Karen Hammer: Stanley Kubrick på Gl Strand og i Cinemateket

af

ANMELDELSE – Karen Hammer så Stanley Kubricks første film i København i 1959. I denne klumme følger hun hans liv og filmværk, som hyldes med en visningsserie på Cinemateket og en international udstilling på Kunstforeningen GL STRAND.

Den 7. marts 2017 lød startskuddet for Kunstforeningen GL STRANDs helt store satsning i år: Kubrick Festival 2017. Kunstbiografer landet over spillede de berømteste af Stanley Kubricks mesterværker som en markering af Kubricks dødsdag 7. marts 1999, kun fire dager efter, at han afleveret den færdige film Eyes Wide Shut.

Efter hans pludselige død stod hans enke, Christiane Harlan Kubrick tilbage med hans enorme arkiv og besluttede at give seniorkurator Hans-Peter Reichmann fra Deutsches Filmmuseum i Frankfurt adgang til materialet med henblik på at lave en international udstilling til nærmere forståelse af Kubricks kunst og virke. Materialet, bestående af manuskripter, korrespondancer, researchmateriale, designskitser, fotografier, rekvisitter, scenografiske objekter, originale plakater, kunstgenstande, kostumer, kameraer og kameralinser m.m., er i udstillingen blevet blandet med filmklip, videointerviews med Christiane Kubrick, Steven Spielberg, Malcolm McDowell, Jan Harlan, Georgy Ligeti m. fl. – og den Oscarstatuette, som Kubrick modtog i 1969 for special effects i 2001: A Space Odyssey.

I København blev vi i 1959 præsenteret for Kubricks tidlige mesterværker The Killing (Det store gangsterkup) og Paths of Glory (Ærens vej) i en og samme uge. De gik i henholdsvis Bristol Bio på Strøget og i Alexandra-biografen på Nørregade; begge disse biografer er i dag forsvundet

Udstillingen er allerede blevet vist i mange lande verden over, før den 23. september åbnede på GL STRAND. Kort efter startede Det danske Filmmuseum (Cinemateket) sin præsentation af Stanley Kubrick: De største klassikere suppleret med en ny dokumentarfilm af Alex Infascelli, S is for Stanley, der fortæller om det 30 år lange, tætte samarbejde mellem Kubrick og hans italienskfødte chauffør Emilio D’Alessandro, der på det nærmeste fungerede som personlig altmuligmand.

Man viser desværre kun ni af Kubricks 13 spillefilm, og for flere films vedkommende spilles de af uransagelige årsager kun én gang fra 12. oktober til ind i januar.

I København blev vi i 1959 præsenteret for Kubricks tidlige mesterværker The Killing (Det store gangsterkup) og Paths of Glory (Ærens vej) i en og samme uge. De gik i henholdsvis Bristol Bio på Strøget og i Alexandra-biografen på Nørregade; begge disse biografer er i dag forsvundet.

Jeg slugte dem med begejstring, men måtte vente mere end 30 år, før det blev muligt at se hans tidligere spillefilm Killer’s Kiss (1951-53), hvor den kun 23 år gamle Stanley Kubrick var både instruktør, fotograf, manuskriptforfatter, klipper og producer.

Udstillingen viser et par korte sekvenser fra denne interessante gangsterfilm, og hele to af hans første kortfilm, Day of the Fight og Flying Padre – begge fra 1950-51. Den meget unge instruktørs allerførste spillefilm Fear and Desire – en antikrigsfilm på 68 minutter fra 1951 – er ikke blevet vist offentligt siden premiere i 1953. Udstillingen her har heller intet om denne godt skjulte hemmelighed, som efter pålidelig kilde skulle kunne købes på DVD.

Kubricks kameraøje

Da Stanley Kubrick fyldte 13 år, gav hans far ham et kamera. Han udviklede sig hurtigt til en dygtig fotograf og solgte allerede i gymnasietiden, som 16-årig, sit første fotografi til det kendte ugeblad Look Magazine. Billedet, som blev Kubricks gennembrud i den professionelle verden, viser en aviskiosksælger i New York, der med sin tyngede holdning og triste blik rettet mod en forsidehistorie om præsident Roosevelts død, indfanger folkestemningen efter denne skelsættende og alvorlige nyhed.

Et år senere fik Kubrick fastansættelse på Look, som han var tilknyttet i seks år. På udstillingens første etage kan man studere adskillige eksemplarer af Look Magazine og beundre mange af hans fine reportagebilleder og hans fremragende portrætfotografier.

Her må jeg fremhæve et lysende stærkt portræt af Montgomery Clift fra juli 1949. Allerede i hans anden kortfilm, Flying Padre, ser man tydeligt hans fotografiske ekspertise og imponeres af skildringen af de mexicanske kirkegængeres gamle furede ansigter.

De mest berømte film

Kubrick nåede at skabe 13 spillefilm og fire kortfilm; endvidere arbejde han længe med store uafsluttede projekter som storfilmene Napoleon og Aryan Papers samt science fiction-filmen AI (Artificial Intelligence), som siden blev instrueret af Steven Spielberg. Kubricks film er alle unikke visuelle fortællinger indenfor mange forskellige genrer, om end hele fem af dem er krigsfilm: Fear And Desire, Paths of Glory (1957), Spartacus (1959-60), Dr. Strangelove Or: How I Learned To Stop Worrying And Love The Bomb (1963-64) og Full Metal Jacket (1985-87).

På trods af at Kubrick øjensynligt kunne lide at lave krigsfilm, så er de alle ætsende antikrigsfilm. Hvor morsom, man end kan synes Dr. Strangelove takket være Peter Sellers suveræne spil er, så er man ikke i tvivl om filmens kulsorte budskab: Krig er altødelæggende vanvid. Spartacus var oprindeligt en Anthony Mann-film, men stjernen og produceren Kirk Douglas fyrede ham og ansatte i stedet Kubrick, som han havde gode erfaringer med fra Paths of Glory.

Kubricks berømteste film præsenteres grundigt på alle GL STRANDs tre etager med spændende og flotte filmklip fra Kirk Douglas i den sort-hvide Paths of Glory og farveorgiet Spartacus over uovertrufne James Mason i Lolita, Peter Sellers i flere forskellige roller i Dr. Strangelove, Malcolm McDowell som Alex i A Clockwork Orange til underskønne Nicole Kidman i Eyes Wide Shut, der tog 15 måneder at optage, hvorfor ægteparret Kidman-Cruise med børn måtte flytte og i over et år boede i London.

Kubrick havde over årene svære problemer med censuren og den offentlige mening. Allerede Paths of Glory gav ham alvorlige problemer: Frankrig blev fornærmet og rasende over at blive hængt ud for antiheroisme med mere og forbød filmen. Forbuddet kom til at vare til 1975; Schweiz fulgte trop, men nøjedes med at forbyde filmen til 1970. I de amerikanske millitærbiografer blev filmen totalt forbudt.

Efter successen med Spartacus kastede Kubrick sig i 1960 over Nabokovs roman Lolita. For at undgå at støde den offentlige mening, gjorde han Nabokovs lille forførerske to år ældre end i det litterære forlæg og hyrede den 14-årige Sue Lyon til rollen som Lolita. Hun var fremragende. På trods af at filmen ikke havde nogle direkte sexsekvenser, måtte han klippe et par scener ud, og blev alligevel banned af den katolske kirke.

Sue Lyon som Dolores i Lolita. Foto: Warner Bros Entertainment Inc/Joe Pearce.

Værst gik det med A Clockwork Orange. Filmen skildrer en aggressiv ungdomsbandes hærgen og mord for sjov i London, og samfundets raffinerede og onde hævn over lederen Alex. Filmen gik med stor succes i 61 uger, til Kubrick tvang selskabet til at tage den af plakaten i England, hvor han boede, fordi enhver tænkelig forbrydelse i landet blev sammenkoblet med filmen, så det væltede ind med hævnpost—ja sågar mordtrusler. Kubrick turde af frygt for overfald ikke sende sine døtre i skole og følte sig lukket inde.

Filmen kom ikke op i England igen, før efter hans død i 1999.

På GL STRANDs udstilling ses et raffineret klip, hvor Alex i filmens forgrund drillende vipper med en overdimensioneret hvid marmorphallus, så den ser ud til at kilde kvinden i billedets baggrund under hagen. Kort efter bliver hun myrdet med den.

I et lille interview forklarer Malcolm McDowell, hvorfor han og Kubrick havde et så fint samarbejde: ”We both had a wicked sense of humour”. Filmens outrerede kvindelige skulpturer i Alex’ favorit drug-mælkebar er skabt af billedhuggeren Liza Moore og er rigt repræsenteret i udstillingen.

En af de kunstnere, som Kubrick udfordrede, men også udviklede flere mesterlige film sammen med, var filmscenografen Ken Adam. Kubrick så hans designarbejde på James Bond-filmen Dr. No, og engagerede ham til filmen Dr. Strangelove, der blev skabt i årene 1963-64. Sammen udviklede de to visionære kunstnere de unikke filmkulisser, der skabte filmens intense uhyggestemning. Det strategiske krigsråds lokale, som i det virkelige liv befinder sig i Pentagon, har i filmen navnet The War Room, og er konstrueret asymmetrisk som en meget stor trekant. Bag det store runde mødebord hænger et enormt firkantet verdenskort, som tydeligt oplyser tilskueren om den voksende katastrofesituation.

Vi aner, at noget er gået forrygende galt, at en atomkrig nærmer sig, samtidig med at vi betages af præsident Muffleys beroligende forklaring i telefonen til sin kollega over i Moskva: ”Ja, du må undskylde, jeg forstyrrer dig kære Boris, men en af vores generaler blev lidt forvirret og trykkede på den der knap, du ved…”.

Det tager megen tid at se denne udstilling, og er man teknisk minded er der meget at hente, for Stanley Kubrick var ikke bare en af filmhistoriens største filminstruktører, han var også en genial opfinder af nye former for kameraudstyr. Det bedste eksempel er konstruktionen af en særlig linse, der kunne optage uden kunstigt lys men ved stearinlys

Det er hylende grinagtigt, at det er nødvendigt at tale til Sovjetunionens leder som til et barn, og Peter Sellers er fremragende, ligeså George C. Scott som generalen, der er opsat på lige nu at udnytte situationen til at knalde Sovjetunionen. Fordi Sovjetunionen har lavet en ”overraskelse”, der først skulle have været afsløret på den kommende partikongres, kan præsidenten ikke, selvom han gerne ville, stoppe den automatiske gengældelsesaktion.

Verdenskortet viser med al ønskelig tydelighed missilernes færd frem og tilbage. Ken Adam vandt en Oscar for bedste scenografi, og svor samtidigt, at han aldrig mere ville samarbejde med Kubrick. Det fortrød han heldigvis, og vandt så sin anden Oscar et par år senere for scenografien på Barry Lyndon.

En af filmhistoriens største instruktører

Det tager megen tid at se denne udstilling, og er man teknisk minded er der meget at hente, for Stanley Kubrick var ikke bare en af filmhistoriens største filminstruktører, han var også en genial opfinder af nye former for kameraudstyr. Det bedste eksempel er konstruktionen af en særlig linse, der kunne optage uden kunstigt lys men ved stearinlys.

Perfektionisten Kubrick ønskede at genskabe et realistisk billede af livet i 1700-tallet, og opsøgte Englands museer for at studere malere som Gainsborough og Watteau, før han gik i gang med filmatiseringen af William Thackerays The Memoirs of Barry Lyndon fra 1844. Dengang brugte man stearinlys, og helst nogle der ikke dryppede, så Kubrick fik organiseret en kæmpeproduktion af stearin af højeste kvalitet.

Derfor sendes vi tilskuere i denne mageløst smukke film tilbage til 1700-tallets varme, orangefarvede og let tågede æstetiske verden, der kan have været inspireret af Adolph Menzels maleri af Frederik den Stores fløjtekoncert fra Sanssouci, der hænger i Alte Nationalgalerie i Berlin.

Kubricks mange kameraer og ærlige linser fylder flere rum i udstillingen.

Hans geniale løsninger på indviklede problemer kan studeres via tegninger og skitser af rumskibet fra 2001: A Space Odyssey, og man kan i en særlig montre finde det ægte ”stjernebarn” fra filmens slutning. I en anden montre kan man beundre en model af labyrinten fra King filmatiseringen af Stephen Kings The Shining (Ondskabens Hotel), og henne i hjørnet i sidste sal står Tom Cruises kostume fra Eyes Wide Shut med den originale maske.

Man bliver meget meget klogere på Kubricks verdens ved at gå nogle timer rundt i GL STRANDs lokaler, men husk nu, at I også skal se filmene ovre på Cinemateket.

I oktober og november spiller de kun Lolita d. 26/10, 2001: A Space Odessey 18/10, Dr Strangelove 11/11 og A Clockwork Orange 25/10 og 11/11. Full Metal Jacket spillede kun én gang 12/10! I december og januar kommer så Spartacus, Barry Lyndon, Ondskabens Hotel og Eyes Wide Shut. Men hvorfor spiller de ikke den ætsende realistiske og helt uforglemmelige Paths of Glory?

Udstillingen varer til 14. januar 2018.

Foto: Warner Bros Entertainment Co/Manuel Harlan.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Skriver om African Cinema. Researcher for tiden i Elfenbenskysten og Burkina Faso. Overlever på pension fra forskellige gymnasieskoler.

Seneste indlæg fra

Gå til Top