Jeg hedder Alia og jeg har droppet de sociale medier – det er skønt

af

18-årige Alia Svensson har gjort det, mange taler om, en del drømmer om, men som meget få unge har realiseret. Hun har slettet sin Facebook, Snapchat og Instagram app og lever nu sit liv stort set uden sociale medier. Beslutningen har gjort hendes liv mere socialt og nærværende, fortæller hun. Mest fordi hun er holdt op med konstant at måle og sammenligne sig selv med billeder af andre. Hun drømmer om, at flere vil følge hendes eksempel.

Engang spurgte jeg min 90-årige oldemor, om hun kendte til Facebook. Hendes svar var; “Er det ikke det der sted hvor man skriver: hej, jeg har lige bagt en kage”

Hendes beskrivelse rammer plet. Facebook er, så vidt jeg kan se, efterhånden dét sociale medie med allermest ligegyldigt indhold. Hvis man tager sig en tur op og ned ad sit newsfeed, er det utroligt, hvor mange ubrugelige ting man falder over. Statusopdateringer så lamme som min oldemors bud på hvad Facebook er, indtjekninger på steder hvor andre er ligeglade med, at man befinder sig samt ej at forglemme alle de mange overredigerede selfies, der florerer.

Jeg har forsøgt at regne ud, hvor lang tid jeg har brugt på Facebook. Jeg kom frem til, at jeg har tilbragt omtrent 1600 timer, hvilket svarer til 60 hele døgn på bare at sidde og tjekke mit newsfeed

Jeg har forsøgt at regne ud, hvor lang tid jeg har brugt på Facebook. Jeg kom frem til, at jeg har tilbragt omtrent 1600 timer, hvilket svarer til 60 hele døgn på bare at sidde og tjekke mit newsfeed.

Selvom jeg undervejs har været bevidst om, at jeg spildte min tid, var det som om, jeg bare ikke kunne lade være. Facebook er ekstremt vanedannende – forskere fra Chicago University Booth Business School kom for nogle år tilbage frem til, at det faktisk er mere vanedannede end cigaretter og alkohol.

Efter 8 år på mediet fik jeg nok for et par måneder siden. Jeg blev sur på mig selv over, at jeg brugte så meget tid på noget, som aldrig gav mig noget konstruktivt, men blot gav mig en følelse af at spilde mit liv. Så jeg slettede appen fra min telefon.

Afskeden med min Facebook app ledte til en erkendelse af, at jeg egentlig havde det på samme måde med andre sociale medier, som jeg benyttede mig af. Som for eksempel snapchat. “Life’s more fun when you live in the moment” lyder Snapchats tagline, for deres app, som går ud på at dele små videoklip og billeder.

Men er det i virkeligheden særlig sjovt at se videoer med folk, der fester og står og bæller flasker, billeder af dyre gaver folk har fået eller af fancy måltider på seje, dyre restauranter? Alle disse klip og fotos skriger: “Se alle sammen, hvor sjovt jeg har det! Se hvor fed en person jeg er!”

Jeg følte, jeg blev dum af at modtage så meget ligegyldigt indhold fra andres liv. Jeg kunne mærke den stærke følelse af “fear of missing out“. Jeg besluttede mig for også at tage afsked med min Snapchat app.

Og så blev det Instagrams tur. Ifølge en britisk spørgeundersøgelse foretaget af den uafhængige organisation Royal Society for Public Health (RSPH), er Instagram det mest skadelige sociale medie for unge

Og så blev det Instagrams tur. Ifølge en britisk spørgeundersøgelse foretaget af den uafhængige organisation Royal Society for Public Health (RSPH), er Instagram det mest skadelige sociale medie for unge.

Årsagen er, at mediet er billedbåret og skaber mindreværdskomplekser hos piger og kvinder, mange redigerer nemlig deres billeder, så de ser perfekte og fejlfrie ud. På den måde bliver der skabt usunde og urealistiske rammer for skønhed. Det mindreværd kunne jeg føle hos mig selv, når jeg tilbragte tid på Instagram. Jeg besluttede for, at jeg havde det bedre foruden.

“Sociale medier er din generations skæbne, og jeg synes i virkeligheden, at det er synd for jer. At I er så bundet af de her medier, og at I har så svært ved at frigøre jer fra det”. (min mormor, 71 år)

Min mormor har ret. Det er svært for mange unge at frigøre sig. Men alligevel kender jeg flere og flere, der enten melder sig helt ud eller gerne vil melde sig ud fra de sociale medier.

MERE POV
Frie kvinder, arabiske mænd og afrikanske nætter

Freja Bjerregaard er  min ven – hun er 20 år gammel og er et af de unge mennesker, der har et stort ønske om at droppe de sociale medier helt:

“Det første jeg tænker på, er navnet. Sociale medier. Det er forkert at kalde det sådan. Medier er til ære for asocialitet. Der er intet socialt ved at sidde med telefonen. Telefonen hjælper dig tværtimod med at slippe væk fra en uinteressant gammel ven, eller den akavede housewarming. Eller den får dig til at blive hjemme og stene nyheder alene, fremfor at tilbringe tid med et andet individ,” siger hun.

Jeg håber, at jeg en dag satser alle livets apps i bytte for en pink klaptelefon, og derefter lever i lykkelige og stressfrie omgivelser resten af mine dage – Freja Bjerregaard (20 år)

Valdemar Norling er også 20 år gammel og han mener ligesom Freja, at sociale medier faktisk gør os asociale, og fjerner en vigtig faktor fra interaktionen mellem os mennesker:

“Den primære ulempe ved de sociale medier er, at vi mennesker mister vores nærvær med hinanden i takt med, at vi i højere grad sidder på sociale medier under sociale sammenhænge, og at det også er det første og sidste vi gør – vi tjekker vores telefoner når vi står op om morgenen, og vi tjekker den inden vi går i seng,” siger han og fortsætter:

”Evnen til nærvær er en af de vigtigste egenskaber, vi mennesker har, og det er noget af det bedste, man kan give et andet menneske. Når man i stedet giver sin telefon sit nærvær, svarer det til, at man havde en unik gave til en person i sit liv, men man vælger at give den unikke gave til sin telefon, frem for at give den til et menneske, der betyder noget for en.”

Valdemar er den person jeg kender, der har allermindst med de sociale medier at gøre. Det har aldrig været et element, der fyldte særligt meget i hans liv. Freja er mere involveret, selvom hun har et stort ønske om også at frigøre sig helt de sociale medier. Men hun synes, den beslutning er svær, også selvom hun faktisk mener, at hendes liv ville være bedre, hvis hun var dem foruden.

“Jeg har et meget usundt forhold til sociale medier. Mange ups and downs – mest downs. De grimmeste øjeblikke er dem, hvor jeg bliver ked af det, og tænker på den menneskelige udvikling, der bygger på stress og iPhone abstinenser”, siger hun og ønsker: ”Jeg håber, at jeg en dag satser alle livets apps i bytte for en pink klaptelefon, og derefter lever i lykkelige og stressfrie omgivelser resten af mine dage.”

Freja kan mærke det, som forskerne fortæller om: at sociale medier faktisk kan gøre folk kede af det og stressede, men at beslutningen om at droppe dem alligevel kan give abstinenser. Og selvom man ikke ønsker det, kan de pludselig fylde meget alligevel.

Det er noget Naja Rønnow på 19 har oplevet. Hun er ligesom Freja forholdsvis aktiv på de sociale medier – for eksempel Instagram, selvom hun i virkeligheden helst ville være fri; og selvom hun godt kunne tænke sig, at være i stand til at være ligeglad med likes og forvrængede skønhedsidealer:

“Det er jo tomt og forfærdeligt. Jeg føler, at jeg får noget ud af Instagram, men helt ærligt – hvor meget vinder jeg egentlig? Andet end at jeg bare bliver sådan her: ’mit liv er ikke ligeså fedt som hendes er-agtigt’. Jeg prøver at lade være med at tage Instagram seriøst, men det bliver føles alligevel vigtigt nogen gange. For man går op i, hvis man kun får to likes.”

Man går ind på Facebook med et formål – ’jeg skal svare på det her. Jeg skal tjekke denne her begivenhed jeg er blevet inviteret til’ – men så bliver man fanget. Så sidder man pludselig og ser en eller anden sjov video, og glemmer alt om det, man skulle – Valdemar Norling (20 år)

Som tidligere nævnt er Facebook mere vanedannende end cigaretter og alkohol. Og selv Valdemar – en person, der som nævnt ikke er tiltalt af sociale medier – kan blive fanget, når han en sjælden gang imellem alligevel ender på Facebook, fortæller han:

MERE POV
Geo Jackson - en sort Dirch Passer

“Man går ind på Facebook med et formål – ’jeg skal svare på det her. Jeg skal tjekke denne her begivenhed jeg er blevet inviteret til’ – men så bliver man fanget. Så sidder man pludselig og ser en eller anden sjov video, og glemmer alt om det, man skulle. Sådan kan man fortsætte i 10-20 minutter, og så kommer man i tanke om: ’Hvad var det nu, jeg skulle?’, ’Hvad laver jeg nu her?’ Det er en ekstrem vane, og det er dét, der går mig allermest på ved Facebook. Det er dét, der kan få mig til at knytte næverne og føle, at jeg spilder min tid.”

Det tidsspilde samt følelsen af at man simpelthen bliver fanget imod sin vilje, er netop dét, der er så farligt og skadeligt ved de sociale medier. Og det er en af hovedårsagerne til, at jeg fik lyst til at kvitte helt..

“Jeg synes I bliver alt for påvirkede og styrede af sociale medier. Det er en farlig verden, da den bygger på falskhed. Den bygger på, at man føler, at alle de andre er meget bedre end en selv. I stedet for at danne jeres egen person, er I så optagede af at få likes og af, hvad andre mener.” (min mormor, 71 år)

Jeg er ked af, at leve i en tid, hvor sociale medier fylder så meget. Det samme er mine tre venner Freja, Valdemar og Naja, og jeg håber, at flere på vores alder vil begynde at indse hvor skadeligt og ubrugeligt sociale medier er. For jeg er træt af, at de fylder så meget. Jeg er træt af at se folk sidde med deres telefoner i andres nærvær, og jeg er træt af at se folk tage selfies, fremfor at tage et billede af deres omgivelser.

Mit liv er blevet bedre uden de sociale medier, og jeg foretager mig flere produktive ting. Jeg skriver og læser bøger, og er til stede i mine medmenneskers selskab

Derfor tog jeg min beslutning, og derfor er det selvfølgelig relevant at svare på spørgsmålet:

Hvordan har mit liv så været uden de sociale medier?

Og svaret er, at det har været befriende – jeg føler det som om, en byrde er blevet fjernet fra mine skuldre. Min beslutning har gjort mig gladere og mere selvsikker, fordi jeg ikke længere konstant sammenligner mig selv med nogen. Mit liv er blevet bedre, og jeg foretager mig flere produktive ting. Jeg skriver og læser bøger, og er til stede i mine medmenneskers selskab.

Jeg drømmer om, at flere mennesker kan løsrive sig fra deres skærme, så vi kan vinde det sociale, nærværet, friheden og troen på os selv uden konstant anerkendelse via likes og followers tilbage.

Topillustration: Alia Svensson.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Alia Svensson

Alia Svensson (født 1998) er vokset op i en lille havneby udenfor København. Hun fandt i en tidlig alder ud af at hendes tanker kunne blive til nedfældede ord og har siden skrevet alt fra digte og fanfiction til essays. Med udgangspunkt i sin egen udskældte selfie-generation rapporterer hun fra verden omkring sig. Hvis du vil honorere Alias tekster, bliver hun opmuntret og glad. Det kan ske på hendes Mobile Pay: 25 37 60 75

Seneste indlæg fra

Gå til Top