Julemærker for livet

af

Du sender ikke julepost mere, og derfor køber du heller ikke julemærker – ikke også? Det kan de godt mærke på julemærkehjemmene i Danmark.
Der er færre midler til at hjælpe de børn, der bliver mobbet, holdt udenfor eller på anden måde har det svært. Julemærkefonden kunne udrette SÅ meget mere. De har knækket koden, skriver Monica Krog-Meyer, der opfordrer alle, der har lidt ekstra til at hjælpe. Så en dreng som Mikkel kan få det bedre. Læs om drengen, hvis liv blev forandret af et julemærkehjem her.

Som den halalhippie og tossegode, velgørenhedsstemte dansker jeg er, sender jeg hver måned nogle penge af sted til andre mennesker, der har særlige behov, og der er nok af gode formål at vælge imellem.

Jeg har talt med mig selv om, hvad der mon nytter. Hvad jeg gerne vil støtte. Andre må dømme, om det er for at gøre mig selv glad, om det er ægte altruisme eller for at kunne tage mig godt ud her. Det tager vi en anden gang. For lige nu er jeg lykkelig. Jeg har nemlig læst om Mikkel, og jeg har været med til at ændre Mikkels liv.
For 50 kroner om måneden.

Jeg er julemærkeVen, hvilket vil sige, at jeg støtter Julemærkefonden. Fra tid til anden modtager jeg en mail om, hvordan det går. Og denne gang er det Mikkels historie. Den har alle komponenter til et rigtigt juleeventyr: Mikkel blev mobbet så hårdt i skolen, at han var ulykkelig. Mikkels forældre tog fat i skolen, som gjorde noget, men uden at det hjalp. Det kom så vidt, at Mikkel ikke ville leve længere. Det fik hans forældre til at søge om en plads på et julemærkehjem, for Mikkel blev drillet med, at han er tyk.

Han ventede otte måneder på den plads, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hæslige de otte måneder var for ham. Men han holdt ud, indtil der var en ledig plads på et julemærkehjem. Som han siger: ”Det var både en hård og en dejlig ventetid. Hård, fordi situationen i skolen ikke blev bedre – og dejlig, fordi jeg vidste, at noget godt var på vej. Jeg holdt mig derfor meget for mig selv og gik og glædede mig i smug”.

For nogle år siden var jeg med min kollega Dennis Johannesson på besøg på et Julemærkehjem. Vi lavede interviews til et sommerprogram med 25 udsendelser. Det program omdannede vi til en sommerkalender ”P4 fra A til Z”, hvor vi udover en masse sjov og ballade hver dag ‘åbnede en låge’ med en fortælling fra et af julemærkebørnene.

Børnene fortalte deres egen historie, om mistrivsel, hårde børneliv, mobberi, men også om at se en vej ud af det, om kammeratskab, nye kostvaner, samarbejde med forældrene osv.

Det var skrap kost, og utrolig rørende.

Vi fik helt ekstraordinært lov til at lave en indsamling til fordel for Julemærkefonden og kunne takket være lytterne sende over 500.000 kr af sted efter de 5 uger.

Det var meningsfyldt radio, og jeg har aldrig glemt den tur til Skælskør, hvor et af julemærkehjemmene ligger. De børn var heldige. De havde fået chancen. Mange andre børn kunne bruge sådan en chance, men der er ikke midler til det. På vejen hjem diskuterede vi, hvor grotesk det er, at den indsats er i privat regi. Børns trivsel er så indlysende og oplagt en samfundsopgave.

Hver jul bliver jeg mindet om den tur. Når årets julemærke præsenteres og jeg igen må indse, at jeg jo ikke sender breve og derfor ikke køber julemærker. Hverken fysisk eller elektronisk. Derfor er jeg blevet JulemærkeVen.

Jeg genkender også den besynderlige blanding af sorg over, hvor grusomme børn kan være overfor hinanden og glæden over, at det faktisk kan blive godt igen, når Mikkel fortæller sin historie, om hvordan han på julemærkehjemmet for en gangs skyld oplevede at være med i en gruppe, i stedet for at blive holdt udenfor. Han fik selvtillid og han tabte sig. 16 kilo. Det var en ændret dreng, en glad dreng forældrene fik hjem efter de 10 uger. En dreng, der fortsatte i sin gamle klasse, og som nu har fået venner i klassen:

”Jeg er en anden nu. Jeg tror på mig selv, og jeg ved, hvad jeg kan. Mine gamle plageånder er begyndt at spørge, om jeg vil være med til at spille fodbold i frikvartererne”. Et eventyr med lykkelig slutning.

Børnene fortalte deres historie, om mistrivsel, hårde børneliv, mobberi, men også om at se en vej ud af det, om kammeratskab, nye kostvaner, samarbejde med forældrene osv.

Mikkels historie har betydet indførslen af en regulær antimobnings-strategi på hans skole. Så ingen andre børn skal igennem den samme oplevelse som han.

Det giver god mening, at kronprinsesse Mary med sit engagement mod mobning er protektor for Julemærkefonden.

Det giver også virkelig god mening at være JulemærkeVen for 50 kr eller mere om måneden. Omend det stadigvæk forekommer mig at være en oplagt samfundsopgave.

På julemærkefondens hjemmeside, der hedder julemaerket.dk kan du se, hvordan man bliver JulemærkeVen – og du kan selvfølgelig også bare nøjes med at købe årets julemærke.

Du kan også vandre for den gode sag. Traditionen tro er der fælles gåtur på 5 eller 10 km søndag 4. december, adskillige steder i Danmark. Sidste år blev der samlet over 1 million kroner ind. Det kan du læse om her.

Per Oluf Jørgensen, Per O, har tegnet årets julemærke. Foto bragt med tilladelse fra Julemærkefonden.

Som skribent på POV får jeg kun den betaling, som læserne har lyst til at bidrage med. Jeg bliver glad for store og små beløb på Mobile pay på 2424 6242

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Monica Krog-Meyer

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Jeg har været inde i radioen siden ruder konge var knægt. Født 1950, i mesterlære i DR som speaker, freelancer, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5 . Undervejs har der været afstikkere til Radio 2, DR 2, Langelandsfestivalen, Guld FM - og klummeskrivning i Det fri Aktuelt, Ekstra Bladet og Vores Villa.
Jeg skrev i 2002 debatbog om pornoficeringen af vores liv: "Patter, Pik og Penge", og i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark. Jeg har aldrig sluppet det franske, der blev til et hovedfag.

Seneste indlæg fra

Gå til Top