Jørgen Dragsdahl: Alarmberedskab for USA’s bombefly

af

USA er angiveligt på vej til at sende et signal om, at atomkrig er en realistisk mulighed. Det ventes at ske ved at genoptage en af Den Kolde Krigs beredskaber, nemlig fly med atombomber holdt klar for enden af startbaner, skriver Jørgen Dragsdahl.

Højt alarmberedskab for amerikanske bombefly med atomvåben er undervejs, oplyser et ofte meget velinformeret medie, som er specialiseret i nyt fra militæret.

Alarmberedskabet under Den Kolde Krig indebar, at fly med atombomber holdt klar for enden af startbaner, så flyene kunne lette med meget kort varsel.

Søndag kunne nyhedsmediet Defense One oplyse, at luftvåbnet nu forbereder sig på, at denne praksis genoptages. Artiklen indeholder interview med David Goldfein, luftvåbnets stabschef.

“Det er endnu et skridt, som skal sikre, at vi er forberedt”, siger general Goldfein. “Jeg anser det ikke for planlægning af en konkret begivenhed, men mere planlægning på grund af den globale situation, som vi befinder os i og hvordan vi er forberedt, når vi går videre”.

Goldfein oplyser, at selve ordren, som vil genoptage den gamle praksis, endnu ikke er afgivet, men man forventer, at den kommer, og derfor forbereder man sig på, at alarmberedskabet kan genoprettes.

Det er ikke længere en bipolær verden, hvor det kun er Rusland og os. Vi har andre spillere derude med nuklear kapacitet – general Goldfein

Som forklaring henviser Defense One bl.a. til Nordkoreas atomtrusler, præsident Trumps reaktioner og Ruslands større militære aktivitet.

Goldfein opfordrer til, at man nytænker, hvordan atomvåben kan bruges til afskrækkelse og endda i kamp.

“Verden er et farligt sted, og der er folk, som åbent taler om brug af atomvåben”, siger han. “Det er ikke længere en bipolær verden, hvor det kun er Rusland og os. Vi har andre spillere derude med nuklear kapacitet. Det har aldrig været vigtigere, at vi håndterer denne mission rigtigt”.

MERE POV
Manden, der rejste efter døden

USA har allerede mange hundrede atombomber klar til næsten øjeblikkelig affyring med interkontinentale raketter. Så startklare bombefly giver ikke USA en markant større militær slagkraft.

Men initiativet vil sende kraftige signaler. Det vil vise, at USA anser atomkrig for en realistisk mulighed. Det kan også vise, at risikoen for et overraskende angreb fra Rusland tages mere alvorligt. Meningen med alarmberedskab for bombefly er især, at de så kan nå at lette inden de udslettes af et overraskende angreb.

Topfoto: Pixabay Stealth bombefly.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.
Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.
Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Seneste indlæg fra

Gå til Top