mm

Claus Skytte

Claus Skytte (f. 1969) er iværksætter, foredragsholder og forfatter til fire bøger om internetiseringen, deleøkonomi og den nye automatisering.

Han er medstifter af og formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Skytte er endvidere stifter og medejer af det deleøkonomiske fællesskab Resecond, Skatte-API’en Selfemployd og deleportalen.dk.

Claus Skytte sidder i Muskelsvindsfondens indsamlingsafdelings bestyrelse, Handshake, Chora Connections' bestyrelse og i Den Sociale Kapitalfonds Advisory board.

Claus Skytte er Danmarks førende ekspert i deleøkonomi, internetisering og automatiseringen, som ændrer vores verden lige nu: Vores måde at bevæge ting og os selv med selvkørende biler; vores måde at arbejde på som freelancere og selvansatte og vores måde at forbruge på med adgangsøkonomi og cryptocurrency. Han har skrevet bøgerne, "Medbruger - om den digitale forbruger", "Skal vi dele? - om deleøkonomi" og "Den nye andelsbevægelse - om den 4. industrielle revolution", samt den netop udkomne ”Kunstige Kolleger” – om hvordan mennesker, robotter og kunstig intelligens skal deles om fremtidens arbejde. Skytte rådgiver erhvervsordførere i Folketinget, Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, store danske virksomheder som Tryg og COOP, samt diverse VL-grupper og fagbevægelsen.

Se alle skribentens artikler

Kan Udkantsdanmark blive freelancernes nye paradis?

En af de ting, vi danskere frygter allermest, er at miste vores arbejde. Men det er i grunden noget vrøvl. Ikke særlig mange frygter at miste et arbejde, der for manges vedkommende er godt i gang med at slå folk ihjel af stress. Dét, de fleste frygter allermest, er i virkeligheden at miste deres indtægt samt for nogles vedkommende også den prestige, der fortsat er forbundet med “et fast arbejde”. Det store flertal vil imidlertid meget gerne arbejde med og for dét, der giver livet mening. Men som tilstanden ser ud, er indtægtsgivende arbejde og meningsgivende arbejde for mange af os ganske ofte ikke umiddelbart foreneligt.

En af de mest synlige globale trends lige nu er, at folk flytter til byerne for at få indtægtsgivende arbejde. Faktisk flytter omkring 3 millioner mennesker verden over fra landet mod byerne hver uge for at få indtægtsgivende arbejde. Hvor mange ville mon ikke gerne gøre det modsatte: flytte væk fra byerne og ud på landet, hvis indtægt var lige meget og meningsfuldt arbejde og frihed til det var alt? Rigtig mange, vil jeg tro. Også selvom man skal gå i praktisk tøj om vinteren.

For to år siden fortalte jeg offentligt og til citat; ”at om 5 år kan man bestille en robotbil via sin smartphone”. Så grinede folk og rystede på hovedet og sagde: ”prøv om 25 år – eller om 50 år – eller om nogensinde!”. Nu fortæller jeg historien igen, og ingen griner. For det er nu muligt at bestille en førerløs robotbil via en app i Singapore og Uber i Pittsburgh, som jeg tidligere har skrevet om på POV International. Så de tog fejl – og jeg tog fejl. Den 1. eksponentielle revolution tog blot to år.

Men skal man bo på landet, har man brug for indtægtsgivende arbejde. Folk på landet har f.eks. som regel to biler for at kunne leve der, og de biler skal betales af. Jeg selv fik aldrig taget det kørekort. Jeg vil hellere køres. Imidlertid kunne man forestille sig andre løsninger end at eje to biler og betale af på sine lån. Hvad nu, hvis man ikke skulle betale af på to biler, men i stedet for havde et abonnement på 199,- pr. md. og for det kunne hoppe ind i en selvkørende bil, der kørte én fra A til B. Ja, så kunne man nøjes med ét job. Eller to halvdagsjob.

Rigtig mange mennesker ville gerne flytte ud af byen, hvis de ikke var afhængige af to indtægtsgivende job, som der er langt imellem på landet. De ville få horisonter at kigge på, og de ville kunne se forskel på nat og dag og årstiderne i en detaljeret grad, som ikke er muligt i den oplyste by.

De selvkørende biler ville i øvrigt ikke slå nogen ihjel, så der var ikke brug for forsikringer, og der kunne være så mange biler på vejene, at de ikke skulle udvides. Samtidig ville de slide meget mindre på vejbelægningen, når de ikke bestod af en masse jern, som skulle beskytte bilisterne mod uopmærksomme mennesker. Men det er en helt anden historie. Pointen er, at vi vil køres. Ikke ejes. Jeg var futurist uden at vide det, da jeg ikke tog det kørekort, og jeg tvivler stærkt på, at mine børn gider tage et.

Rigtig mange mennesker ville gerne flytte ud af byen, hvis de ikke var afhængige af to indtægtsgivende job, som der er langt imellem på landet. De ville få horisonter at kigge på, og de ville kunne se forskel på nat og dag og årstiderne i en detaljeret grad som ikke er muligt i den oplyste by.

Nye boligformer

Det næste problem med indtægtsgivende arbejde på landet – ud over at det er svært at få – er boligen. Den er også dyr. Ikke nødvendigvis i økonomisk forstand, da man kan få rigtig mange billige boliger på landet. Nej, den dyre del af boligen er, at man ikke kan slippe af med den igen. Den stavnsbinder én på landet. Men vi er mange middelklasserige jyder og fynboer fra de store byer, som gerne vil tilbage til naturen. Vi kræver ikke så meget andet end en 50/50 op-og-ned internetforbindelse. Så skal vi nok finde pengene til at bo og bevæge os på.

Og apropos bo, så står der lige nu masser af tomme huse ledige ude på landet, som ikke kan blive solgt, fordi det ville kræve et indtægtsgivende job, som ikke hænger på de mange træer ude på landet. Men hvem vil hjælpe mig med at lave en platform for alle disse tomme huse i skøn symbiose med ejendomsmæglerne og dem, der ikke kan komme af med husene, så vi, der drømmer om at flytte tilbage til Udkantsdanmark, kunne prøve at leve tre måneder derude i et hus og se, om det kunne fungere. Uden først at skulle brage igennem den mur, det er, at købe et hus, som vi aldrig vil kunne komme af med igen?

Nye ejerformer

Det ville være være smart, og det ville tage højde for, at freelancere er frie. Vi har i Danmark i dag 270.000 små virksomheder med under ti ansatte. Om få år har vi 500.000 en-eller-to-mands virksomheder, der lever på en helt anden måde end den 9-til-5-måde vi lever på i dag, som forkrøbler folk med stress. Freelancere er frie, og de skal ikke tjene masser af penge til at betale af på dyre ting. De tilgår det, som før var dyrt, ved hjælp af det, som nu er billigt – med andre ord: abonnementer. Som vi ikke behøver at købe alle CD’er i verden i dag for at have adgang til al musik. Det er inkluderet i vores mobilabonnement. (Hvis nogen havde fortalt dig for 25 år siden, at vi i dag kunne få musik, og film og videoer og nyheder og fotos og selfies stort set gratis ved hjælp af vores mobiltelefoner, havde du sagt, at det var science fiction).

Men som sagt er det ikke det, der er trenden lige nu – at flytte på landet. Tværtimod kunne det unægtelig se ud som om  – især hvis jeg tager min sølvpapirshat på – at den store plan snarere er, at få alle til at flytte til de tre store byer i Danmark: København, Århus-Aalborg og Hundredekilometerbyen mellem Fredericia og Herning. Så resten af området kan forfalde til skov, hvor de rigeste kan gå på jagt og dem, som melder sig ud af samfundet kan gro skæg og leve af de lavthængende frugter.

En deleøkonomisk modrevolution – kom og vær med

Det vil jeg gerne være med til at lave om på. Jeg opfordrer til intet mindre end en modbevægelse. For 30 år siden kæmpede en flok frihedskæmpere for retten til at sætte parabolantenner op og modtage tv-signaler, selvom det var ulovligt og TeleDanmark havde regeringens ret til at klippe dem ned.

Jeg kommer selv fra landet, og jeg kommer der ofte. Der er masser af venlige og gode mennesker derude, lige så lidt som der er cafe latte før kl. 10. Jeg udskifter gerne byens glæder med drypkaffe, frihed og nærhed, hvis vi kan finde en måde at lave en kombi af AirBnB på de tomme huse, selvkørende biler og kraftfuld internetforbindelse.

Det samme kan vi gøre via internettet med velvillige danske ingeniørers hjælp: Retten til internet nu, da vi alligevel skal overgå fra menneskehed til informationsstrøm. Selvkørende biler bliver som nævnt ovenfor om et par år en lige så naturlig del af vores liv, som smartphonen blev det for et par år siden. Tomme huse er der masser af, og hvorfor skal end håndfuld teleselskaber have retten til at bestemme, at internet ikke er muligt ude på landet, fordi de ikke kan betale prisen? Danmark har de ingeniører, der skal til for at få højkvalitetsinternet over det hele og det netværk, der skal til, for at få lokaliserede sendere og modtagere koblet på internettet. Lokal vind og den eksponentielt voksende kraftfuldhed i solcellerne til de få soldage burde kunne drive værket.

Det burde ikke kræve et indtægtsgivende arbejde at få lov til at bevæge sig og bo, men at man kan leve med et meningsfuldt arbejde med masser af frihed og almindelig sætten-tæring-efter-næring. Samt en masse job i stedet for det ene nuværende.

Jeg kommer selv fra landet, og jeg kommer der ofte. Det er masser af venlige og gode mennesker derude, lige så lidt som der er cafe latte før kl. 10. Jeg udskifter gerne byens glæder med drypkaffe, frihed og nærhed, hvis vi kan finde en måde, at lave en kombi af AirBnB på de tomme huse, selvkørende biler og kraftfuld internetforbindelse.

Sig til, hvis du vil være med og joine en ny, eksperimenterende, deleøkonomisk klub af off-silo-tanker for et mere Netflix-ish arbejdsliv.

Topfoto: Udsigten fra Hotel Limfjorden. Foto: Claus Skytte.

Kategorier