mm

Ole Blegvad

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Ole Blegvad
på Mobile Pay: 53 64 44 13

Affotografering af Politikens Kulturtillæg lørdag den 6. maj 2917.

Journalistisk ikke-prøve

“Har du lavet ikke-prøven på det der?” Sådan spurgte en ung praktikant engang på et møde på TV-Avisen. Spørgsmålet kom efter en lang enetale fra en chef om nye koncepter og målsætninger.

Der var gang i oprydningen på TV-Avisen, der var blevet til DR Nyheder. Vi var flyttet fra 2860 Søborg til DR Byen. På chefgangen var ganske mange gamle DR-folk blevet udskiftet med folk fra TV2 og “avisfolk”. Nu skulle TV-Avisen – “det gamle lort” – fornys og gøres mere ”i øjenhøje med befolkningen”.

“Vi skal være kritisk afdækkende. Undersøgende og nysgerrige. Væsentlige. Uhøjtidelige og seriøse”.

Det var sådanne ord, chefen kastede rundt med, og som den unge praktikant spurgte ind til.

“Hvad mener du”, spurgte chefen, der tydeligvis var mere vant til medløbere og bifald end de modstandere og kritiske spørgsmål, som vedkommende ellers altid efterlyste i journalistikken.

“Jeg mener … Har du prøvet at sige: Vi skal ikke være kritiske, ikke afdækkende. Ikke undersøgende og ikke nysgerrige. Ikke væsentlige. Højtidelige og useriøse”.

Der blev ganske stille. Chefen mumlede. Og fortsatte så som om spørgsmålet var infantilt og dumt, gående mod at det aldrig var blevet stillet. Det er vel næsten unødvendigt at fortælle, at praktikanten aldrig fik fast job på DR Nyheder. (Så kritiske journalister ønsker vi os nu alligevel ikke, når magthaverne skal ses efter i sømmene.)

Mere af den samme

Nå, men det er historie. I dag er det så Politiken, der relancerer deres nye ideer for kulturdækningen. (Det er faktisk fra dagens kulturleder, at jeg har hentet ovenstående plusord – for de har nærmest været de samme, gang efter gang hvor jeg har hørt om nye tiltag og nye ideer).

I dagens Politiken hedder det, at kulturdækningen skal være kritisk afdækkende. Undersøgende og nysgerrig. Væsentlig. Uhøjtidelig og seriøs. Det lyder ikke superambitiøst. Og lyder som om ingen praktikant turde rejse sig ved bordet og spørge til ikke-prøven.

Affotografering af Politikens Kulturtillæg lørdag den 6. maj 2017, side 8. Ulla Tofte, der er museumsdirektør og sidder i flere kulturbestyrelser, udtaler sig i en historie om Skat.

Affotografering af Politikens Kulturtillæg lørdag den 6. maj 2017, side 7.  Ulla Tofte, der er museumsdirektør og sidder i flere kulturbestyrelser, udtaler sig om “Historien om Danmark”.

Der står videre i kulturlederen: ”Der kommer meget mere kulturstof, men der kommer ikke mere af det samme”. Når jeg så læser dagens kulturtillæg igennem, så studser jeg f.eks. på side 7 og side 8. To forskellige historier, men den samme magthavende kulturperson som kilde i begge historier? (Ifølge lederen vil avisen være kritisk og undersøgende overfor kulturlivets magthavere).

Det er i bedste fald sjovt, i værste fald trist, og måske årsagen til, at aviserne har så trange kår i disse år. Der må og skal være sammenhæng mellem det, man skriver, og det man gør. Men måske menes der ”ikke mere af det samme, men mere med de samme?”

Nå, men desværre. Jeg blev ikke hentet tilbage til Politiken i denne omgang. Som læser vil jeg hellere have en leder, hvor praktikantens vildskab om ikke-prøven kan aflæses, fremfor et overflødighedshorn af meningsløse plusord.

Fotos: Ole Blegvad.

Kategorier