Klimaskeptikeren Trump vandt valget – hvad nu?

af

Som de fleste ved, skete der sidste år et gennembrud i det internationale klimasamarbejde ved COP21 i Paris. Her blev der vedtaget en aftale mellem 196 lande, der skal begrænse udledningen af drivhusgasser, især CO2, og sikre, at den globale temperaturstigning bliver under to grader i dette århundrede.

Aftalen er blevet mødt af kritik fra forskere og NGO’ere, der mener, at den er for uambitiøs og upræcis, og at den snarere vil betyde en temperaturstigning på omkring tre grader. Men – og det er det ekstraordinære – der er tale en bindende aftale: COP21-aftalen er blevet underskrevet af mere end 110 lande, heriblandt USA og Kina. Det betyder, at aftalen trådte i kraft den 4.11.2016, og den nu er juridisk bindende. Det er exceptionelt hurtigt.

På den seneste konference, COP22 i Marrakesh, skulle der indgås delaftaler og debatteres, hvordan lande, virksomheder og organisationer kunne samarbejde om at nå målene fra Parisaftalen. Som sådan må den betegnes som en succes, men det overraskende valg af Donald Trump til USAs næste præsident puttede malurt i bægeret. COP22 blev afsluttet i enighed og med positive planer for fremtiden, men undervejs blev der udtrykt bekymring for, hvordan USA vil handle i fremtiden? Der er frygt for, at det internationale samarbejde om at mindske klimaændringerne vil blive sat tilbage.

COP21-aftalen skal sikre kloden mod overophedning. Nedenstående figur viser, at den globale opvarmning er et faktum, og Parisaftalen er måske slet ikke tilstrækkelig til at holde opvarmningen på under to grader. Figuren dokumenterer ændringer i den globale temperatur i forhold til Jordens gennemsnitstemperatur i perioden 1961-1990. Bemærk at grafen kun viser udviklingen frem til 2010. Årene 2011-2016 er målt som de hidtil varmeste på Jorden.
COP21-aftalen skal sikre kloden mod overophedning. Ovenstående figur viser, at den globale opvarmning er et faktum, og Parisaftalen er måske slet ikke tilstrækkelig til at holde opvarmningen på under to grader. Figuren dokumenterer ændringer i den globale temperatur i forhold til Jordens gennemsnitstemperatur i perioden 1961-1990. Bemærk at grafen kun viser udviklingen frem til 2010. Årene 2011-2016 er målt som de hidtil varmeste på Jorden.

Donald Trump kan vel ikke trække USA ud af Parisaftalen, da den er ratificeret, men Trump er ikke alene med sin kritik af aftalen: Han støttes af store dele af det republikanske parti, så det er let at forestille sig, at USA “bare” ignorerer aftalen, og det kan gøre det svært, at få alle andre lande til at opfylde deres forpligtelser. Der er store økonomiske interesser på spil.

Donald Trump og klimapolitik

Donald Trump “tror” ikke på global opvarmning. Eller rettere, han har udtalt, at den menneskeskabte drivhuseffekt og opvarmningen er et kinesisk fupnummer, der har til hensigt at skade USAs økonomi. Det synspunkt har han modereret efter valget, idet han nu udtaler, at der muligvis er noget om den globale opvarmning. Han vil se på det med et ”åbent sind”, og hvad der kan gøres, vil afhænge af ”hvor meget der er menneskeskabt”.

Det er umuligt at vide, hvad han faktisk mener; Trump er jo kendt for at ændre standpunkt hele tiden og for at forholde sig kreativt til fakta. Men han bliver rådgivet af kendte klimaskeptikere, og han lovede helt konkret i valgkampen, at han ville gå imod netop Paris-aftalen.

Det er umuligt at vide, hvad han faktisk mener; Trump er jo kendt for at ændre standpunkt hele tiden og for at forholde sig kreativt til fakta. Men han bliver rådgivet af kendte klimaskeptikere, og han lovede helt konkret i valgkampen, at han ville gå imod netop Paris-aftalen. Han har sagt, at han vil øge USAs brug af fossilt brændsel ved at nybygge, udvide og genåbne kulkraftværker og begrænse udbygningen af vedvarende energi. Han førte kampagne i ellers traditionelle demokratiske områder som West Virginia, hvor kulminer udgør en væsentlig del af arbejdspladserne, og fik derved minearbejdernes stemmer. Derudover vil han tillade øget udvinding af skifergas gennem den meget miljøskadelige frackingmetode for at sikre selvforsyning på energiområdet.

MERE POV
Vredens druer

Fracking betyder, at man borer og under højt tryk pumper en sejtflydende væske blandet med sand ned i undergrunden. Derved opstår der frakturer, og den gas, der befinder sig i disse bittesmå revner, presses op.  Fordelen er, at man kan udnytte selv meget små og spredte forekomster af naturgas, for eksempel i skiferlag, men ulempen er, at der er stor risiko for udslip af den anvendte væske og dermed forurening af grundvandet.

Som et kuriosum kan det nævnes, at Trump i en årrække har kæmpet for, at der ikke bliver rejst vindmøller i nærheden af den golfbane, han ejer i Skotland. De ødelægger udsigten.

Donald Trump har også talt imod en øget anvendelse af vedvarende energi. I stedet vil han se på de tekniske muligheder for at mindske udledningen af CO2 til atmosfæren fra afbrænding af kul, olie og gas gennem lagring af CO2 i undergrunden.

Teknikken (carbon, capture and storage CCS) betyder, at CO2 lagres direkte fra kraftværkerne. Det kan lade sig gøre, men det er en meget energikrævende proces – og dyrt i forhold til vind- og solenergi.

Som et kuriosum kan det nævnes, at Trump i en årrække har kæmpet for, at der ikke bliver rejst vindmøller i nærheden af den golfbane, han ejer i Skotland. De ødelægger udsigten. I denne kamp har han åbenbart fået en dansk forbundsfælle.

Trump kommer til at møde modstand

Det er umuligt at sige, hvor meget USA reelt vil ændre politik på energi- og klimaområdet under præsident Trump. Ifølge et interview i dagbladet Information 28.11.2016 med Robert Massie, der er direktør for Sustainable Solutions Lab ved University of Massachusetts, vil det komme til voldsomme konfrontationer på disse områder.

Han mener, at Donald Trump vil forsøge at opfylde valgkampløfterne: Trump har for eksempel allerede sat en klimaskeptiker til at stå for omstillingen af den amerikanske miljøstyrelse. Massie fremhæver videre, at Trump i en videotale netop har bebudet, at han vil fjerne restriktionerne på produktion af kul, olie og skifergas samt stoppe for støtten til NASA’s klimaforskning. Men selv om Trump som præsident har den direkte magt til at gennemføre planerne, mener Massie, at han vil tabe på sigt.

Massie udtaler: ”Der vil vise sig dramatisk modstand i delstaterne og også fra Demokraterne i Kongressen. Han vil løbe ind i sagsanlæg ved enhver handling, som nogle måtte mene strider mod amerikansk lov. Og ved midtvejsvalget til Kongressen i 2018 forudser jeg en vælgerreaktion mod Trump”.

Fremtiden er uvis

Vi kan håbe, at Robert Massie har ret i, at Trump ikke vil lykkes med sin strategi, og at de tiltag mange amerikanske delstater, som for eksempel Californien, allerede har gjort eller er i gang med i retning af en mere grøn energiproduktion, kan opveje Trump-administrationens fossile energistrategi.

Amerikansk fodslæberi eller ligefrem brud på en juridisk bindende aftale vil være dræbende for troen på et internationalt forpligtende samarbejde i fremtiden.

Vi kan håbe, at “markedet vil tale”: Grøn energi er mere økonomisk end energi fra kul, og selv om man teknisk kan mindske CO2-udledningen fra kulfyrede kraftværker, er det dyrt og energikrævende.

MERE POV
Merkel sidder fast i symbolpolitikken

Men efter min mening er det største problem symbolikken: Amerikansk fodslæberi eller ligefrem brud på en juridisk bindende aftale vil være dræbende for troen på et internationalt forpligtende samarbejde i fremtiden. Hvorfor skulle andre indgå eller overholde upopulære, dyre eller på andre måder ubekvemme aftaler, hvis USA bare kan blæse på dem? Og uanset hvor effektivt COP21-aftalen bliver gennemført, vil vi få mere voldsomt vejr i fremtiden – også i USA.

Foto: Flickr.
Foto: Flickr.

Allerede i dag har opvarmningen store konsekvenser over hele verden: Der er vandmangel i Bolivia, fordi de store gletsjere i Andesbjergene smelter væk. Grønland frygter, at affald (herunder lavradioaktivt spildevand) fra en nedlagt amerikansk missilbase under indlandsisen, blottes, fordi isen smelter. Californien er på sjette år plaget af ekstrem tørke. Der er oversvømmelse og jordskred i Italien, og selv om det er sent på året, er der stadig orkaner på vej i orkanbæltet. Dertil kommer alle de ”tavse” klimaændringer fra steder på kloden, der ikke har mediernes opmærksomhed, som for eksempel udtørringen af Tchadsøen i Sahelområdet.

I dag er der flere, der flygter på grund af klimaændringer end på grund af krige, og en global temperaturstigning på op til to grader vil forværre forholdene. Ingen ved, hvad der sker, hvis temperaturen stiger yderligere.

NB: En prognose fra DMI, der viser at den kommende vinter bliver koldere end de seneste, betyder ikke, at den globale opvarmning er fup: Der er tale om naturlige variationer i de dynamiske tryk.

Topfoto: “Climate Change” – NASA.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Inge Ambrosius
cand.mag.

Inge Ambrosius stammer fra Randers, og er uddannet cand. mag i historie og geografi fra Århus Universitet. Hun tog pædagogikum på Frederikshavn gymnasium og underviste frem til 2006 på Aabenraa Statsskole og herefter frem til 2016 på VUC Syd. Hun bor i Aabenraa med sin mand og har tre voksne børn samt fem børnebørn.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top