forbrydelser mod menneskeheden i
Gå til Top