Charlotte Sylvestersen

Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989.
35 lange togrejser senere flyttede hun i 1993 til Italien med eksamensbeviset fra Danmarks Journalisthøjskole i hånden.
Er i dag også foredragsholder, rejseleder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på.
Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland.
Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv, DR og TV2, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www.italiamo.dk & www.italy.dk, hvor hun siden 2000 har fyldt +3.000 sider med det bedste og det værste fra Italien, fra pizza til politik, og derimellem.
Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om.
PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener ...eller to.
Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med.Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 27 90 59 86. (Navnet er Linda Lorenzen)
Du kan ikke ringe til dette nummer, men du er velkommen til at skrive til mig på charlottemilano@gmail.com eller på Facebook.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Charlotte Sylvestersen
på Mobile Pay: 27 90 59 86
(nummer tilhører Linda Lorentsen, men støtte går stadig til Charlotte Sylvestersen)

Carlo Cottarelli.

Italiensk teknokrat-regering spås kun kort levetid

ANALYSE – Både italienerne og omverden er vant til politiske kriser i landet. Ikke færre end 64 regeringer er det blevet til siden 1946. Men denne gang er også EU og finansmarkederne i chok. Italiens nye regeringsleder er nemlig alt det, som valgets vindere fra Legaen og Femstjernebevægelsen havde lovet, at vælgerne skulle slippe for. Derfor spøger et nyvalg efter sommeren eller i begyndelsen af 2019. Charlotte Sylvestersen beretter fra Italien.

MILANO – Den 64-årige Carlo Cottarelli er en strammer-økonom med en fortid som statsrevisor.

Han er også tidligere direktør i Den Internationale Valutafond, og så er han nu udnævnt af den italienske præsident som leder af en teknokrat-regering, der i bedste fald når at vedtage en stram finanslov inden et nyt parlamentsvalg i begyndelsen af 2019. I værste fald, og sådan ser det rent matematisk ud lige nu, opnår hans regering ikke flertal i den obligatoriske tillidsafstemning i parlamentet, og så skal Italien til valg igen efter sommerferien i august.

Legaen spillede højt og tabte måske med vilje

Det populistiske protestparti Femstjernebevægelsen og det indvandrerfjendske og EU-kritiske højreparti Legaen havde op til valget 4. marts lovet borgerløn, højere pensioner, indvandrerstop og en flad skat på 15 eller 20 procent.

85 dage efter valget vågner Italien i stedet op til en præsidentudnævnt regeringsleder, der i den grad ikke er valgt af folket, men derimod lige netop er en del af den teknokratiske EU-begejstrede elite, som Femstjernebevægelsens vælgere i Syditalien og Legaens i Norditalien rent ud sagt hader.

Stram finanslov på vej

Carlo Cottarelli har allerede lovet, eller truet med, at den finanslov for 2019, som det er hans primære opgave at få igennem, bliver en stram lov, der opfylder EU’s krav til de økonomiske nøgletal. Det opfattes af mange som et pinligt og ydmygende italiensk knæfald for både EU og i særdeleshed for Tyskland, og for presset fra de internationale finansmarkeder.

Den økonomiske glidebane, der øger den italienske statsgæld, og den generelle mistillid i Europa til den italienske økonomi, forsøger Cottarelli nu at stoppe med sine allerførste udmeldinger

Den italienske børs har lukket i minus de seneste mange dage, og rentespændet mellem de tiårige tyske statsobligationer og de tilsvarende italienske steg tirsdag formiddag til over 300. Den økonomiske glidebane, der øger den italienske statsgæld, og den generelle mistillid i Europa til den italienske økonomi, forsøger Cottarelli nu at stoppe med sine allerførste udmeldinger.

Cottarelli har også lovet ikke selv at bruge sin status som præsidentudnævnt regeringsleder som springbræt til en politisk karriere, og han vil kræve det samme af den vifte af ministre, som han har lovet at offentliggøre så hurtigt som muligt.

Regeringskrisen blev en forfatningskrise

Det var Legaens krav om en EU-skeptisk finansminister, der fik den italienske præsident, Sergio Mattarella, til at afvise en gulgrøn Femstjerne-Lega regering.

Den italienske præsident har ikke så meget magt som den franske, men er heller ikke blot en kransekagefigur som den danske dronning.

Spørger man forfatningseksperter er der ingen tvivl om, at den italienske præsident havde lov til at nedlægge veto mod den EU- og euro-kritiske økonom Paolo Savona, der var koalitionens forslag som ny finansminister. Ifølge den italienske forfatning er medlemskab af internationale organisationer som Nato og EU ikke til diskussion, og det var netop præsidenten begrundelse for afvisningen.

Alle er forfatningseksperter på kaffebaren

Dagen efter præsident Mattarellas veto var de fleste italienere på min kaffebar i Maiori i Syditalien, hvor jeg nu opholder mig, alle sammen nyudsprungne forfatningseksperter, ligesom italienerne efter en tabt fodboldkamp altid ved mere end den dommer, der dømte kampen.

”Vi vandt valget og kom med en regering. Hvad skete der lige med demokratiet?”, kan de mange ord over espressoen kort sammenfattes

Femstjernebevægelsen støvsugede ved valget Syditalien med deres løfter, og vreden over præsidenten var til at tage og føle på hos de skuffede vælgere mandag morgen.”Vi vandt valget og kom med en regering. Hvad skete der lige med demokratiet?”, kan de mange ord over espressoen kort sammenfattes.

Nok så mange teoretisk forfatningsretslige lektioner kan ikke fjerne fornemmelsen af at være blevet snydt. Mange lytter også stadig til Femstjernebevægelsen unge leder, den 31-årige Luigi Di Maio, der stammer fra deres region Campania her i Syditalien. Di Maio har, velvidende at det ikke er en mulighed, anklaget præsidenten for højforræderi og kræver en uopnåelig rigsretssag på grund af vetoet. Det er mange på kaffebaren enige i.

Under alle omstændighed er kløften mellem de italienere, der lige nu på de sociale medier flasher hashtagget #jegholdermedpræsidenten, og Legaens og Femstjernebevægelsens vælgere kun blevet endnu større de seneste dage.

Legaens skjulte dagsorden

Det ér sket flere gang tidligere, også i nyere tid, at italienske præsidenter har nedlagt veto mod en foreslået minister. Men tidligere har den kommende regeringsleder accepteret præsidentens veto og i forvejen haft en alternativ kandidat parat.

I dag ved vi, at Legaens leder, Matteo Salvini, havde sin finansminister som et ultimativt krav.
Det får nogle, også hos koalitionspartneren Femstjernebevægelsen, til mere end at antyde, at det hele tiden har været Salvinis mål at få et nyt parlamentsvalg.

Matteo Salvini har simpelthen tromlet de uerfarne politikere fra Femstjernebevægelsen. I den foreslåede og nu afviste regering havde Legaen nærmest sat sig på alle de tunge poster.

Salvini har da også ernæret sig af politik siden han som teenager i 1990 meldte sig ind partiet, der dengang hed Lega Nord. Han har hele vejen gennem sin karriere fastholdt sit image som en af de hårde drenge i partiet, og de nu afsluttede regeringsforhandlinger har været et flot svendestykke.

Femstjernebevægelsen står tilbage som valgets store vinder i marts med over 32 procent af stemmerne, men er i virkeligheden også valgets store taber, der ikke har fået noget ud af sejren

Hans stenhårde retorik, ofte med T-shirts med ultrakorte slogans som “Ikke mere Euro”, “Send Renzi hjem”, Jeg er populist”, og hans faste beslutsomhed tiltaler mange vælgere. I de seneste meningsmålinger er Legaen stormet frem og står til mellem 22 og 26 procent af stemmerne, hvor de 4. marts fik omkring 17 procent.

Partiet blev i marts det største parti i centrumhøjrekoalitionen, der også består af Berlusconis Forza Italia, der havde et skuffende valg med kun 14 procent af stemmerne, og det ultrahøjre Italienske Brødre/Fratelli d´Italia, der endte med 4,3 procent af stemmerne.

Med kun 2-3 procent flere stemmer havde de tre partier fået flertal i parlamentet i marts. Og selv om koalitionen i praksis blev sprængt, da Legaen begyndte sine regeringsforhandlinger med Femstjernebevægelsen, så skønner mange, at Salvinis endelig mål er at vinde et nyt valg med den koalition, der faktisk har holdt sammen siden Berlusconis indtog i italiensk politik i 1994.

Femstjernebevægelsen skal stadig finde sine ben

Femstjernebevægelsen står tilbage som valgets store vinder i marts med over 32 procent af stemmerne, men er i virkeligheden også valgets store taber, der ikke har fået noget ud af sejren.

De har ydermere afsløret, at de ikke har den erfaring, der skal til for at få gennemslagskraft overfor de traditionelle politikere. Tilbage står også, at de ved at vælge regeringsforhandlinger med Legaen har vist, at de politisk hælder til højre. Det skuffer mange af deres vælgere fra centrum-venstrefløjen, der havde en anden opfattelse af bevægelsen.

I meningsmålingerne er tabene dog stadig til at overse. Trods ”la brutta figura” – en dårlig figur – så vil 28 procent af de italienske vælgere stadig sætte deres kryds ved Femstjernebevægelsen.

Le dichiarazioni di Carlo Cottarelli

Carlo Cottarelli ha accettato l'incarico da Sergio Mattarella ed è pronto ad andare in Parlamento per ottenere la fiducia, delineando due possibili scenari politici. Ecco le sue parole ⬇️

Posted by Sky TG24 on Monday, May 28, 2018

Måske en ny valglov

Der er absolut intet der tyder på, at det kan få konsekvenser for den italienske præsident, at han nedlagde veto mod Legaens finansminister, sådan som Di Maio kræver det. Men et andet krav fra de skuffede partier om en ny valglov kan måske blive aktuelt.

Italien gik i marts til valg med en valglov, hvor en tredjedel af parlamentet vælges i enkeltmandskredse med flertalsvalg, og resten af de 945 senatorer og deputerede vælges proportionelt.
Denne valglov kan matematisk give flertal i begge parlamentets kamre, hvis en koalition eller et parti når op over 38-39 procent.

Centrumhøjrekoalitionen nåede i marts kun op på 37 procent, og resultatet var som forventet et uregerligt parlament med tre fløje. Ikke blot Legaen, men også andre partier, taler nu om endnu en ny valglov, hvor der som ved tidligere valglove er en indbygget flertalspræmie for den største koalition eller det største parti.

Men inden der tænkes i ny valglov, skal teknokraten Carlo Cottarelli altså både danne en regering, forsøge at opnå et højst hypotetisk flertal ved parlamentets tillidsafstemning og genoprette tilliden til Italien både hos EU og på de internationale finansmarkeder.

Og hvad gør to italienske partiledere, når regeringsforhandlingerne bryder sammen?

Ja, Matteo Salvini fra Legaen og Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen valgte mandag at tage selfies med studieværten Barbara d´Urso, efter at have deltaget i et populært eftermiddags talkshow på Berlusconis Canale 5.

 

Alle fotos: Wikimedia Commons.

Kategorier