mm

Jakob Brønnum

Jakob Brønnum er forfatter til omkring 30 bøger. Senest er kommet "Matthæuseffekten", et livsfilosofisk essay, samt Nøjsomhedens tivoli (digte, 368 sider) og "Den sidste passion" (digte, 286 sider), en gendigtning af påskens fortællinger, en af vores kulturhistoriske grundfortællinger.

Udvalg af de seneste bøger:
Langsomheden 1.0 (digte 2015)
Argumenter mod døden (essay 2015)
Lysåret (haiku, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (2016)
Pengeguden (essay 2016)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Den sidste passion (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay 2017)
Nøjsomhedens tivoli (digte 2017)

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en meget anvendt foredragsholder. Han bor i dag i Sverige med sin familie. Hans kone (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af bl.a. nettidsskriftet Den smalle bog. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og styregruppen for BogForum og skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

POV's skribenter arbejder uden honorar. Støt gerne Jakob Brønnums artikler på MobilePay: 53 60 84 96.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Jakob Brønnum
på Mobile Pay: 53 60 84 96

Lyden af Kedrons bæk – et skærtorsdagsbillede

PÅSKE – Skærtorsdag er den første dag i den kristne påske, der hvert år gennemspiller den dramatiske fortælling om tilfangetagelsen og henrettelsen af Jesus af Nazareth omkring år 30. Torsdag aften indstiftes den mystiske nadver, langfredag er henrettelsesdagen og søndag følger den kristne trospåstand om Jesu opstandelse – billedet på livets sejr over døden. Mellem de store hændelser i fortællingen, der findes i fire versioner i Det Ny Testamentes Jesusbiografier, de såkaldte evangelier, sker en række mindre og små begivenheder, som også har sat store aftryk på især kunsthistorien.

Jakob Brønnum gennemdigtede i fjor alle de forskellige hændelser i påskeforløbet i bogen ‘Den sidste passion’, som vi bringer et digt fra nedenfor.

Hvad skete der egentlig det øjeblik, før alting blev forandret for altid? En af de mindre kendte af påskefortællingens begivenheder er, da Jesus for sidste gang foretager sig noget som et frit menneske.

Efter de har forladt nadvermåltidet, går Jesus med sine disciple i en offentlig park, Getsemane Have. Der vil han kort efter blive arresteret, efter at være blevet forrådt af Judas Iskariot.

Johannesevangeliet beskriver som det eneste af de fire evangelier, hvordan Jesus og hans disciple krydser et vandløb, Kedrons bæk, på vej til den skæbnesvangre arrestation. Jakob Brønnum skriver om Lyden af Kedrons bæk og de store overgange i livet og de tanker, de sætter i gang.

“Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. (Joh 18,1)”

Hver gang man hører lyden
af Kedrons bæk i skumringen
kan det være den sidste
og mange tanker melder sig.
Hvad talte vi om dengang?
Hvad blev der egentlig sagt?
Mærkede jeg det rigtigt
eller lod jeg øjeblikket gå forbi?

Hver gang man hører vandet
er det lyden af Kedrons bæk
og hver gang man træder over
en bæk hvor der er sten
som vandet løber igennem
som om det var et musikinstrument
kan det være den sidste gang
og man ved med sig selv at de er runde
fordi de har ligget der længe

og så gælder det om ikke at tænke
bare jeg havde været mere tilstede
i øjeblikket, for så er det det
man sidenhen tænker på, det man husker
der hvor man er,
det man ikke gjorde og ikke fik sagt

og så bliver tabet ikke det, man mister
men det, man får
og tomheden det, der fylder.

Man gik der, sammen med sine venner
de var skyggerne i nattens rum

og hver gang kan det være
en aften i skumringen
ved Kedrons bæk, i bunden af Kedrondalen
efter et glas vin og bagefter
kan det være det man tænker på
hvis man er et sted i livet
eller i verden eller bare et sted
hvor man ikke kan bevæge sig frit
men kun har sin tanke
som man næsten havde glemt
som kører i sine egne spor
dag ud og dag ind,
som heller ikke er fri
hvis man ikke slipper den fri
ved at lytte til Kedrons bæk,
det er vandet der risler
som om det spillede en musik
der tilhører det stof livet er gjort af
og livet er det, der fører tanken hvorhen den vil.

Man gik der, sammen med sine venner
de var skyggerne i nattens rum
og man hørte deres stemmer
med alle de forskellige klange
stemmer har når de også rummer minder
om det man gjorde sammen.
Hvad talte vi om dengang?
Hvilket øjeblik lod jeg gå forbi?

Dette øjeblik nu eller øjeblikket dengang?
Sådan er det hver gang man hører vandet
som kunne være Kedrons bæk
og da er det et magisk øjeblik,
det øjeblik, da han der gik over
blev regnmageren
gennem hvem alting skabes
som vand, der bliver til liv
og han der kom til sig selv
ved at gå over Kedrons bæk
stod i et landskab fuldt af nåde
hvor vandet silede igennem tankerne.

Og hvert øjeblik kan være det samme
eller et andet? Hvor er øjeblikket henne
hvis jeg lod det gå forbi, hvor blev det af
og kan det nogensinde komme igen,
øjeblikket, måske er det ikke det samme,
men et andet der ligger nær det
eller er tiden ikke altid den samme
selvom den er gået imens? Måske er
øjeblikket ikke det samme som tiden.

Fra: Jakob Brønnum: Den sidste passion, Forlaget Eksistensen 2017, 296 sider, indbundet, 268 kr., e-bog: 160 kr.

Læs yderligere uddrag af bogen her.
Læs mere om bogen her.

Topfoto: Valley of the Kedron Brook J. M. W. Turner, 1836 – Public Domain.

Kategorier