mm

Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Se alle skribentens artikler

Japans regering: Sexchikane er ingen forbrydelse

JAPAN – Først i de seneste uger har debatten om sexchikane i arbejdslivet og især i medierne for alvor præget overskrifterne i Japan, skriver Asger Røjle fra landets hovedstad.

TOKYO – Da jeg boede i Tokyo i begyndelsen af halvfemserne, havde en af de tabloide aftenaviser, som trætte kontormænd stod og læste i toget på vejen hjem, en fast rubrik med overskriften ”sekuhara daisuki” (”Vi elsker sexchikane”).

Hver eneste dag rummede rubrikken en lille samling platte og løgnagtige små historier om, hvilke lumre fantasier, kontormændene måtte gå og have i forhold til de unge ”office ladies” på deres arbejdsplads. Illustreret med en håndtegning af den af fortællingerne, som gav mulighed for at vise mest nøgenhed.

Selve titlen på rubrikken viser, hvor useriøst man dengang tog debatten om, hvad der blev set som ubetydelige, dumme seksuelle overgreb i hverdagen. Det var en del af livet, og man kunne lige så godt lave lidt sjov med det.

Finansministeren provokerede mange japanere, måske især af hunkøn, ved at udtale, at ”sexchikane eksisterer ikke” i den forstand, at det ikke er nogen strafbar forbrydelse.

Det er mange år siden, at nogen – selv i Japan – har kunnet finde på at give en fast avisrubrik den overskrift. Men først i de seneste uger har debatten om sexchikane i arbejdslivet for alvor præget avisoverskrifterne i landet.

Dette fordi den øverste embedsmand i finansministeriet har måtte trække sig fra sin post, efter at han ved et interview på en bar med en tv-journalist, som dækkede en aktuel skandale i ministeriet, spurgte hende, om han måtte kæle for hendes bryster.

Tv-journalisten optog det på bånd, historien kom ud i et ugeblad, og efter flere dages oprør i medierne og parlamentet trak han sig. Men ikke uden at selveste finansministeren, Taro Aso, udtalte, at det var godt nok noget dumt noget at gøre, men at tv-journalisten havde været så tarvelig at optage det – det var alligevel værre.

Absurd og fjollet

Taro Aso provokerede samtidig mange japanere, måske især af hunkøn, ved gentagne gange at udtale, at ”sexchikane eksisterer ikke” i den forstand, at det ikke er nogen strafbar forbrydelse. En provokation, som senere blev hele regeringens, idet Aso i sidste uge fik hele regeringen til at vedtage og udsende en enig erklæring om, at ”sexchikane ikke eksisterer som forbrydelse”.

Det har den rent juridisk ret i, men det er alligevel ”absurd og fjollet”, at regeringen bruger tid på den slags erklæringer, sagde lektor Mayumi Taniguchi i dag ved et pressemøde på de udenlandske journalisters presseklub her i Tokyo. Hun står bag en undersøgelse af 150 tilfælde af påstået sexchikane inden for japanske nyhedsmedier, som blev fremlagt ved pressemødet.

”Det er vigtigt, at både mænd og kvinder opfatter disse rapporter som udtryk for et meget alvorligt problem i stedet for bare at lave sjov med det … Hvad japanske skoleelever har brug for, er ikke flere timer i morallære, men undervisning i menneskerettigheder”, lød det fra Mayumi Taniguchi, som til hverdag underviser i menneskeretsjura på Osakas internationale universitet.

Foto: Asger Røjle Christensen

Analysen bringes også på forkant.nu

Kategorier