Katrine Axholm: Et klask i måsen og så af sted – men hvor er legen?

af

Katrine Axholm synes, vi glemmer at lege med hinanden. Synes vi er så skide gode til at optimere vores liv. Få hverdagen til at hænge sammen, koordinere alt det praktiske – og så glemme alt det sjove. Hun skriver åbenhjertigt om hverdagen og stiller spørgsmålet: Hvordan og hvornår forsvandt den kølige hvidvin på terrassen og nætterne, da vi røg smøger?

Vi sætter alt i rammer og Excelark, for at få familieliv og job til at hænge bare nogenlunde sammen. Når så hverdagen kører på skinner, er vi for trætte, for stressede, for sure og for drænede til at have lyst til noget af det, som i sidste ende skal være det, som fylder os op. Vi orker måske en fest, en par-middag og en brandert et par gange om året, men resten af tiden ligner leverpostej (og det er den uden bacon).

Hvornår har du sidst taget den kvinde, du har kendt og elsket i 30 år om livet og snavet hende i gulvet? Hvad er der blevet af lir, saftig sex, fis og ballade? Ja, jeg spørger bare

Eller det ser måske meget godt ud, hvis jobbet er det rigtige, børnene trives og gulvet er vasket. Men hvornår har du sidst klasket dig på lårene af grin, spist desserten før hovedretten, danset med dine børn i stuen eller elsket, så du kunne høre englene synge?

Hvornår har du sidst taget den kvinde, du har kendt og elsket i 30 år om livet og snavet hende i gulvet? Hvad er der blevet af lir, saftig sex, fis og ballade? Ja, jeg spørger bare.

Hvad er der blevet af tørklæderne om håndleddene i dobbeltsengen, blindsmagning foran køleskabet og grisekostumerne? Kigger du over på din partner og ser hende mere som en ven, end som hende du har lyst til at lege med, snakke med og kilde til hun ikke længere kan trække vejret?

Uanset hvad du er til, er du så ikke faldet lidt af på den – helt ærligt?

Lyst til voksentid

Jeg er i hvert fald. Jeg har kendt min mand i 22 år (vi var lidt til og fra hinanden i starten bevares) og her to børnefødsler og en helt utrolig masse hverdage senere, kan jeg drømme og fantasere og have rigtig meget lyst til voksentid i løbet af dagen.

Hvordan forsvandt den kølige hvidvin på terrassen og nætterne, hvor vi røg smøger

Jeg kan tænke tju hej, i aften skal det være, og når så børnene er lagt og godnathistorien læst og jeg igen er kommet til at falde en lille bitte smule i søvn sammen med den yngste, så har jeg bare allermest lyst til at krabbe ind i seng. Og det er bare ikke særlig sexy!

Hvordan forsvandt den kølige hvidvin på terrassen og nætterne, hvor vi røg smøger og spillede Backgammon til vi segnede? Jeg vil have min energi og min frihed tilbage.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Jeg vil være ung og uforpligtet, for jeg formår åbenbart ikke at være voksen og stadig give den gas på den dejlige måde, som gør livet værd at leve, og som får mig til at grine og hvine af fryd. Og til at få hjertet til at dunke, når jeg ser på ham, jeg elsker.

Jeg undrer mig over, hvorfor det altid er det, der i virkeligheden skal fylde os op, som vi glemmer eller ikke orker. Det er trist, at det er så svært at skære noget af det sure fra, som vi ubetinget synes, vi skal tage os af.

Vi har glemt at pleje det, som var hele begyndelsen. Det som er udgangspunktet for vores kærlighed

Eller måske er det i virkeligheden den største udfordring som voksen. Måske er det dét, der skal til, for at jeg for alvor i en alder af 46 kan kalde mig voksen, at jeg kan finde den balance?

Faktum er bare, at vi sidder derhjemme i sofaen klokken 20 og har givet alt det bedste, vi havde i os til nogen helt andre end dem, vi elsker. Vi har givet det på jobbet, i husholdningen og selvfølgelig børnene og måske har vi endda givet en lille smule til os selv med motion eller kaffe med en veninde. Men vi har glemt at pleje det, som var hele begyndelsen. Det som er udgangspunktet for vores kærlighed.

Så det er altså nu. Det er nu, jeg for alvor skal vise, hvem der bestemmer og hvem, der tager ansvaret og skaber mit sjove, inspirerende, sexede og legende liv. Det er vist noget om, at det er mig, er det ikke?

MERE POV
Genbrug med japansk grundighed

Foto: Pixabay

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Katrine Axholm
Parterapeut

Jeg er uddannet terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derefter har jeg taget en gestaltterapeutisk overbygning på Københavns Gestalt Institut. Jeg har også deltaget på flere sommerkurser arrangeret af GATLA (Gestalt Association Los Angeles). Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger.
Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul. Jeg er mest af alt optaget af parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv og jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive bedre mennesker med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre.
Ud over at have sessioner med klienter i min praksis, bliver jeg jævnligt brugt som ekspert i radio, skrevne med. Lige nu er jeg ved at optage en programrække til TV3 om parforhold, som bliver vist til efteråret 2017. Meld dig til mit nyhedsbrev, så skriver hører nu nærmere, når jeg ved, hvornår programmerne bliver sendt. Læs mere på axholm.com

Seneste indlæg fra

CPH PIX: Custody

SLACK-CHAT – På falderebet nåede POV’s udsendte Emilie Kellberg (EK), Sebastian Cordes
Gå til Top