På torsdag ventes Folketinget at vedtage nye regler for tildeling af kontanthjælp. Det såkaldte kontanthjælpsloft. Der er mange nye regler, som du kan se i dette overblik. Reglerne skal træde i kraft 1. april.
Men ak, noget synes at være gået galt i denne og mange andre nyere diskussioner om almindelige menneskers forhold, især når det gælder dem “på bunden af samfundet.” Og især for og simpelt hen indeni Socialdemokraterne, der ellers igen er landets største parti. Partiet var også nærmest fraværende fra slagsmålet om landbrugspakken, og ofte synes det som om man har svært ved at forholde sig til tidens store spørgsmål, når man lige bortser fra flygtningene. Uanset at der er så mange andre vigtige samfundsudviklinger, et statsbærende parti må forholde sig til. Det var tæt på forfriskende, at vi for nylig har haft en alvorlig magt- og regeringskrise på grund af noget, der på ingen måde havde med flygtninge at gøre.
Men hvorfor har det store, gamle parti så betydelige problemer med offensivt at give deres bud på de vigtigste samfundsproblemer, når det gælder de svageste i samfiundet?
Min ikke så venlige teori om den indre råd er indlejret i den velkendte jagt på Blå Bjarnes stemme.
Den skræmte flok
I et par årtier har Socialdemokraterne forsømt at udforske ideer og idealer i det, man i mangel af bedre må kalde folkedybet. Man var tilsyneladende optaget af, at arbejderne havde fået bedre løn og livsvilkår, hus og bil, og at man for enhver pris måtte/skulle fastholde dem som vælgere i deres nye og mere pelsforede tilstand. Blå Bjarne var målet og eftersom Blå Bjarne kunne finde på at stemme på Venstre eller DF skulle han vindes tilbage. For han – og hele hans familie – hørte egentlig hjemme i den socialdemokratiske familie. Man gik ud fra, at Blå Bjarne tog fejl, og at han skulle have det at vide så mange gange, at han vendte tilbage.
Så man omskabte ham til en person, mere end et segment. Mand, arbejder, faglært, husejer, indehaver af pensionsformue. Blå. Pæne mennesker, så at sige, rare at besøge.
Men man ønskede samtidig åbenbart ikke at stige ned i mudderet til de nærmest totalt uvidende. Ned til dem, der ikke forstår særlig meget, men er let skræmte. Af god grund. De mennesker, som har flest erfaringer med velfærdssamfundet, men ikke nødvendigvis gode erfaringer.
Jeg genkender dem på alle de opdateringer af tekster om forsvundne børn, mishandlinger, ulykker og advarsler, de deler på Facebook. Advarslerne og eftersøgningerne kan for den sags skyld være fra 2011, det kan være hoaxes fra gamle dage, eller falske profilers sælsomme løgne. De tjekker sjældent detaljer. Samfundet er skræmmende, alt ondt kan ske, og man har kun hinanden at stole på, at falde tilbage på. Midt i en verden, som er indrettet til og af Blå Bjarner, forsøger de at finde en mening, og en rute gennem mosen.
De kommer ofte til at sige noget grimt – om andre grupper, om politikere, om den elite, der har indrettet sig trygt i den forede rede. Ikke fordi de har meget at gøre med “eliten”, men den skræmmer – især fordi den virker sorgløs og privilegeret. Og set fra afgrunden i samfundet er eliten virkelig fjern. Bor andre steder, kører i andre slags biler, har børnene i andre skoler. Næsten ingen politikere stammer fra samfundets afgrund.
Jeg genkender dem på alle de opdateringer af tekster om forsvundne børn, mishandlinger, ulykker og advarsler, de deler på Facebook. Advarslerne og eftersøgningerne kan for den sags skyld være fra 2011, det kan være hoaxes fra gamle dage, eller falske profilers sælsomme løgne. De tjekker sjældent detaljer. Samfundet er skræmmende, alt ondt kan ske, og man har kun hinanden at stole på, at falde tilbage på. Midt i en verden, som er indrettet til og af Blå Bjarner, forsøger de at finde en mening, og en rute gennem mosen.
Det er folk fra afgrunden, som har svært ved at holde sig på arbejdsmarkedet. Som kommer til skade og må træde tilbage fra arbejdsmarkedet i utide. Som ikke lever meget længere end til pensionsalderen. Som ofte er dyre for “samfundet”, fordi de bliver syge eller uarbejdsdygtige eller ledige. Som ikke læser aviser, og aldrig bøger, som kun ser de film tv viser, og i det hele taget aldrig vælger selv. Man må tage det billigste. Man lærer ydmyghed og at frygte det værste. Derfor ser man også med dyb skepsis på alle nye foreteelser – indvandring, nedskæringer, effektivisering, aktivering. Det meste ender med at ramme folk fra afgrunden.
Et forgæves forsøg fra S: DF Version 2
Socialdemokraterne har længe ikke talt til dem i øjenhøjde, kun forsøgt at lyde som DF Version 2.
Det virker bare ikke. De har allerede hørt en klar stemme sige det samme, igen og igen. Det kan godt være, at DF ikke er særlig god til at stemme for beskyttelse af ældre og handicappede, men for en gangs skyld stoler folkene fra afgrunden på et parti. Holdningen til indvandringen er ubøjelig og højrøstet. Så må holdningen til de gamle da også være ubøjelig. I det mindste til at stole på.
Måske skete skaden allerede for tyve år siden. Tilbage i 90erne forsøgte en række socialdemokratisk borgmestre som bekendt at ruske ledelsen på Christiansborg vågen. De talte om kommende problemer med nye etniske gruppers integration. Ikke fordi de var racister, men fordi de sad med problemerne i deres egne kommuner. Frygten var polarisering og racisme, som ville gøre det endnu vanskeligere at klare opsugning af de nye borgere. Der kom ikke meget svar. Ikke noget, som rettede op på problemet. Toppolitikerne så tingene i drone-format og gik videre med egne sager og egne ideer, Integrationen af de nytilkomne (dengang bosniske) flygtninge klemte de mest sårbare ledige endnu længere ud af samfundet, endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Sådan opfattede de det i alt fald selv. Og der var ikke længere positivt fokus på deres situation.
På samme tid fattede DFs ledelse, at her lå et uudnyttet stemmemæssigt potentiale, og begyndte at tale forståeligt til masserne. Det gav bonus.
Så ræk dog ud mod folket på bunden af samfundet
Den historie er velkendt, men alligevel virker det ikke som om partiet har lært noget nyt. Men hvad nu hvis Socialdemokraterne – i stedet for at hyre flere journalister som spindoktorer – forsøgte rent faktisk at tale med nogle helt andre erhvervsgrupper. Prøve at stole på dem, der har problemerne under huden. De findes, og de har noget på hjerte. Tal med folk, der har erfaringer fra de mest udsatte boligområder. Fra livet som førtidspensionist, hjemløs, langtidsledig. Nej, de er ikke hverken lallende tåber eller tumper. Og frem for alt, de ved hvad de taler om.
I stedet reduceres gruppen til at repræsenteres ved Robert & Karina, der var hhv. doven og forkælet. Og diskussionen om kontanthjælpen forvrænges, fordi den jo stadig er stor nok til, at man kan spise sig mæt. Enhver social ydelse er jo større, end hvad vedkommende ville have at leve af, hvis han/hun flyttede til Burkina Faso. Men vi skal alle leve i dette land, med dette lands udgiftsniveau, Og har man børn, er det en samfundsbeslutning, at børnene – trods forældrenes deroute – skal have noget, som ligner et normalt liv.
Hvad nu hvis Socialdemokraterne – i stedet for at hyre flere journalister som spindoktorer – forsøgte rent faktisk at tale med nogle helt andre erhvervsgrupper. Prøve at stole på dem, der har problemerne under huden. De findes, og de har noget på hjerte. Tal med folk, der har erfaringer fra de mest udsatte boligområder. Fra livet som førtidspensionist, hjemløs, langtidsledig. Nej, de er ikke hverken lallende tåber eller tumper. Og frem for alt, de ved hvad de taler om.
Får man Blå Bjarne til at stemme på Socialdemokraterne, fordi partiet forsøger at overhale DF indenom? Jeg tror det ikke, Blå Bjarne stemmer enten V eller LA, fordi han mener, han ikke længere er “arbejder”, eller fordi han kender nogen, som gør det, eller fordi han som husejer må stå sammen med sine fæller. Eller af helt andre grunde. Fordi han vil have skatten ned. Topskatten afskaffet. Bedre hold på økonomi i samfund/kommune, De, som kun bestemmer sig på grund af negativ holdning til indvandring/islam, er allerede placeret i DF.
Blå Bjarne kunne i øvrigt også være en Blå Birgit, Sosu-assistent, der tror, at flygtningene er den direkte grund til, at hendes klienters hjemmehjælp beskæres. Der skræmmes over nedskæringer og går uden om de traditionelle blå partier, fordi hun frygter deres holdning til hendes klasse, og vælger DF, fordi de virker konsekvente. Hvad vil I sige til hende? Og vil I lytte til hende? For arbejdet med vælgerne kræver altså at researchen virker begge veje.
Socialdemokraterne har forsømt den helt grundlæggende forklaring af samfundets funktion, man har opgivet at forklare det, som alle politikere ved. Hvordan vores skatteprocent bliver til. At vi ikke sparer op til folkepensionen, men at den altid betales af de samtidige skatteydere. At udgifterne til sundhed & sygdom stiger eksplosivt.
Man har simpelthen forsømt at inddrage vælgerne. Det giver bagslag,’ Det bør give bagslag.
Kære S: tal til os som om vi lige havde mødt hinanden på perronen
Det skal siges, at mange af partiets ledende figurer er fremragende politiske håndværkere. De er højt uddannede og højt begavede – determinerede og motiverede. Ingen tvivl om den sag. Men de har blot andre erfaringer, andre referencerammer end de potentielle vælgere.
For et par år siden udsendte partiet skrivelser til medlemmerne og spurgte om man havde fået nogle argumenter etc. at fremkomme med i kommende diskussioner. En af mine venner blev rasende. Hun havde forventet, da hun meldte sig ind, at inspirationen skulle gå den modsatte vej – at partiledelsen indkaldte vælgere for at få gode råd og ideer, og inspiration fra medlemmerne. Ægte historier fra slagmarken. Hvordan skulle de dog ellers få at vide, hvordan det er at arbejde som sosu-assistent eller gymnasielærer eller sognepræst eller kasseassistent i Fakta eller kunstmaler eller…
Med andre ord og kort sagt: Gå ud og tal med vælgerne. Forklar, og sug til jer. Vend tilbage til rødderne. De er usynlige, men giver næring. Forsøg at lære at forklare komplekse sager logisk og klart. Dan Jørgensen er en af de politikere, som ind imellem gjorde sig umage, dengang han havde lov til at koncentrere sig om sit interesseområde, miljø. Tro ikke, at vælgerne er hverken genier eller idioter, uoplyste eller eksperter. Tal til os, som om I skulle overbevise et interesseret individ, I netop havde mødt på en togstation.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her