Jan Larsen: Kinas kontrol med sine studerende i udlandet

af

Omkring 600.000 kinesere studerer på universiteter i Vesten. Samtidig overvåger Kina sine studerende. Derfor er der næsten ikke nogen, der benytter lejligheden til at tale om ytringsfrihed og demokrati. Jan Larsen skriver om et nyligt eksempel fra USA, hvor en kinesisk studerende nærmest blev virtuelt lynchet af sine landsmænd. Det handler om kinesisk kontrol – samt vestlige universiteter, der er afhængige af studiepenge fra Kina.

Det var ved afslutningsceremonien på universitetet i Maryland, at Yang Shuping i sin tale udtrykte taknemmelighed over sit femårige ophold som udenlandsk studerende. Først og fremmest friheden – i konkret og overført betydning, at hun ikke behøvede at bruge de daglige ansigtsmasker mod forureningen som hjemme i Kina, og i USA kunne nyde ”ytringsfrihedens friske luft”.

”Jeg kunne diskutere mine læreres udsagn, og kunne endda give mine professorer ratings online”, sagde hun i talen og nævnte et teaterstykke på universitetet om race-urolighederne i Los Angeles i 1992. Skuespillerne talte åbent om racisme, sexisme og politiske emner.

Reaktionen på hendes taler viser, hvorfor de ellers så flittige og dygtige unge kinesere må tage nogle ordentlige hold kæft-bolsjer – også når de er langt væk på fremmed jord

”Jeg var chokeret. Jeg havde aldrig forestillet mig den slags emner, kunne blive diskuteret helt åbent”, sagde den nybagte MA i psykologi.

Den nybagte MA i psykologi, Yang Shuping, der ved afslutningshøjtideligheden på sit amerikanske universitet priste frihedsværdier som f.eks. ytringsfrihed. Foto: Maryland University.

Det er meget sjældent, man hører kinesere rose vestlige værdier som demokrati og friheder. Det er ganske få gange, jeg har hørt det i mine seks år i Kina – og det har altid været under stor fortrolighed og absolut aldrig til citat.

Og de kraftige reaktioner på Yang Shupings tale, bekræfter ganske godt, hvorfor de ellers så flittige og dygtige unge kinesere må tage nogle ordentlige hold kæft-bolsjer – også når de er langt væk på fremmed jord.

Så gik menneskejagten ind

En optagelse af hendes otte minutter tale blev nemlig lagt ud på nettet af et kinesisk statsmedie. På ingen tid gik videoklippet viralt og indledte en storm hjemme i Kina mod Yang Shuping. På alle platforme – og den ellers så effektive censur tillod, at selv de groveste trusler haglede ned over hende og hendes familie.

”She has demonised China with the nonsense she has talked” og “don’t worry coming back to China, our motherland doesn’t need a bitch like this”, stod der eksempelvis i nogle af de tusindvis af kommentarer, som lå online. Og hurtigt kom opfordringer til om at “samle skidt” om hendes familie og offentliggøre dem via online kampagner på nettet, en metode kendt i Kina som ”human flesh hunt”.

Efter hun hurtigt var blevet hængt ud som landsforræder, blev hetzen dagene efter fulgt op af de store statslige medier, der alle kritiserede hendes ”negative fordomme om Kina” – og som den engelsksprogede Global Times skrev, så er det ”upassende at udtrykke sådanne tanker offentligt”.

Det kan godt være, der er mange unge kinesere, der studerer på vestens universiteter tusindvis af kilometer borte. Men de er aldrig mere end nogle få skridt væk fra hjemlandets sociale kontrol og overvågning

Kritikken og truslerne blev så mange og så grove, at Yang Shuping følte sig tvunget til at give en undskyldning og bede om tilgivelse. ”I have learned my lesson”, som hun til slut skrev på et kinesisk net medie.

Og lektien, hun havde lært, var, at ingen kommer ustraffet afsted med at fremhæve vestlige værdier – og slet ikke at kritisere manglen på samme i Kina.

Den statslige studenterorganisation

Det kan godt være, der er mange unge kinesere, som studerer på vestens universiteter tusindvis af kilometer borte. Men de er aldrig mere end nogle få skridt væk fra hjemlandets sociale kontrol og overvågning.

En af de første organisationer, der offentligt reagerede på Yangs tale, var CSSA, Chinese Students and Scholars Association. En organisation, der med kinesiske myndigheder og ambassader i ryggen tager sig af de kinesiske studenter under udlandsophold. Hvert land og universitet med en større gruppe kinesiske studerende har en lokalafdeling af CSSA.

Studenterforeningens formål er delt op i dels praktiske aktiviteter; den sørger for transport til de nyankomne, sponsorerer kinesiske fest- og højtider – og via jobmarkeder søger at skaffe fritidsjob til de kinesiske studerende. Dels skal de mange midler og penge fra hjemlandet også sikre, at der er kontrol med de studerende og deres aktiviteter.

I år er der 329.000 kinesere der studerer på højere læreanstalter i USA. Foto: Pensylvania University

Specielt universiteter i lande som Australien, USA, Storbritannien og Canada er populære for børn af rige og mellemklasse kinesere. Aktuelle tal fra USA viser, at der i år er 329.000 studerende fra Kina på landets universiteter.

Ikke kun fordi kineserne kan lide at gå der (og med stigende antal velhavende – også har råd til det). Men også fordi de unge studerende lægger en væsentlig bund under økonomien på de amerikanske uddannelsessteder. I modsætning til de lokale elever betaler kineserne normalt fuld pris for ophold og undervisningsafgifter.

Men med sig bringer de også hjemlandets tradition for kontrol og overvågning. Og det er her den kinesiske studenter organisation CSSA – med sit tætte samarbejde med kinesiske myndigheder via ambassaderne – spiller en vigtig politisk rolle.

BBC’s Kina redaktør, Carrie Gracie, sammenligner ligefrem de unge studerende med formand Maos Rødgardister, der med deres vrede jagter fjender og endnu engang gør Kina til et offer for frygt og gruppetænkning

For igennem årene har der været mange eksempler på, hvordan de studerende og deres organisation bliver brugt til at agere talsmand for Kinas politiske synspunkter.

Det sker med garanti altid i forbindelse med besøg af Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Hvor han i Vesten mødes med stor sympati og forståelse for at bevare tibetansk kultur og værdier, så er han set fra Beijing en dæmon, en terrorist, der typisk betegnes som en ” ulv i fåreklæder”, kun med formålet at løsrive Tibet fra Folkerepublikken.

Så et besøg af Dalai Lama på amerikanske universiteter (og andre steder i verden) udløser helt automatisk store protester fra de kinesiske studerende og CSSA, både formelle klager og på sociale og trykte medier. Lignende massive protester kommer også til arrangementer, der f.eks. handler om menneskerettigheder, Taiwan, debatmøder om paraplybevægelsen i Hongkong eller om Xi Jinpings stærkt voksende magt. I

samme kategori hører også opfordringer fra studenterorganisationen til udenlandske regeringer, at de bør anerkende Kina’s (i øvrigt uretmæssige) krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav.

BBC’s Kina redaktør, Carrie Gracie, sammenligner ligefrem de unge studerende med formands Maos Rødgardister, der med deres vrede jagter fjender og endnu engang gør Kina til et offer for frygt og gruppetænkning.

Mange steder udgør de kinesiske studerende en fjerdedel af de udenlandske studerende, som ofte betaler dobbelt så meget for studieopholdet som amerikanske studerende

Også de økonomiske trusler ligger og lurer lige under overfladen. Hvis den kinesiske regering fjerner et udenlandsk universitet fra listen over godkendte uddannelsessteder, så kan det få store økonomiske konsekvenser. Mange steder udgør de kinesiske studerende en fjerdedel af de udenlandske studerende, som ofte betaler dobbelt så meget for studieopholdet som amerikanske studerende.

Social kontrol og censuren

Internt i de kinesiske studentermiljøer i udlandet spiller de kinesiske studenterorganisationer også en vigtig rolle for at fastholde den sociale kontrol – og bruges til at lægge en dæmper på de unge kinesere, som måske kunne blive lidt for inspirerede af forholdene i udlandet.

Og fristelserne er mange, fordi det kinesiske skolesystem har megen paranoia overfor vestlige ideer. De fylder ikke meget i pensum – og slet ikke i medierne. Vestlig tankegang er næsten fjernet fra historiebøgerne, der i værste tilfælde gerne undgår emner som demokrati eller opbygningen af en retsstat – eller til nød kun bliver omtalt som nogle meget abstrakte elementer.

Når jeg indimellem i København holder oplæg for kinesiske studerende om presseforhold her og i Kina, så viser jeg gerne det ikoniske foto med mappemanden i sin hvide skjorte, der på Den Himmelske Freds Plads i 1989 hindrer en række kampvogne i at komme frem ved at stille sig foran dem. For de fleste af disse 20-årige studerende er det første gang, de ser billedet.

Hvis den studerende vender tilbage til Kina straks efter udlandsopholdets afslutning, så kan lånet afvikles på favorable vilkår, ofte bliver det delvis godskrevet

Selv dem, der tager lange uddannelser i udlandet, kan gå gennem forløbet uden at lade sig ”distrahere” af andre samfundsformer. Måske også fordi mange af dem på forhånd er bundet økonomisk, fordi de som en del af opholdet kan søge om en form for studiestøtte.

Hvis den studerende vender tilbage til Kina straks efter udlandsopholdets afslutning, så kan lånet afvikles på favorable vilkår, ofte bliver det delvis godskrevet. Men hvis den studerende vælger at blive i udlandet i kortere eller længere tid – eller har gjort sig ”uheldigt bemærket”, så falder den økonomiske hammer med renter og renters rente.

Flere studerende men ikke flere friheder

Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år kommer til at se øgede spændinger mellem de liberale værdier på Vestens universiteter og den ”positive, patriotiske energi” fra de kinesiske studerende. Ikke mindst hvis deres antal fortsat stiger markant. Og det tyder alt på. Bare de sidste 10 år er deres antal tredoblet.

Ofte er det dyrere for de kinesiske studerende at læse hjemme i Kina. På flere læreanstalter som Peking Universitetet er betalingen helt på linje med de dyreste amerikanske universiteter. Foto: Karl Wang (Flickr)

Den kinesiske leder, Xi Jinping, har medvirket til at skærpe forholdet, fordi han hele tiden øger kravene til f.eks. medier og universiteter i Kina og nu forlanger, at de først og fremmest skal være et loyalt redskab og talerør for Kommunistpartiet.

Så egentlig er der skruet ret meget ned for forventningerne om, at flere studerende som Yang Shupings har mod til at tale frit og få gang i debatten og åbenhed.

Den sociale kontrol og de personlige omkostninger er en stor mur.

Topfoto: Wikimedia Commons

Du kan læse flere af Jan Larsens reportager og analyser fra Kina ved at klikke på dette link.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Jan Larsen

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.
Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.
Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.

Seneste indlæg fra

Gå til Top