Italien har fået nok: vil afvise migrantskibe uden italiensk flag

af

Italien er under pres for at modtage skibe med migranter og flygtninge. Så meget, at landet nu har sendt et nødråb til EU om, at kun skibe med italiensk flag må benyttes til at anduve italienske havne med flygtninge. Det gælder også NGO-skibe, der som nødhjælpsarbejde samler skibbrudne flygtninge op. EU’s grænseagentur, Frontex, har tidligere meddelt, at NGO-skibenes redningsaktioner tilskynder menneskesmuglere til at sætte flere både i havet. Herhjemme har Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, netop delt den kritik. Charlotte Sylvestersen rapporterer fra Italien.

”Italien har nået grænsen”, lød det nødråb den italienske indenrigsminister, Marco Minniti, onsdag sendte til EU.

To døgn inden var over 12.000 migranter og flygtninge sat i land på de italienske kyster. Den 28. juni ankom der for eksempel 1066 migranter til havnebyen Reggio Calabria i Syditalien. De var ombord på skibet “Vos Hestia”, der tilhører NGO-organisationen “Save the Children”. 835 var mænd og 231 kvinder. 55 var uledsagede mindreårige, og de fleste var fra Eritrea, Somalia og Bangladesh.

Der er indtil videre i år registreret knap 80.000 ankomster, og det er 13 procent flere end i rekordåret 2016, da over 180.000 personer ankom med båd over Middelhavet til Italien.

Italien truer nu, med eller uden EU’s accept, at afvise skibe, både fra hjælpeorganisationerne og fra handelsflåden, hvis de ikke sejler under italiensk flag eller en del af den fælleseuropæiske redningsaktion i Middelhavet

Den italienske kystvagt og andre officielle EU-skibe opererer i farvandet, men flere og flere bliver i dag samlet op ganske tæt på Libyens kyst af 12 private skibe, der er sendt til området af internationale hjælpeorganisationer som “Seawatch”, ”SOS Mediterranee” og ”Save The Children”. Derudover samler handelskibe også hver dag folk op, og sejler dem til italienske havnebyer.

Italien truer nu, med eller uden EU’s accept, at afvise skibe, både fra hjælpeorganisationerne og fra handelsflåden, hvis de ikke sejler under italiensk flag eller en del af den fælleseuropæiske redningsaktion i Middelhavet.

Hjælpeorganisationen ”Læger Uden Grænser” har i dag to skibe liggende fast i farvandet mellem Libyen og Syditalien. Gør den italienske stat alvor af sin trussel, så vil det ene af organisationens skibe ikke længere få lov til at komme ind i italienske havne, fordi det er indregistreret i Gibraltar.

International ret og pligten til at hjælpe folk i havsnød

”Principielt kan Italien godt beslutte af lukke sine havne, også uden EU’s accept, siger Pasquale De Sena, der er ekspert i international ret, til avisen Corriere della Sera.

Paradoksalt nok stiger antallet af italienske udvandrere samtidig med indvandring. I 2014 udvandrede 154.00 italienere og i 2015 steg tallet til 171.00

Han præciserer dog, at i praksis kan sådan en beslutning komme på kant med pligten til at hjælpe mennesker i nød, og i konflikt med retten til at søge asyl. Han tilføjer, at hvis man derimod kan godtgøre, at Italien har gjort sit, og mere til i forhold til bådfolkene, så er det EU, der står tilbage med ansvaret.

Fra italiensk side underbygges retten til at afvise skibe under andre landes flag med de konventioner, der foreskriver at sejle nødstedte til nærmeste havn.

EU’s fordelingsaftale er en fiasko

Mens det er lykkedes EU at lave en aftale med Tyrkiet, der har bremset strømmen af asylansøgere og indvandrere til Grækenland, har det ikke været muligt at få samme type aftale i stand med Libyen, hvor flere regeringer og krigsherrer gør krav på deres stykke af landets kyster.

EU’s såkaldte fordelingsaftale fra 2015, der skulle have lettet presset på Italien har også vist sig at være en fiasko.

Af de over 300.000 personer, der kom til Grækenland og Italien sidste år er kun omkring 20.000 i dag i andre EU-lande. Planen var, at over 60.000 på to år skulle fordeles i de andre EU-lande. Danmark og Østrig har for eksempel ikke modtaget en eneste af disse asylansøgere.

Det kniber også med at finde plads til de mange indvandrere og asylansøgere i Italien. “Centrene for Identifikation og Udvisning”, som de kaldes, er for flere måneder siden begyndt at tvinge folk, der har opnået flygtningestatus eller humanitær opholdstilladelse, til at forlade centrene for at gøre plads til nyankomne.

Immigrant- og flygtningespørgsmålet er allerede nu en del af optakten til det parlamentsvalg, der skal finde sted senest i februar 2018

Mange italienske kommuner afviser også at modtage det tildelte antal indvandrere og asylansøgere. Italien modtog i 2016 122.120 ansøgninger om asyl, 47 procent flere end i 2015, og ligger nu på OECD-landenes tredjeplads efter Tyskland og USA.

Højrefløjen er begejstret

Forslaget om at lukke havnene kommer fra centrumvenstre regeringens indenrigsminister, men er ikke uventet blevet hilst velkommen af den italienske højrefløj og af Femstjernebevægelsen, der på det seneste har fremsat krav om en hårdere linje.

Afrikanske indvandrere foran centralstationen i Milano. Foto: Daniel Case.

Immigrant- og flygtningespørgsmålet er allerede nu en del af optakten til det parlamentsvalg, der skal finde sted senest i februar 2018. Det er tydeligt, at partierne bejler til de 40 procent af italienerne, der i februar i år i en meningsmåling fortalte, at de anser indvandringen til Italien som et af landets helt store problemer.

Paradoksalt nok stiger antallet af italienske udvandrere samtidig med indvandring.
I 2014 udvandrede 154.000 italienere og i 2015 steg tallet til 171.000.

Hovedillustration: Irish Defence Forces.
Andet foto: Daniel Case.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Charlotte Sylvestersen

Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989.
35 lange togrejser senere flyttede hun i 1993 til Italien med eksamensbeviset fra Danmarks Journalisthøjskole i hånden.
Er i dag også rejseleder, foredragsholder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på.
Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland.
Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv og DR, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www.italiamo.dk & www.italy.dk, hvor hun siden 2000 har fyldt +3.000 sider med det bedste og det værste fra Italien, fra pizza til politik, og derimellem.
Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om.
PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener ...eller to.
Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med.Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 60 15 10 09.
Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til mig på charlottemilano@gmail.com eller på Facebook.

Seneste indlæg fra

Toppen af guleroden

I december måned blev en progressiv udvekslingsaftale af wastefoods mellem en række københavnske
Gå til Top