mm

Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Se alle skribentens artikler

Japans gangstere er i defensiven

KRIMINALITET – Der er stadig megen romantik omkring ”yakuza”, den japanske mafia, i film og tv-serier, men reelt bliver de engang så magtfulde syndikater svagere og svagere.

TOKYO – Medlemmerne har i de seneste år i stor stil forladt de berømte organiserede forbrydersyndikat-grupper i Japan kendt under navnet yakuza-grupperne, der af den grund nu har sværere og sværere ved at tjene penge. Udviklingen har også skabt dyb splittelse og opgivenhed indadtil.

Baggrunden er en række nye love, der gradvist blev indført for omkring ti år siden. De nye love betyder øget overvågning af de kendte yakuza-grupper, målrettet støtte til dem, der forlader organisationerne, og frem for alt kan myndighederne nu straffe enhver virksomhed, som med vilje driver forretning med dem.

Det er på den måde lykkedes at isolere yakuza i højere grad end tidligere i samfundet og gøre det langt vanskeligere for dem at få overskud på prostitution, narkohandel, gambling, afpresning og ågervirksomhed. Det er samtidig blevet vanskeligere at tjene penge gennem entreprenørvirksomheder eller lignende gennem pæne frontfirmaer.

Det er en del af yakuza-æresbegreberne, at almindelige pæne borgere, som ikke selv opsøger prostitution eller gambling, ikke skal mærke det mindste til organisationernes virke

Sidste år havde de registrerede yakuza-organisationer 34.500 medlemmer i Japan. Det var det trettende år i træk, at der var sket et markant fald. Siden 1990, da der var 88.600 yakuza-medlemmer i Japan, er antallet mere end halveret.

Selve yakuza-organisationerne er ikke ulovlige i Japan. De har flotte hovedsæder med officielle formænd, kontoransatte og presseafdelinger. Men deres aktiviteter er i vid udstrækning ulovlige, og medlemmerne straffes en for en for de forbrydelser, de kendes skyldige for.

Disciplin og hierarki

Nedturen betyder ikke, at yakuza fuldstændigt har mistet betydning for det japanske samfund.

Der er stadig kvarterer i mange storbyer, hvor det er forbryderne – og ikke politiet – som kontrollerer ro og orden.

Det er en del af yakuza-æresbegreberne, at almindelige pæne borgere, som ikke selv opsøger prostitution eller gambling, ikke skal mærke det mindste til organisationernes virke. I filmene og tv-serierne er der ofte gangsterkrig i gaderne, men det sker så godt som aldrig i virkeligheden.

Flere yakuza-ledere har udtrykkeligt advaret myndighederne om, at de risikerer at få langt værre problemer med kriminalitet i det japanske samfund, hvis man for alvor udrydder yakuza.

Det vil efter deres mening blot skabe en underklasse af isolerede og desperate kriminelle uden disciplin, hierarki og æresbegreber.

Historien bringes også på forkant.nu

Foto: Jorge/WikimediaCommons

Kategorier